I sagen om problemer med trivsel og arbejdsmiljø i Region Hovedstadens Akutberedskab har flere medier omtalt en konkret sag, hvor en ambulanceredder endte med at indgå en fratrædelsesaftale med regionen – og senere blev fyret fra en ny arbejdsplads efter pres fra regionen. I dette indlæg fortæller lægeassistent Lars Bøgelund Storch historien om, hvorfor han måtte stoppe i Akutberedskabet.
Af Lars Bøgelund Storch
Jeg bliver i 2019 valgt som tillidsmandssuppleant og i en noget turbulent periode med ny ledelse og mange store forandringer. TR og jeg vælger at køre parløb, da vi syntes, det giver bedst synergi.
En af de første store ”sager” er ansættelsen af en ny sektionsleder, som vi bliver bedt om at opponere imod. Vi har 8-10 konkrete sager fra kollegaerne, hvor de er blevet ”forulempet” af den konstitueret sektionsleder.
Vi går til den kvindelige enhedschef for ambulance og køretøjer, men affærdiges. Vi tager derefter kontakt til HR, fortsat uden at der lyttes. Den konstitueret seksionsleder fastansættes herefter i stillingen.
Derefter ansætter man den nye sektionsleders kone/samlever som lægeassistent.
Tjenstlig samtale for ”arbejdsvægring”
I april 2020 er jeg på døgnvagt en lørdag, og Corona-bølgen er over os.
Kl. ca. 20 bliver jeg ringet op af den føromtalte nye sektionsleder. Han beder mig køre ud til et plejehjem og pode 137 plejehjemsbeboere. På dette tidspunkt har jeg på min døgnvagt effektivt arbejdet fra kl. 07.00-17.30.
Jeg modtager naturligvis opgaven, men vælger at ringe til min sektionsleder (ikke den føromtalte) for at få bekræftet overenskomsten ordlyd, som lyder på max. 12 timers effektivt arbejde, herefter kun akutkørsel A/B ture.
Jeg henvender mig derefter til dagens vagtleder (VL) på 112/1813. Orienterer om, at jeg kun har to effektive arbejdstimer tilbage, herefter er det kun akutkørsel. VL 1813 anerkender situationen og ønsker selv, at vagtlægen kan bruges til noget andet. Endvidere beslutter VL, at opgaven skal løses i dagtiden, og ikke når beboerne er gået i seng.
Tirsdagen efter møder jeg den nye sektionsleder på vagtcentralen, som spørger om jeg fik løst opgaven i lørdags. Dertil svarer jeg; Nej, da VL 1813 fandt en anden løsning.
Dagen efter bliver jeg indkaldt til tjenstlig samtale via E-Boks, for ”Arbejdsvægring”.
Til samtalen fra A-siden er enhedschefen, min sektionsleder og HR. Fra B-siden er TR og jeg.
SL lægger ud og forklarer sagen, enhedschefen overtager og her bliver det meget ubehageligt og en voldsom oplevelse. Hun kan på ingen måde holde den sobre tone, en overordnet bør overholde. Hendes fremtoning er meget ilter og voldsom. Hun vil have mig fyret. TR og jeg bliver noget overrumplet over den opførsel, men formår alligevel at få sagt, hvad der skal siges. Jeg ender dog med at forlade mødet, da bølgerne går langt over, hvad jeg synes er rimeligt. TR bliver siddende.
Beslutningen om ikke at skulle pode de 137 plejehjemsbeboere, var jo ene og alene en ledelsesbeslutning og ikke min.
Sagen ender med at inddrage vicedirektøren, enhedschefen 1813 og HR-chefen. Ligeledes vælger de at sende sagen til Center for HR. De vurderer, at der intet er at komme efter, ikke en gang en løftet pegefinger.
Jeg bliver så på ny indkaldt til samtale. Her deltager igen enhedschefen og min sektionsleder. Nu med overskriften til samtalen ”Adfærdskorrigerende samtale.”
Vi – TR og jeg – forbereder os godt, men det er den mest sleske samtale til dato!!
Hun syntes, alt var godt.
Pålæg om at møde i ferien
Hen over sommeren mangler der mandskab. Som i: At man kan arbejde dag og nat, hvis man vil. Jeg har tidligere hjulpet i min ferie og efterfølgende klaret det med arbejdstilrettelæggeren. Det gør jeg også i sommeren 2020.
Jeg byder ind på to vagter på akutlægebil (ALB) i den sidste weekend af ferien og får dem. Tre uger før jeg skal møde på de to vagter, skriver jeg en mail til føromtalte nye sektionsleder, da jeg har opdaget, at man ikke har registreret overarbejde hen over sommeren. Jeg bliver kaldt på kontoret under ”fire øjne”, hvor vi har en meningsudveksling omkring det.
Han spørger, om jeg ikke kunne tage det den humoristiske vej, hvorefter jeg nok meget tørt konstaterer, at det er der ikke mellem ham og jeg.
Jeg bliver herefter i samme samtale orienteret om, at jeg er blevet flyttet på SUF-vagt (sundhedsfaglig visitator på AMK-vagtcentralen, red.) i stedet for ALB den weekend, jeg har tilbudt min hjælp i min ferie. Jeg vælger herefter at trække mit tilbud tilbage om at tage vagterne og derved min hjælp under min ferie. Der går så en time efter mødet, hvor jeg får en mail med et pålæg om at møde på den vagt. Jeg kontakter FOA1, som ryster på hovedet og siger, at det må de ikke tre uger før, og slet ikke i min ferie.
Jeg bliver kontaktet af enhedschefen, som siger, jeg ikke har ferie den weekend, hvilket jeg står uforstående overfor, da man som minimum skal have 14 dages ferie.
Jeg har dokumentation herfor og sender billeder af vagtplanen.
Da jeg efterfølgende møder ind efter ferien, så har ”nogen” fjernet mine sidste to feriedage, fra systemet – ren mafia!
Et bandeord – og en fratrædelsesaftale
Det bliver så sidst i oktober, jeg skal møde på nattevagt på ALB City. I løbet af eftermiddagen finder mine kollegaer ud af, at der mangler en TEMS (Tactical Emergency Medical Services, red.) på ALB Nord til nattevagten. Der tages en TEMS-mand fra VC, og vedkommende flyttes til nordbasen. Nordbase-manden bliver flyttet ALB Herlev.
Ny sektionsleders kone, som skal møde i Herlev, bliver flyttet ind på VC. Det er vagtlederen på dagen, som tager den beslutning. Lige før, jeg skal køre hjemmefra, bliver jeg kontaktet af en anden sektionsleder, som orienterer mig om, at ny sektionsleders kone ikke skal på VC, da hun er på overarbejde. Man har til dagen opfundet en ny regel om, at man ikke flytter folk på overarbejde. Jeg bliver fortalt, at det er ny sektionsleder, som har taget den beslutning.
Her bliver det lidt for meget, og jeg får sagt, at det er (1 bandeord) nepotisme og usmageligt.
Det skal lige siges, at når man var ansat på døgnvagt, så var man ikke på VC som SUF. Jeg var den eneste ud af os otte, der sagde, at jeg gerne vil hjælpe. Aftalen lød på, at jeg selv bød ind på vakante vagter, og at jeg ikke kunne flyttes.
Dagen efter vagten på VC bliver jeg igen indkaldt til tjenstlig samtale via E-Boks – pga. føromtalte bandeord. Denne gang deltager FOA1 med to jurister, TR og jeg.
Enhedschefen optræder igen som ilter og med en fremtoning, som ingen steder hører til på ledelsesniveau. Chefjuristen fra Center for HR måtte undervejs tysse på enhedschefen. Jeg selv fik også sagt noget, selvom aftalen var, at jeg skulle tie.
Aftalen ender med en fratrædelse med otte måneders fuld løn. I aftalen står der nederst ordret:
”Herefter anses sagen som afsluttet i enhver henseende. Parterne er enige om at være loyale omkring forudsætningerne for aftalens indgåelse.”
Ansat hos Falck – og hjemsendt
Jeg bliver så fastansat hos Falck pr. 1. december 2020, hvor jeg skal hjælpe til på Bornholm. Helt fantastisk aftale, som jeg glæder mig meget til. Er ansat i 15 dage, hvorefter jeg bliver kontaktet af min leder. Jeg skal møde ind dagen efter i Farum (skulle have været på Bornholm).
Til mødet tager jeg en rigtig god ven og kollega med. Falck stiller med to ledere. Jeg bliver forelagt en passus i kontrakten mellem Akutberedskabet og de to entreprenører, hvor der står, at de (Region Hovedstaden, red.) suverænt kan bestemme, hvem de må have ansat.
Jeg bliver sendt hjem med to måneders løn. Falck har behandlet mig godt, de havde intet at udsætte på mig.
Kunne kun genansættes ved frasigelse af løn
FOA1 bliver igen kontaktet, og nu er de blevet gale. De kontakter Akutberedskabet og fortæller, at alt samarbejdet ophør d.d., indtil min sag er løst. Det her er i december 2020.
FOA1 får et møde i stand med Akutberedskabet i midt marts 2021. Det forgår på Teams og hjemme privat hos FOA1-formanden. Aftalen er igen, at det er formanden, som holder samtalen, og jeg er med på sidelinjen. Direktøren for Akutberedskabet lægger ud, og jeg kan ikke helt genkende hans udlægning. I mine øjne er han misinformeret af enhedschefen, som også deltager.
De aftaler, at jeg igen må arbejde for Region H, og at man fra Akutberedskabets side vil lave et referat. Da referatet kommer, er det en noget anden udlægning, end det møde, vi lige har deltaget i. FOA1 er tosset, men det går op for dem, at de ikke er til at regne med i Akutberedskabet. I referatet noterer de, at for at jeg måtte arbejde i Region H, skulle jeg give afkald på mine otte måneders løn, ellers blev det først efter 1. juni 2021.
Det skal jeg så aldrig nogen sinde, mens de ledere er ansat i Akutberedskabet.
Stortrives i ny region
Jeg blev så ansat i Region Midt i Aarhus pr. 1. februar 2021. 1.000 tak MST, hvor jeg stadigvæk er – nu som timeredder.
Jeg får næsten samtidigt tilbudt ansættelse i Region Sjælland som sundhedsfaglig visitator, som jeg takket ja til. Det går godt, jeg er blevet glad igen og stortrives. Med gode kollegaer, godt arbejdsmiljø og ledelse.
Ét (1) bandeord… Lektien må være: Tal ordentligt. Men tænker stadig, hvorfor kom det så langt ud, at jeg sagde et (1) bandeord? Og hvem sagde “Management by Fear”?
BeredskabsInfo har forelagt indlægget for Region Hovedstaden og tilbudt regionen at kommentere indlægget, herunder hvis regionen måtte mene, at det indeholder fejl. Region Hovedstaden har ikke reageret på vores henvendelse.
