Mens flere andre regioner kæmper med stigende responstider for ambulancerne, så går det den modsatte vej i Region Midtjylland. Her blev responstiderne således forbedret i 2015, og på alle kørselsformer leveres der i dag hurtigere hjælp end servicemålene kræver. Der er blandt andet en øget brug af forkantsdisponering, som giver hurtigere ambulancer.
I 2015 fik mere end 160.000 patienter i Region Midtjylland præhospital hjælp i form af ambulance, liggende befordring, akutlægebil, akutbil eller sundhedsfaglig rådgivning. De blev alle visiteret i Præhospitalets vagtcentral, hvor medarbejderne konstant udfordres på, hvordan de udnytter regionens 66 ambulancer og øvrige hjælp bedst muligt. Målet er at hjælpe patienterne efter behov og samtidig sikre, at der altid er en ledig ambulance i nærheden til de allermest syge.
Trods de mange patientkontakter lykkedes det i 2015 at overholde alle regionens servicemål for responstider. Responstiden blev endda forbedret i forhold til året før.
Servicemålene for regionen som helhed er, at ved A-kørsler, som er til akutte, livstruende tilstande, skal 75 procent af ambulancerne skal være fremme inden for 10 minutter. Her nåede 80,9 procent af ambulancerne frem med en responstid på mindre end 10 minutter i 2015. I 2014 gjaldt det 78,2 procent af kørslerne.
”Responstiden er særlig vigtig, når det drejer sig om akutte, livstruende situationer. Derfor er vi ambitiøse og optaget af at levere den bedst mulige service på de hastende kørsler. Når det lykkes så godt, er det takket være en dygtig indsats fra medarbejderne i Præhospitalet og hos regionens leverandører af ambulancetjenesten, Falck, Responce og Samsø Redningskorps”, siger Bent Hansen, der er formand for det midtjyske regionsråd.
Udfordringer i enkelte kommuner
Præhospitalet opgør også responstider for de enkelte kommuner, og et tættere kig på kommunekortet viser, at regionens geografiske udstrækning er en udfordring. Patienterne i Hedensted, Lemvig og Syddjurs kommuner må således vente lidt længere tid på ambulancen. Servicemålet om, at 92 procent af ambulancerne skal være fremme inden for 15 minutter, er derimod ikke kun opfyldt på regionsniveau, men også på kommuneniveau – med Struer som den eneste undtagelse.
”Det er klart, at regionens store afstande kombineret med, at der i nogle områder bor relativt få mennesker, betyder at vi ikke kan forvente at nå lige hurtigt ud til alle geografiske hjørner. Det er en kompleks opgave, som Præhospitalets vagtcentral skal løse, men vi arbejder ihærdigt på at sikre så hurtig hjælp til alle som muligt”, fortæller Else Ammitzbøll, der er direktør for Præhospitalet.
Et logistisk puslespil
Kurt Kongerslev, som er leder for de medarbejdere, der skal sikre den bedst mulige ambulancedækning, fortæller:
”Det er et logistisk puslespil at sikre den bedst mulige udnyttelse af ambulancekapaciteten. Det kræver, at man hele tiden holder øje med, hvordan ambulancerne bevæger sig rundt i regionen. Siden 2014 har vi fået flere fremskudte ambulancebaser, som vi kan bruge til det, vi kalder forkantsdisponering. Det betyder, at hvis alle ambulancer i ét geografisk område kommer på opgaver, prøver vi at dække af ved at flytte andre ambulancer frem mod området. Vi sender desuden altid den nærmeste ambulance til en akut opgave, så selvom en ambulance har hjemmebase i f.eks. Odder kan den i løbet af dagen godt ende med at komme en tur omkring f.eks. Lemvig.
Sundhedsfaglig hjælp over telefonen
Ifølge Else Ammitzbøll er det naturligt, at borgere og politikere har fokus på responstider i de akutte, livstruende situationer, men et opkald til 112 kan udløse flere former for hjælp.
”Vi sender ofte også en akutlægebil eller en akutbil afsted. Akutlægehelikopteren flyver desuden ofte til skadesteder i den vestlige del af landet eller til øerne. Den skal netop være med til at dække de områder, hvor ambulancen kan tage længere tid om at nå frem”, siger hun og understreger, at den akutte hjælp starter, så snart der ringes 112:
”Når den sundhedsfaglige visitator i vagtcentralen har givet besked til de kolleger, der sender ambulancer og anden hjælp afsted, går han eller hun straks i gang med at rådgive om hjerte-lunge-redning eller anden førstehjælp. Ofte bliver visitatoren i telefonen, indtil enten ambulancen eller akutlægebilen er nået frem. Men det er jo slet ikke alle patienter, der har brug for en ambulance med udrykning. Den sundhedsfaglige visitator vurderer både behovet og hastegraden, og så hjælper vi patienterne med at få den rette hjælp”, siger Else Ammitzbøll.
