To chefer har de seneste uger indgået fratrædelsesaftaler med Region Hovedstadens Akutberedskab. Men problemerne startede længe før de to chefer overhovedet blev ansat, og allerede i 2015 blev regionen advaret. Nu er konsekvensen så, at kun 26 reddere vil arbejde for regionen. Det skriver Søren Klitmøller og Tim Poulsen fra KbaK, der er arbejdspladsklub for bl.a. ambulancefolkene i Hovedstadens Beredskab, i dette debatindlæg.
Af Søren Klitmøller og Tim Poulsen, næstformænd i KbaK, på vegne af formandskabet i KbaK
Tilbage i 2015 var vi flere tillidsfolk, der advarede Akutberedskabets direktion om de store udfordringer, som redderbranchen i deres region stod med, og som ville blive større i fremtiden. Vi oplevede, at ledelsen i Region Hovedstadens Akutberedskab ikke tog os seriøst, og samtidig ikke var interesseret i at påtage sig et ansvar.
I 2019 rejste vi igen kritik af Region Hovedstadens præhospitale setup, men direktionen i Akutberedskabet mente, at vores kritik var forfejlet og indeholdt misforståelser (artikel fra maj i BeredskabsInfo 2019).
Akutberedskabet skrev blandt andet, at pauser meget sjældent blev afbrudt. Dog viser en aktindsigt, at Falck havde nedlagt deres frokostberedskab i 2.650 timer i 2019, året før i 2018 var det 1.505 timer og i 2020 3.588 timer, altså en stigende problematik. I Hovedstadens Beredskab stillede vi stort set alle vores frokostberedskaber, men afbrydelser forekom bestemt.
Situationen i dag er at Falck over de sidste ca. fem år har haft nedlagt deres frokostberedskab næsten 11.000 timer, og i Hovedstadens Beredskab er vores frokostvogne i dag stort set ikke eksisterende.
Blev ikke mødt med forståelse
Det ærgrer os meget, at direktionen i Akutberedskabet i Region Hovedstaden så klart afviste os, og vi oplever klart, at de ikke delte vores bekymringer for de fremtidige problemer vedr. denne problematik, eller at de ikke havde en lyst til at lave fælles løsninger, hvor de også tog et ansvar.
Vi kom i 2019 med seks anbefalinger til Region Hovedstadens Akutberedskab. F.eks. ønskede vi at øge antallet af sygetransportvogne, så man kunne sikre, at der var ledige ambulancer til de akutte ture.
Vi havde håbet at blive mødt med forståelse, men det mener vi ikke var tilfældet.
Akutberedskabet svarede, at det var vigtigere at have en overkapacitet på ambulancesiden, da dette gav en øget fleksibilitet.
Det var og er vi som udgangspunkt ikke uenige i, men udfordringen var, at vi allerede dengang havde rekrutteringsudfordringer ift. at skaffe ambulancereddere i Region Hovedstaden, og dette ønskede Akutberedskabet åbenbart ikke at forholde sig til. Dette fandt – og finder – vi ikke hensigtsmæssigt.
I dag ønsker alle åbenbart at øge kapaciteten af sygetransportvogne, men da Akutberedskabet tidligere tilbage i 2019 havde chancen for at forebygge den situation, vi nu står i, greb de den ikke.
De vurderede anderledes. En vurdering, som vi klart mener var forkert.
At man ikke indsatte markant flere sygetransportvogne tilbage i 2019, betød ligeledes et markant øget arbejdspres på ambulanceredderne, og formentlig er det blandt andet også derfor, at responstiderne i Region Hovedstaden er blevet dårligere.
Kun få reddere ønsker virksomhedsoverdragelse
I dag er arbejdsforholdene i Region Hovedstaden så dårlige, at rigtig mange ikke ønsker at arbejde i Regionen.
Efter at Hovedstadens Beredskab tabte ambulanceudbuddet, har vi på tre måneder mistet 18 kollegaer, som har sagt op, og alle har de søgt job i andre regioner. Det synes vi er tankevækkende. Vi er også bekendte med, at rigtig mange af vores nuværende kollegaer i Hovedstadens Beredskab har lagt uopfordrede ansøgninger i andre regioner.
Den seneste undersøgelse i Hovedstadens Beredskab viste, at kun 26 ønsker at blive virksomhedsoverdraget, og det er meget kritisk for ambulancedriftens robusthed i Region Hovedstaden.
Vores klare analyse af, hvorfor vi i dag står i denne situation, viser, at det skyldes, hvordan ledelsen i Akutberedskabet har ageret siden 2015, og det er altså før de to chefer, som netop er stoppet, blev ansat.
Vores kollegaer har tydeligt tilkendegivet, at hvis de i fremtiden skal arbejde for Region Hovedstadens Akutberedskab, så kræver det, at man fortsat ændrer i Akutberedskabets struktur på direktionsniveau, og ligeledes på mellemlederniveau.
