Formanden for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden har kritiseret Hovedstadens Beredskab for ikke at stille med det antal ambulancer, som beredskabet er forpligtet til. Men regionen burde se indad: Problemerne skyldes, at redderne ikke vil arbejde i Region Hovedstaden, og så har regionen i øvrigt selv problemer med at levere deres egne beredskaber. Det skriver Hovedstadens Beredskabs fællestillidsmand i dette debatindlæg.
Af Andreas Keil, fællestillidsmand i Hovedstadens Beredskab
Torsdag den 6. januar 2022 i P4 udtalte formanden for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, Christoffer Buster Reinhardt (K), at det var meget utilfredsstillende, at Hovedstadens Beredskab ikke kan stille det antal ambulancer, de er kontraktligt forpligtet til.
Udvalgsformanden fortsatte og krævede, at Hovedstadens Beredskabs politiske bestyrelse og direktion skulle tage ansvar.
Christoffer Buster Reinhardt forholder sig slet ikke til den ekstraordinære situation, Hovedstadens Beredskab står i. En situation, som Region Hovedstaden er skyld i.
Efter Region Hovedstaden i august måned i forbindelse med ambulanceudbuddet vandt et af Hovedstadens Beredskabs ambulanceområder, har 27 reddere opsagt deres stilling i Hovedstadens Beredskab, og dette betyder, at vi nu mangler ca. 30 pct. af det nødvendige antal reddere i vores ambulanceafdeling.
Kun to reddere ud af de 27 reddere, der har opsagt deres stilling, har valgt at blive i Region Hovedstaden. To forlader helt branchen, og 23 skal henholdsvis til Region Syd og Region Sjælland. Det er meget tankevækkende, at ambulanceredderne ikke vil køre for Region Hovedstaden, men foretrækker at køre meget langt for at fortsætte i faget.
Måske skulle Region Hovedstaden se indad i stedet for at placere skylden andre steder?
Ingen statistik for akutlægebiler
Et gammelt ordsprog siger, at “du skal ikke kaste med sten, når du selv bor i et glashus”, og jeg mener at Christoffer Buster Reinhardt burde havde reflekteret mere over sit ordvalg og retorik, inden han angreb Hovedstadens Beredskabs bestyrelse og direktion i radioen.
For mens han finder det utilfredsstillende, at vi grundet mandskabsmangel ikke kan stille alle vores ambulancer, så finder jeg det som borger i Region Hovedstaden meget utilfredsstillende, og stærkt bekymrende, at Region Hovedstaden meget ofte ikke kan stille alle deres akutlægebiler.
Tilbage i 2019 søgte jeg indsigt i, hvor ofte lægebilen fulgte med patienten ind på hospitalet, og her kunne Region Hovedstaden informere mig om, at det i 2017, 2018 og 2019 skete i ca. 30 pct. af tilfældene.
De kunne ligeledes informere mig om, hvor meget lægebilerne blev disponeret i 2017 og i 2018, og om hvor mange interhospitale ture, der forekom, samt hvor ofte lægebilen blev afmeldt.
Men da jeg i 2021 søgte aktindsigt om, hvor mange nedetimer Region Hovedstadens lægebiler havde i 2020 og i 2021, var det desværre ikke muligt for Akutberedskabet i Region Hovedstaden at give mig disse tal, og de svarede følgende: “Region Hovedstadens Akutberedskab laver ikke løbende opgørelser over nedlagte akutlægebilsberedskaber. Årsagen er, at Akutlægebiler systemmæssigt har mulighed for at logge på flere forskellige beredskabsnavne ved driftsstart. At opgøre hvilke beredskaber, der den pågældende dag har gjort brug af et bestemt beredskabsnavn i et bestemt tidsrum og særligt hvilke ikke har, kræver derfor manuel optælling”.
Akutberedskabet i Region Hovedstaden har altså pludseligt mistet det meget detaljerede overblik over lægebilerne, som de havde tidligere, og det undrer jeg mig meget over. Samtidig finder jeg det svært kritisk, hvis det virkelig er tilfældet.
Akutlægebilerne er Akutberedskabets dyreste køretøjer med en årlig udgift på et tocifret millionbeløb pr. lægebil, og det er meget bekymrende, hvis Akutberedskabet ikke har styr på deres lægebiler, og reelt ved, om de kører!
Hvem bestemmer i Akutberedskabet?
Akutberedskabet gav samme svar til sundhedsudvalgsformand Christoffer Buster Reinhardt, da han spurgte om det samme, og grundet de mange indberetninger fra vores ambulancekollegaer vedr. nedlagte lægebiler opfordrede vi Christoffer til at spørger igen.
Det er nu mange uger siden, og mig bekendt har udvalgsformanden endnu ikke modtaget svar? Det efterlader jo et stort spørgsmål: Tager embedsværket udvalgsformanden seriøst?
Region Hovedstaden skriver på deres hjemmeside, at de har seks akutlægebiler, der rykker ud til kritisk syge borgere, der har behov for tidlig avanceret behandling.
Hvis jeg var regionspolitiker, ville jeg finder det særdeles vigtigt, at man leverer det lovede produkt til regionens borgere, og at borgerne får det, de betaler for, også selvom det kræver, at Akutberedskabet skal lave en manuel optælling.
Derfor er det vigtigt at vide, hvor mange nedetimer har Akutlægebilerne haft, og er nedetiden blevet modregnet i årsregnskabet, så borgerne ikke betaler for noget, de ikke får?
Jeg ville aldrig selv, hvis jeg var sundhedsudvalgsformand, havde fundet mig i det svar, Akutberedskabet gav, men med det samme kræve, at de gennemførte den manuelle gennemgang af data, så jeg vidste, om borgerne får den service, de er lovet, og har krav på.
Men det manglende svar gør mig desværre i tvivl om, hvem der reelt bestemmer i forhold til Akutberedskabet i Region Hovedstaden. Embedsværket eller udvalgsformanden?
