I forrige uge gennemførte Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg en stor høring om den præhospitale indsats. Høringen handlede bl.a. om en styrkelse af ambulancereddernes uddannelse, men hvorfor er der behov for en stor høring, når det burde være klart, at uddannelse er vejen frem, spørger formanden for Dansk Ambulanceråd i dette debatindlæg.
Af Peder Ersgaard, formand for Dansk Ambulanceråd
“Hvorfor i alverden skal I have en høring og kæmpe for at forbedre jeres uddannelse, når vi ved, at uddannelse er den eneste rigtige vej frem? Det er jo absurd”.
Dette var spørgsmålet, jeg i mandags blev stillet af den engelske professor Andy Newton fra South East Coast Ambulance NHS Foundation Trust, som var inviteret til Finn Thranum (V) og Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets høring om den præhospitale indsats.
Ja, hvorfor?
- Når reddere i Danmark ikke kan tage en længerevarende videre- eller efteruddannelse.
- Når de ikke kan opnå merit til andre uddannelser, og dermed – hvis de mister arbejde eller ikke kan få beskæftigelse – er tvunget til at starte helt forfra i et nyt uddannelsesforløb. Og vi taler om en uddannelse til ca. 500.000 kr., som går op i den blå luft.
- Når man ved at hæve niveauet på redderuddannelsen vil få mulighed for at lave evidensbaseret forskning på de præhospitale opgaver, hvilket vil betyde væsentlige samfundsforbedringer, både af menneskelig og økonomisk karakter.
- Når nuværende uddannelse er baseret på ”AKUT-Kvintetten”, som repræsenterer hjertestop, brystsmerter, åndenød, slagtilfælde og traumer, og den typiske patient i ambulancetjenesten er en ældre medborger med flere medicinske problemstillinger eller konkurrerende lidelser.
- Når man ved, at med bedre uddannelse opnås bedre patientbehandling.
Hvad professor Newton også fortalte mig var, at man i England har indført en national standard, som har gjort, at ambulanceuddannelsen er mere akademisk med en professionsbachelor.
Dette har betydet, at man i løbet af bare et år har sparet 65 mio. pund, man har reduceret udrykninger med 20%, man har opnået en meget mere professionel tilgang til opgaverne, samt en mærkbar forbedring af den kliniske, etiske og menneskelige forståelse for patienterne.
Ja, hvorfor? Det er vi mange, der med professor Newton undrer os over.
