En paramediciner handlede væsentligt under normen for almindelig anerkendt faglig standard under en udrykning i maj 2014. Det har Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgjort. Nævnet retter hård kritik mod paramedicineren for at have ladet en patient gå ned af trappen selv, trods at der var mistanke om blødning i hjernen. Paramedicinerens kritiseres også for, at der ikke blev målt GCS og EKG samt at trombolysevagten ikke blev kontaktet.
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har behandlet en konkret klage, hvor der i forbindelse med samme patientforløb var klaget over lægevagten, AMK-vagtcentralen, ambulancetjenesten og det modtagende sygehus. Nævnet er nået frem til, at der var grundlag for at kritisere en vagtlæge og en paramediciner, mens der ikke var grundlag for kritik mod bl.a. sygeplejerskerne på AMK-vagtcentralen.
Flere forskellige faggrupper er repræsenteret i Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, og i den konkrete sag kunne der ikke opnås enighed om afgørelsen. Den er således trukket af et flertal, mens to ambulancebehandlere som medlemmer af nævnet har afgivet en mindretalsudtalelse: ”Vi er enige i, at der ikke er foretaget en tilstrækkelig og relevant behandling af patienten fra paramedicinerens side, men ikke at det er væsentligt under normen for almindelig anerkendt faglig standard”.
Da der er tale om en alvorlig kritik, har Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn valgt, at paramedicinerens navn ikke skal anonymiseres. Fra BeredskabsInfos side anser vi imidlertid ikke paramedicinerens navn for at være en væsentlig oplysning, og vi har derfor valgt ikke at gengive navnet.
Hele afgørelsen – også i forhold til de øvrige klagepunkter – kan ses uforkortet her:
”Klagen
Der er klaget over følgende:
- At <****> ikke modtog en korrekt behandling hos Lægevagten, Region 2, den 20. maj 2014.
Det er hertil anført, at <****> havde hovedpine, og at man ringede til lægevagten, men at man alene rådgav hende om at tage piller og sove. Tilstanden blev forværret, og man ringede til lægevagten igen, hvorefter der blev booket en tid på sygehuset.
- At <****> ikke modtog en korrekt behandling ved opkald til AMK – Vagcentralen den 20. maj 2014.
Det er hertil anført, at man ringede 112, da tilstanden var blevet værre. Man ringede igen, da <****> blev bevidstløs, men man ville ikke sende en ambulance med udrykning.
- At <****> ikke modtog en korrekt behandling af ambulancetjenesten, Region 2, den 20. maj 2014.
Det er hertil anført, at man ikke lagde <****> på en båre, og at man derfor fik stødt hendes hoved ind i en dør.
- At <****> ikke modtog en korrekt behandling på Afdeling <****>, Sygehus 1, den 20. maj 2014
Det er hertil anført, at hun burde have været overflyttet hurtigere til Sygehus 2.
Begrundelse
Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.
Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt
Vagtlæge 1
Den 20. maj 2014 ringede 48-årige <****> til Lægevagten, hvor Vagtlæge 1 besvarede opkaldet.
Det blev noteret, at <****> havde haft halvsidig hovedpine hele dagen, og at der ikke var effekt af hovedpinepiller. Hun havde ikke tidligere haft migræne, men en veninde havde givet hende en pille imod dette (Sumatriptan) for en time siden. <****> havde fået ondt i hovedet på en ny måde og havde endvidere kvalme. Vagtlæge 1 tilrådede ro og at afvente eventuel effekt af migrænepillen.
Det fremgår af udtalelse fra Vagtlæge 1, at han skønnede det rimeligt at afvente effekt af Sumatriptan.
Disciplinærnævnet kan oplyse, at hovedpine kan have mange årsager, og at det derfor er vigtigt at klarlægge, om der har været lignende tilfælde tidligere hos en patient, der ikke tidligere har været plaget af hovedpine, eller hvor hovedpinen viser sig på en ny måde. Når en patient ikke tidligere har været plaget af hovedpiner, bør der overvejes, om det kan dreje sig om en hjerneblødning eller en blødning i hjernens hinder.
Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at virkningen af Sumatriptan indtræder efter 30 minutter, og såfremt der efter dette tidsrum forsat ikke er effekt, bør dette føre til yderligere undersøgelse ved en læge.
Det er disciplinærnævnets vurdering, at Vagtlæge 1 ikke foretog en tilstrækkelig og relevant behandling af <****> den 20. maj 2014.
Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at der var tale om uvant hovedpine, og at der var forsøgt med Sumatriptan for en time siden, som ikke havde haft effekt. Der burde derfor have været foranlediget yderligere undersøgelse.
Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at Vagtlæge 1 har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af <****> den 20. maj 2014.
Vagtlæge 2
Kl. 20.12 ringede <****>s søn på ny. Der var stadig halvsidig hovedpine, og Sumatriptan havde ikke haft effekt. Tilstanden var nu forværret i en sådan grad, at <****> var begyndt at græde. Vagtlæge 2 oprettede en konsultationstid til kl. 21.
Kl. 20.40 ringede <****> søn igen. Man havde ringet 112, og man havde fra vagtcentralens side henvist til Lægevagten. Vagtlæge 2 noterede, at <****> ikke svarede med andet end brummen, at hun ikke var slap, men bevidstløs. Hun kunne ikke stå. Vagtlæge 2 rekvirerede en akut ambulance på mistanke om apopleksi.
Det fremgår af udtalelse fra Vagtlæge 2, at han rekvirerede en ambulance med udrykning efter andet opkald, idet der var sket en forværring i <****>s tilstand. Videre bad han sønnen ringe tilbage til 112, så de kunne blive alarmeret hurtigst muligt med henblik på at blive visitere til trombolysebehandling.
Disciplinærnævnet kan oplyse, at trombolysebehandling skal iværksættes få timer efter symptomdebut. Det er vigtigt, at der gives de relevante oplysninger, således at trombolyseafdelingen kan træffe beslutning om behandlingen.
Det er disciplinærnævnets vurdering, at Vagtlæge 2 foretog en tilstrækkelig og relevant behandling af <****> den 20. maj 2014.
Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at Vagtlæge 2 rekvirerede en ambulance med udrykning, idet han vurderede, at det drejede sig om en blodprop i hjernen. Han bad samtidig sønnen om også at ringe 112, hvorefter den endelige visitation kunne foregå mellem ambulancepersonale og trombolyseafdeling.
Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at Vagtlæge 2 har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af <****> den 20. maj 2014.
Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt
Sygeplejerske 1
Den 20. maj 2014 ringede <****>s datter 112 til AMK – Vagtcentralen, hvor Sygeplejerske 1 besvarede opkaldet.
Disciplinærnævnet har til brug for sagen indhentet transskription af lydfilen fra opkaldet.
Det fremgår af transskriptionen, at <****> havde været dårlig siden morgenen og havde ondt i hovedet. Halvdelen af hovedet kunne hun ikke mærke, og hun kastede op. Man havde kontaktet Lægevagten, der havde bedt dem om at komme kl. 21, men familien kunne ikke få <****> ned af trappen, da hun ikke kunne gå.
Sygeplejerske 1 omstillede herefter opkaldet til Lægevagten.
Disciplinærnævnet kan oplyse, at det er almindelig praksis, at en sygeplejerske foretager konferering med en læge, såfremt hun er i tvivl om behandlingen.
Det er disciplinærnævnets vurdering, at Sygeplejerske 1 foretog en tilstrækkelig og relevant behandling af <****> den 20. maj 2014.
Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at Sygeplejerske 1 på relevant vis omstillede opkaldet til en læge.
Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at Sygeplejerske 1 har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af <****> den 20. maj 2014.
Sygeplejerske 2
Senere ringede <****>s familie på ny 112 til AMK – Vagtcentralen. Det blev oplyst, at man ikke kunne bære hende, fordi hun ikke gik og slap sig selv. Man kunne derfor ikke få hende bragt til Lægevagten, og Lægevagten havde anbefalet, at man ringede 112 igen.
Sygeplejerske 2 besvarede opkaldet og spurgte ind til tilstanden, hvortil det blev oplyst, at <****> godt kunne støtte på benene, men at hun gav slip på sig selv og derfor ikke kunne gå. Hun havde det endvidere meget dårligt.
Sygeplejerske 2 spurgte herefter yderligere ind til tilstanden. Det blev oplyst, at <****> var gul i hovedet, og at hun var kold, men at dette kunne skyldes, at man lige havde kommet vand i hendes ansigt. Hun var videre gul indeni øjet. Hovedpinen havde igennem dagen været så slem, at hun ikke kunne spise, og nu havde hun endvidere kastet op.
Det blev herefter oplyst, at <****> ikke havde ondt i benene, og at hun godt kunne vippe med tæerne og bukke benene. Videre blev det oplyst, at hun ikke rigtig ville snakke, og at hun ikke gjorde det, som hun blev bedt om. <****> kunne godt trække vejret. Hendes søn oplyste, at hun nærmest var bevidstløs.
Sygeplejersken oplyste, at hun sendte en ambulance uden udrykning, og at den formentlig ville være fremme indenfor en halv time. Såfremt den ikke kom indenfor denne tid, skulle familien ringe igen.
Sygeplejerske 2 bestilte herefter en ambulance til adressen og oplyste til disponenten, at det drejede sig om sygdom.
Disciplinærnævnet kan oplyse, at såfremt patientens tilstand er stabil og uforandret, er det fagligt forsvarligt alene at bestille en ambulance uden udrykning.
Det er disciplinærnævnets vurdering, at Sygeplejerske 2 foretog en tilstrækkelig og relevant behandling af <****> den 20. maj 2014.
Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at <****> forinden var blevet vurderet af en lægevagt, der havde vurderet, at der ikke var tale om en livstruende tilstand, ligesom hendes tilstand var uforandret, hvorfor det var fagligt forsvarligt at bestille en ambulance uden udrykning.
Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at Sygeplejerske 2 har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af <****> den 20. maj 2014.
Begrundelse for afgørelsen af 3. klagepunkt
Den 20. maj 2014 kl. 20.45 ankom ambulance med ansvarlig paramediciner <navn udeladt> til <****>s adresse. Det blev noteret, at hendes vejrtrækning og blodomløb var upåvirket, og at pupillerne var normale. Hun klagede over hovedpine.
<****> blev ukontaktbar, men hun kunne vækkes igen ved palpering. Hun blev herefter kørt til Sygehus 1 uden udrykning. Det fremgår ikke af journalen, at der blev foretaget scoring af GCS eller ekg.
Det fremgår af udtalelse fra paramediciner <navn udeladt>, at det grundet svære adgangsforhold til patientens bopæl på 3. sal ikke var muligt at få en båre op til hende. Man vurderede, at hun var i stand til at gå ned til ambulancen, og at hun derfor gik selv med støtte fra begge ambulancereddere. Paramediciner <navn udeladt> og den anden ambulanceredder husker ikke, at <****> var ved at snuble eller at hun skulle have slået hovedet på vej ned til ambulancen.
Det fremgår videre af udtalelse fra paramediciner <navn udeladt>, at han overvejede, om <****> kunne have en blødning i hovedet.
Det fremgår af udtalelse fra Ambulancechef <****>, at det var muligt enten at bære patienten ned eller at anvende bærestol, idet der var trange adgangsforhold.
Disciplinærnævnet kan oplyse, at såfremt der er tale om en patient, hvor der er mistanke om blødning i hjernen skal denne transporteres yderst skånsomt. I sådanne tilfælde bør der anvendes bærestol, og patienten bør ikke selv gå ned af trappen fra 3. sal. En bærestol er sammenklappelig og netop beregnet til brug ved svære adgangsforhold.
Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at når en patient er ukontaktbar, bør der foretages undersøgelse med ekg for at afklare, om der er normale hjerteforhold. Videre kan det oplyses, at der altid skal ske en måling af patientens GCS (Glasgow Coma Scale), for at vurdere om der er bevidsthedspåvirkning, dette gælder særligt, når patienten ikke er fuldstændig vågen og klar. Målingen bør gentages for at kunne følge udviklingen i patientens bevidsthedsniveau.
Det fremgår af partshøringssvar fra paramediciner <navn udeladt>, at han ikke foretog ekg-optagelse af respekt for <****> kulturelle baggrund.
Disciplinærnævnet kan oplyse, at alle patienter skal undersøges og behandles lige, og at der skal foretages en ekg-måling, uanset kulturel baggrund, såfremt der kan være tale om unormale hjerteforhold.
Disciplinærnævnet kan yderligere oplyse, at ambulancepersonale har mulighed for at kontakte trombolysevagten for råd eller vejledning omkring behandling, og denne trombolysevagt afgør herefter, hvilket sygehus patienten bør køres til. Såfremt der er mistanke om eller åbenlyse symptomer på blødning i hjernen, bør trombolysevagten kontaktes.
Disciplinærnævnet kan endelig oplyse, at en paramediciner er en ambulancebehandler, der har taget en særlig overbygning på ambulancebehandleruddannelsen og derfor har særlige faglige kompetencer.
Det er disciplinærnævnets vurdering, at paramediciner <navn udeladt> ikke foretog en tilstrækkelig og relevant behandling af <****> den 20. maj 2014.
Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at det ikke var fagligt forsvarligt at lade <****> gå ned ad trappen alene, idet der var mistanke om blødning i hjernen. Der burde derfor have været anvendt bærestol.
Disciplinærnævnet har videre lagt vægt på, at paramediciner <navn udeladt> ikke foretog måling af GCS, ligesom der ikke blev målt ekg. Videre er der lagt vægt på, at paramediciner <navn udeladt> ikke foretog opkald til trombolysevagt med henblik på valg af behandlingssted.
Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at paramediciner <navn udeladt> har handlet væsentligt under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af <****> den 20. maj 2014.
Begrundelse for afgørelsen af 4. klagepunkt
Den 20. maj 2014 blev <****> indbragt til Afdeling <****>, Sygehus 1, hvor hun blev undersøgt af Reservelæge <****>.
Det blev noteret, at hun havde haft kraftig hovedpine i den ene side af hovedet, og at der var taget forskelligt smertestillende medicin. <****> var bevidstløs, men hun kunne vækkes ved tryk på brystbenet (sternum). Hun svarede relevant på spørgsmål.
Begge pupiller var store, og de reagerede trægt for lys. Der blev umiddelbart mistænkt overdosis af smertestillende medicin. Efter en halv time blev <****>s tilstand forværret, og hun havde kun en lysreagerende pupil, ligesom der var øgede reflekser (hyperrefleksi) på højre side samt rigid muskulatur på venstre side. Endvidere var der snorkende vejrtrækning, som kunne afhjælpes ved at give ilt på næsekateter.
Der blev foretaget en akut CT-scanning af hjernen, der viste venstresidig blødning samt væskeansamling. Reservelæge <****> tog herefter kontakt til Sygehus 2 med henblik på akut overflytning.
Efter CT-scanningen blev <****>s tilstand yderligere forværret, og man tilkaldte anæstesiafdelingen, der anlagde tube. <****> blev herefter flyttet akut til Sygehus 2 med ambulance med udrykning.
Det disciplinærnævnets vurdering af Reservelæge <****> foretog en tilstrækkelig og relevant behandling af <****> den 20. maj 2014.
Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at der blev foretaget en akut CT-scanning, da <****>s tilstand blev forværret og at der blev rettet henvendelse til Sygehus 2 med henblik på akut overflytning, da svaret forelå.
Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at Reservelæge <****> har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af <****> den 20. maj 2014.”
