Markedet for ambulancekørsel er ikke-eksisterende. Samtidig har Falck ansat det eneste personale, der kan udføre opgaven, og Falck har kapital nok til at opkøbe en eventuel ny spiller. Derfor bør regionerne droppe udbud af ambulancekørslen, skriver sektorformand Reiner Burgwald fra FOA i dette debatindlæg. FOA organiserer de offentligt ansatte ambulancefolk.
Af Reiner Burgwald, sektorformand, FOA
Tillad mig at komme med en venlig og velment anbefaling til landets sygehusejere. Drop udbuddene af ambulancekørsel og patienttransport, og koncentrer jer om at sikre en god kvalitet i den indsats og behandling, der sker, inden patienten ankommer til hospitalet.
I et marked, der i den grad er domineret af én spiller, Falck, giver det simpelthen ikke mening at spilde en masse penge og ressourcer på almindelige udbudsforretninger. Det holder selvfølgelig embedsmænd og jurister i beskæftigelse, men det sikrer hverken kvalitet eller en reel pris.
At gøre sig illusioner om, at der findes et marked, når en mastodont som Falck partout vil være altdominerende, er jo at holde folk for nar.
Vi så det med det svenske selskab Samariten i Region Sjælland i 2009. Vi har oplevet det med Response i Region Midt, der for nylig er opkøbt af Falck. Nu er turen kommet til det hollandske selskab Bios i Region Syd.
Et kig i krystalkuglen
Tillad mig et forsøg på at se dybt og langt ind i krystalkuglen. Enten kommer Bios overhovedet ikke ud at køre ambulancer, og regionen må allernådigst bede Falck fortsætte. Eller også har Falck købt Bios, inden der er gået et år eller to.
Falcks metoder er krystalklare. Selskabet byder med priser, der er tilpasset de konkurrenter, der forudses i et givent område eller omkring en given opgave. Er der udsigt til større konkurrence i ét område end i et andet, så afspejler det sig i prisen. Smart og fikst og vel ret almindeligt i et marked, der de facto er styret af et monopol.
Hvad man sætter til på karrusellerne, tjener man ind på gyngerne. Hvad man ikke tjener i Region Hovedstaden, henter man ind i Region Nordjylland og vice versa.
Lav pris i områder med konkurrence
Et konkret og aktuelt eksempel: I Region Hovedstaden har man netop afsluttet en udbudsrunde omkring ikkebehandlingskrævende patienttransport. Eneste forventelige konkurrent var Københavns Brandvæsen og – i teorien – regionen selv, der afgav et såkaldt kontrolbud. I to af fire områder ramte Falck stort set samme pris som ”konkurrenterne” med en margen på få procent. Men i de to andre områder, hvor det var usandsynligt, at andre end regionens kontrolbud ville genere, var Falcks bud en hel del højere.
Det kan bero på tilfældigheder – naturligvis. Men det kan også bero på en kold og nøgtern vurdering af, at med Regions Hovedstadens mange, mange problemer med akuttelefonen 1813, så er regionens lyst, vilje og evne til selv at kaste sig ud i hjemtagning af en opgave næppe større, end Falck turde løbe risikoen. Og på trods af, at regions eget kontrolbud er billigere i to af områderne, har Falck fået kørslen.
Udbudsrunder er markedsillusoriske
Lad mig anbefale regionerne at droppe disse markedsillusoriske udbudsrunder. Falck har magten og ønsker Danmark som udstillingsvindue for sine internationale ekspansionsdrømme. Det har ansat det eneste personale, der kan udføre opgaven – ambulancebehandlere og paramedicinere – og det har kapital nok til at opkøbe en eventuel ny spiller.
Accepter, at udbudsforretninger kun i teorien sikrer den rigtige pris, og accepter, at der ikke er andre end regionerne selv, de kommunale redningsberedskaber og Falck, der skal køre ambulancer i Danmark. Det vil spare regionerne penge, og det vil skåne mange virksomheder fra nær og fjern for at bortødsle en masse gode penge i et ikkeeksisterende marked.
