Hospitalerne i Region Midtjylland har ændret på patientforløbene for patienter med blodprop i hjertet uden tydelige forandringer i elektrokardiogrammet (EKG), så disse patienter bliver transporteret direkte til hjertecentret på Aarhus Universitetshospital. En blodprøve i ambulancen er med til at identificere patienterne med blodprop i hjertet.
En morgen i starten af oktober fik den 61-årige Gunnar Jensen i Hodsager ved Aulum i Vestjylland pludselig ondt i brystet. Han har før haft en blodprop i hjertet, så han var ikke et sekund i tvivl om, at den var gal igen, og hans hustru ringede 112. Ambulanceredderne tog EKG og en blodprøve med det samme, da de tilså Gunnar Jensen i soveværelset.
”De vidste præcis, hvad de skulle gøre. Efter EKG’et snakkede de om, at jeg skulle til Herning, men blodprøven afgjorde, at jeg skulle til Aarhus, og jeg tror ikke der gik mere end ti minutter, før helikopteren var der, og jeg var på vej til universitetshospitalet”, fortæller Gunnar Jensen.
Senere samme dag fik Gunnar Jensen foretaget en kranspulsåreundersøgelse (KAG), og i forlængelse af undersøgelsen fik han ballonbehandlet blodproppen og indsat en stent (et lille rørformet metalgitter) til at holde kranspulsåren åben. Inden dagen var omme, var Gunnar Jensen blevet kørt tilbage til Vestjylland, hvor han blev overført til Regionshospitalet Herning til videre behandling og senere genoptræning.
”Jeg synes, det er dejligt, at jeg fik det lavet her og nu. Man bliver ikke ligefrem mere frisk af at vente, tværtimod tror jeg, det tager længere tid at komme ovenpå igen”, siger Gunnar Jensen.
Flere patienter bliver diagnosticeret
”Det er godt for patienterne, for vi får dem behandlet hurtigere, og de kommer hjem op til to dage tidligere”, siger overlæge Jacob Thorsted Sørensen, Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital.
Lægefaglig direktør i Præhospitalet Per Sabro Nielsen glæder sig også over den nye mulighed for at diagnosticere flere patienter med blodprop i hjertet allerede i ambulancen, og siger:
”Det er fantastisk tilfredsstillende, at vi gennem et tæt samarbejde har kunnet omsætte ny viden til gavn for patienterne så hurtigt. Med blodprøven som supplement til den sædvanlige EKG-undersøgelse har vi nu mulighed for at identificere endnu flere patienter med blodprop i hjertet allerede i ambulancen. Det betyder, at vi kan køre dem direkte til et hjertecenter, fremfor til det nærmeste akuthospital”.
Forsøg har vist vejen
Borgere i Region Midtjylland med symptomer på akut blodprop i hjertet får i ambulancen optaget et EKG, som bliver sendt til Aarhus Universitetshospital, hvor en læge umiddelbart kan afgøre, om der er tegn på en akut blodprop i hjertet.
Der er imidlertid en del mennesker, der ligesom Gunnar Jensen får en akut blodprop i hjertet, uden at det viser sig som tydelige forandringer i EKG’et. Hidtil er patienter med brystsmerter og normalt EKG først blevet kørt til nærmeste akuthospital. Hvis det her viste sig, at de på trods af det normale EKG i ambulancen alligevel havde en blodprop i hjertet, blev de typisk kørt til en KAG-undersøgelse på Aarhus Universitetshospital næste dag.
Men tid er vigtig, når det gælder akutte blodpropper. Derfor har Aarhus Universitetshospital i samarbejde med de øvrige hospitaler i regionen gennemført et forskningsprojekt for at undersøge, om man kan identificere disse patienter i ambulancen gennem en kombination af EKG og en blodprøve, som kan vise, om der er tegn på en blodprop-skade i hjertemusklen. Forskningen foregik i tæt samarbejde med Præhospitalet og ambulancereddere i udvalgte dele af regionen.
Patienterne bliver undersøgt væsentligt hurtigere
Resultaterne har været så gode, at blodprøvetesten 1. marts 2017 blev indført som standard i ambulancerne i Region Midtjylland, og siden er patienter, hvor blodprøven viser tegn på blodprop, blevet kørt direkte til Aarhus Universitetshospital. Region Midtjylland er det første sted i verden, hvor man har indført blodprøve kombineret med EKG i ambulancen og organiseret det præhospitale beredskab, så patienterne kan blive transporteret direkte til et hjertecenter.
”Vi kan se, at hvor der før gik 24-48 timer, så går der nu i gennemsnit går 13 timer fra patienten eller lægen har slået alarm, til patienten får foretaget en KAG-undersøgelse”, siger Jacob Thorsted Sørensen.
Patienter med blodprop i hjertet bliver typisk behandlet med en ballonudvidelse af den lukkede kranspulsåre i hjertet eller med en bypass-operation. Andre bliver medicinsk behandlet.
Til foråret starter et landsdækkende forskningsprojekt, hvor også sjællandske blodproppatienter uden EKG-forandringer vil blive transporteret direkte til undersøgelse på et hjertecenter. Forsøget, som er støttet af Hjerteforeningen, skal vise, om den hurtigere undersøgelse betyder, at disse patienter efterfølgende har lavere dødelighed og er mindre syge.
