Ambulancereddere er en mangelvare i alle landets regioner. Det presser ambulancetjenesterne, og det har fået politikere til helt ekstraordinært at tillade uerfarne elever at køre ambulancerne. Nu frygter redderne for patientsikkerheden, skriver Bent Holst Sørensen, der er bestyrelsesmedlem i Reddernes Fagforening, i dette debatindlæg.
Af Bent Holst Sørensen, ambulancebehandler, bestyrelsesmedlem i Reddernes Fagforening
Ambulancetjenesten står lige nu over for udfordringer, der aldrig før er set mage. Redderne flygter fra faget på grund af forringede arbejdsvilkår og øget pres, antallet af ture er kraftigt forøget, og tiden mellem turene er væsentligt formindsket.
De ansvarlige politikere har reageret alt for sent, og lige nu oplever alle danske regioner en stigning i responstiderne, som aldrig er set før.
Regionernes svar er nu via en godkendt dispensation at indsætte elever i driften, der kun er en tredjedel inde i deres uddannelse. Det efterlader os redderne med et kæmpe spørgsmål til de ansvarlige politikere: Hvem tager ansvaret?
Hvad sker der ved fejlbehandlinger
Hvem tager ansvaret, når der sker fejlbehandling grundet manglende kompetencer og erfaring på et skadested?
Hvem tager ansvaret, når et ungt menneske står i en situation, vedkommende ikke magter grundet den manglende erfaring?
Hvem tager ansvaret, når den erfarne ansvarlige behandler oplever ikke at kunne løse en opgave, fordi kompetencerne ikke er til stede?
Få styr på arbejdsforholdene
Gennem flere år har der været mange undersøgelser af reddernes arbejdsmiljø. Alle peger entydigt på et overbelastende miljø, hvor op imod otte ud af ti overvejer at forlade faget.
Hvis I politikere tror, dette tal forbedres ved at køre med elever, er I i bedste fald naive. Der er så mange andre muligheder, som man af uransagelige grunde ikke vil eller formår at bruge.
En mulighed er indsættelse af flere af de såkaldte ST-biler, der kører ikke-akutte ture. De kan nemt uddannes til lettere overvågning og ilt-behandling og dermed fritage ambulancerne for disse ture.
Politikerne kan også med fordel sørge for en skarpere sortering i turene på vagtcentralen og blandt privat praktiserende læger, hvor der er flere ressourcer at hente. Der køres dagligt mange til sygehusene, som uden problemer kunne køre selv.
Til sidst, men ikke mindst, kan de danske regioner sørge for, at ambulancereddere og ST-reddere får den brancheoverenskomst, de har efterspurgt i årevis, frem for at konkurrere med private ambulanceudbydere om at presse vores vilkår og løn.
Vi håber, at I lytter
Så kære politikere – vi reddere håber, at I tager ansvaret både for de af jeres løsninger, der går galt og for de løsninger, I har valgt fra.
Vi håber, at I vil lytte og hjælpe os med at redde vores arbejdsliv, så vi kan redde menneskeliv.
