Ledelsen i BIOS – med direktør Morten Hansen og bestyrelsesformand Stefano Hesselink i spidsen – agerede ansvarspådragende, da de fortsatte driften af BIOS, selv om de burde have vidst, at BIOS’ økonomiske situation var håbløs. Det mener konkursboet, som derfor havde anlagt erstatningssag mod ledelsen. Men efter forliget med Falck, har konkursboet nu droppet erstatningssagerne.
Kuratoren i BIOS’ konkursbo vurderer, at BIOS-ledelsen burde have stoppet driften i begyndelsen af 2016. På det tidspunkt stod det nemlig klart, at BIOS’ økonomiske situation var håbløs, og dermed nåede man det, der i konkurslovgivningen kaldes ”håbløshedstidspunktet”. Ved at fortsætte driften frem til sommeren 2016 var BIOS-ledelsen skyld i, at BIOS’ kreditorer tabte yderligere penge.
Derfor valgte konkursboet oprindeligt at anlægge en erstatningssag mod BIOS-ledelsen – der havde direktør Morten Hansen og bestyrelsesformand Stefano Hesselink i spidsen – med påstand om, at de skulle erstatte det yderligere tab, som var opstået fra begyndelsen af 2016 til sommeren 2016.
Nu har konkursboet imidlertid valgt at stoppe de erstatningssager, der er blevet anlagt i henholdsvis Danmark og Holland.
Falck betaler regningen
Årsagen er det forlig, som konkursboet har indgået med Falck. Forliget indebærer, at Region Syddanmark og BIOS’ ejere har frafaldet alle krav mod konkursboet, efter at Falck har betalt et større millionbeløb til begge parter og direkte til konkursboet. Konkret betyder det, at konkursboets kreditorer har trukket krav på 379 mio. kr. tilbage.
Dermed er slutresultatet, at konkursboet har aktiver for 30,8 mio. kr. og gæld for 25,1 mio. kr. Når der fratrækkes 5,4 mio. kr. i udgifter til konkursbehandlingen, vil de tilbageværende kreditorer formentlig kunne få alle deres penge tilbage, så ingen – udover Falck – lider tab ved BIOS’ konkurs.
