Fremover vil akutlægebilen i Holstebro være den eneste egentlige lægebil i landet, som alene bemandes af en læge – alle andre lægebiler bemandes også med en redder, der fungerer som lægeassistent. Den særlige model i Holstebro indebærer, at lægen skal koncentrere sig om at føre bilen, og lægen kan derfor kun i begrænset omfang kommunikere med ambulancerne. Samtidig er responstiden over 10 minutter højere end for de øvrige lægebiler, og lægebilen skal hentes af en ladvogn fra Falck, hver gang lægen følger med en patient i ambulancen.
I dag er akutlægebilerne i både Herning og Holstebro organiseret efter en særlig model, hvor lægerne, der bemander akutlægebilerne, ikke er dedikerede til udrykning med akutlægebilen, når de er på vagt, sådan som det er tilfældet på de fleste andre lægebiler. Udrykning med akutlægebilerne er således betinget af, at lægernes primære opgaver på hospitalet tillader det. Samtidig er det lægerne selv, som fører lægebilerne, når de rykker ud, mens der i resten af landet altid er en redder på akutlægebilerne. Redderen er fører og varetager funktionen som lægeassistent.
Fra årsskiftet bliver akutlægebilen i Herning formentlig organiseret som en traditionel lægebil med en læge på fast vagt og en redder som lægeassistent. Men akutlægebilen i Holstebro fortsætter efter den hidtidige model.
Ikke muligheder for god kommunikation
Da lægen er fører af akutlægebilen, er det lægen selv, som skal betjene kommunikationsudstyret under kørslen, og erfaringen er, at det kan besværliggøre kommunikationen med ambulancer og akutbiler samt den lægefaglige støtte til primærambulancen, som også er en del af lægebilens funktion.
I de øvrige dele af Region Midtjylland er der således en god kommunikation mellem ambulance og lægen undervejs mod skadestedet, men der er ikke de samme muligheder i Holstebro, da lægen skal koncentrere sig om at føre bilen under udrykning. Desuden kan lægen ikke på samme måde som lægerne i den øvrige del af landet forberede sig på opgaven undervejs til skadestedet. Lægen kan endvidere risikere at stå alene på et skadested med en eller flere patienter, såfremt lægen er først fremme på skadestedet.
At lægen selv er fører, kan ifølge Region Midtjylland være en del af forklaringen på, at responstiden for akutlægebilen i Holstebro har været relativ lang – noget, der dog også til en vis grad kan tilskrives de geografiske forhold med lange køreafstande. Akutlægebilen i Holstebro er i gennemsnit fremme hos akut syge og tilskadekomne patienter indenfor 27,13 minutter, mens gennemsnittet for regionens akutlægebiler som helhed er 16,77 minutter. Akutlægebilen i Herning, som er organiseret efter samme model som i Holstebro, har en gennemsnitlig responstid på 24,43 minutter.
Ladvogn må hente lægebilen
Et særligt problem med akutlægebilen i Holstebro er, at der ikke er en redder til at føre akutlægebilen, hvis lægen følger med patienten i ambulancen.
Det indebærer, at akutlægebilen må efterlades, hvorefter Falck må sende en ladvogn, som skal fragte bilen tilbage til Holstebro. Desuden skal lægen befordres tilbage til akutlægebilen, når patienten er overleveret til hospitalet. Det medfører, at akutlægebilen i Holstebro alene af den grund kan være ude af drift i adskillige timer ad gangen.
I de øvrige dele af regionen følger redder og bil efter lægen, når lægen følger med patienten i ambulancen. Dermed er lægen hurtigt klar til næste opgave, når patienten er afleveret på hospitalet.
