Der er styr på situationen, hvis en større ulykke eller en længerevarende sundhedskrise skulle ramme Region Syddanmark. Det sikrede regionspolitikerne på et regionsrådsmøde mandag, hvor de vedtog en ny beredskabsplan. Den erstatter den hidtidige plan, som stammer fra 2009.
Er der blod nok i blodbanken, hvis der sker en større katastrofe? Og hvordan skal politi og sygehusvæsen samarbejde i en større krisesituation? Det er nogle af de spørgsmål, Region Syddanmarks nye beredskabsplan giver svar på. Én gang i hver valgperiode skal regionsrådet nemlig udarbejde og vedtage en samlet beredskabsplan. Planen er en kombineret beredskabsplan, sundhedsberedskabsplan og præhospital plan.
”Formålet med beredskabsplanen er, at vi som region skal kunne håndtere de daglige ambulancekørsler og behandlinger på sygehusene, men samtidig have en plan klar, så vi kan håndtere store ekstraordinære hændelser med mange syge eller tilskadekomne. Med planen har Region Syddanmark fastlagt linjerne for, hvordan beredskabet skal være – både i hverdagen og ved større ulykker, som kræver en koordineret indsats mellem for eksempel politi og sundhedsvæsen. Det har allerede vist sig, at beredskabet har fungeret i praksis ved store ulykker, som f. eks. fyrværkeriulykken i Seest eller traktorbusulykken på Mandø”, siger Thyge Nielsen (V), der er formand for Akut- og Ø-udvalget i Region Syddanmark.
I forhold til beredskabsplanen fra 2009, så er den nye plan mere operativ. Blandt andet er der mere fokus på forebyggelse og håndtering af f.eks. IT-nedbrud, som er vigtigt, da sygehusenes drift er afhængig af mange forskellige IT-systemer.
Beredskabsplanen, der trådte i kraft med regionsrådets godkendelse, består af tre hoveddele.
For det første er der krisestyringsorganisation. Den sikrer, at både kommunikation og samarbejde mellem den politiske ledelse i regionen og de forskellige ledelser ude på sygehusene fungerer optimalt i tilfælde af en større ulykke som f.eks. et kemikalieudslip eller en busulykke. Det er AMK-vagtcentralen i Odense, der koordinerer regionens indsats ved større ulykker.
For det andet er der indsatsplanerne. Indsatsplanerne er den operative del af planen med blandt andet instrukser, der sikrer, at det daglige beredskab ved, hvad de skal gøre, hvis der opstår en ekstraordinær situation. Det indebærer blandt andet planer for, hvem skal der ringes til, hvor beredskabet skal mødes og hvilket udstyr, de skal medbringe.
Den tredje del er elementer, der skal bruges i planlægningen af beredskabet. Det dækker for eksempel de uddannelser og øvelser, som læger og sygeplejersker, der skal i aktion ved en stor ulykke ved, skal gennemgå.
”Vores beredskabsplan er lavet, så den passer præcis med de beredskabsplaner andre regioner, vores kommuner og vores sygehuse arbejder med. Ved at udarbejde beredskabsplaner på sundhedsområdet efter samme skabelon, letter vi koordination og samarbejde i en krisesituation”, siger Thyge Nielsen.
Arbejdet med at udvikle den nye beredskabsplan er foregået i tæt samarbejde med de 22 kommuner i regionen. Planen har, inden den nåede regionsrådsmødet mandag, desuden været i høring hos Sundhedsstyrelsen, naboregionerne, politikredsene og kommunerne.
”Høringsbemærkningerne har overvejende været positive. Sundhedsstyrelsen finder overordnet, at regionens beredskabsplan er særdeles god. Den fremstår struktureret og klar med en høj grad af operationalitet og med god overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger”, fortæller Thyge Nielsen.
