Hvis der udvikles bedre diagnostik til at skelne hjerneblødninger fra blodpropper i hjernen allerede i ambulancen, vil transport direkte til et hospital med kateterbehandling kunne forbedre diagnosen for patienter med en akut blodprop i hjernen. Det viser ny forskning fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet.
Patienten har alvorlige symptomer på ”stor stroke”, men hvor skal patienten hen? Til det nærmeste sygehus, der kan give kraftig blodfortyndende medicin til en eventuel blodprop? Eller til et sygehus, der kan trække blodproppen ud med et kateter som supplement til den medicinske behandling?
I lodtrækningsforsøget TRIAGE-STROKE har forskere fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet i samarbejde med de præhospitale indsatser og stroke-afdelingerne i Midt- og Nordjylland undersøgt, om det vil gavne patienter med symptomer på ”stor stroke” at blive transporteret direkte til et sygehus med adgang til kateterbehandling.
Forkert valg kan skade patienter
Lodtrækningsforsøget har i tråd med et meget stort studie fra Catalonien ikke vist nogen sikker effekt af transport direkte til center med kateterbehandling.
En sekundær analyse tyder dog på, at patienter med blodpropper i hjernen bevarer evnen til at kunne gå, hvis de bliver direkte transporteret til kateterbehandling. Det spanske studie har dog vist, at denne transport strategi skader patienter med blødninger i hjernen, og dette understøttes også af de danske resultater. Disse udgør en tredjedel af patienter med symptomer på ”stor stroke”. Det er derfor for nuværende ikke gavnligt at transportere patienter med symptomer på ”stor stroke” direkte til et sygehus med kateterbehandling.
Hvis der udvikles bedre diagnostik i ambulancen til at skelne hjerneblødninger fra blodpropper i hjernen, f.eks. enten ved en blodprøve eller ved en simpel scanningsmetode, vil den rette transport til den rette behandling kunne bedre prognosen for disse patienter, konkluderer forskerne.
