De små ambulanceoperatører skal ikke regne med, at det kommende udbud af ambulancekørselen i Danmark vil blive tilrettelagt, så det tilgodeser dem. Amtsborgmestrene støtter nemlig en model, hvor ambulancekørselen udbydes i større geografiske områder, og hvor målet er at udbuddet bliver så omfattende, at det kan tiltrække store, udenlandske operatører.
I 2003 afsagde Klagenævnet for Udbud en kendelse om, at alle former for patienttransport – og dermed også ambulancekørsel – er udbudspligtige. Siden da har amterne sammen med Konkurrencestyrelsen arbejdet på at få tilrettelagt udbudsprocessen.
I december 2003 nedsatte amtsdirektørkredsen en styregruppe, som har undersøgt, hvordan ambulanceområdet kan organiseres fremover. Styregruppen har undersøgt udbudsreglerne på området, og vurderet, hvilke alternativer der er til at udbyde opgaven. Herudover har styregruppen set på, hvilke mulige udbydere der er på markedet i Danmark og i en række omkringliggende lande, samt vurderet hvilke betingelser, der skal opfyldes, for at der reelt kan gennemføres udbud på området.
Styregruppen har peget på fire forskellige modeller for den fremtidige varetagelse af ambulanceopgaven:
1. Udbud med udgangspunkt i et ønske om at opbygge et reelt dansk marked for ambulanceydelser.
2. Gennemførelse af udbud ud fra et ønske om at tiltrække større/udenlandske operatører.
3. Indgåelse af Offentligt-Privat Partnerskab (OPP).
4. Hjemtagning af opgaven/alternativer til udbud.
Hvis der satses på at understøtte opbygningen af et reelt dansk konkurrencemarked (model 1), vil det kræve en overgangsfase med dispensation fra de lovgivningsmæssige krav til bemanding af ambulancerne og uddannelse af ambulancepersonalet, samt at vagtcentralfunktionen udskilles og varetages af en neutral part i forhold til selve ambulancekørslen. Herudover foretrækker de mindre danske operatører, at det bliver muligt at byde på mindre dele af ambulancekørslen i et amt og på de fagligt set mindre avancerede kørselsopgaver (liggende patienttransport), så de gennem en periode kan opbygge kapacitet, logistik og kompetence til at kunne køre egentlig akut ambulancekørsel.
De udenlandske entreprenører har derimod tilkendegivet, at de ønsker udbud af en vis størrelse med mulighed for samdrift mellem forskellige kørselsformer og eventuelt vagtcentral for at sikre tilstrækkelig rentabilitet.
Så hvis amterne skal tilgodese muligheden for, at både mindre og større entreprenører kan byde på opgaven, vil det kræve, at udbuddet udformes på en måde som gør det muligt, at der både kan bydes på “hele pakken” geografisk set og mindre dele, samt på alle ydelsestyper ad gangen eller enkelte ydelsestyper.
Styregruppens vurdering er imidlertid, at der i Danmark kun er nogle få og små private operatører, hvoraf ingen aktuelt har erfaring med akut ambulancekørsel. I de omkringliggende lande er det vurderingen, at der findes enkelte interesserede operatører, som kan løfte opgaven.
I sommers besluttede Amtsrådsforeningens bestyrelse at forfølge en fælles, fleksibel strategi for amterne, hvor alle amter i deres tilrettelæggelse af udbud tager udgangspunkt i den valgte strategi. Valg af fælles strategi indebærer dog ikke nødvendigvis, at der skal laves et fælles udbud. Men på det seneste amtsborgmestermøde var der enighed om, at udbuddet på mange måder er en svær sag, hvor amterne på den ene side har behov for at træffe beslutninger og fortsætte det videre arbejde, og på den anden side har brug for mere tid og handlerum – bl.a. set i lyset af strukturreformen. Men blandt amtsborgmestrene var der overvejende opbakning til model 2 – altså udbud i større geografiske områder uden særlige tiltag til at tilgodese de eksisterende små danske entreprenører.
Den endelige beslutning om valg af model mv. skal træffes i Amtsrådsforeningens bestyrelse, som er besluttende myndighed i denne sag. Det er ikke fastlagt, hvornår sagen behandles. Men et udbud bliver formentlig først aktuelt efter gennemførelsen af strukturreformen, og dermed bliver det de nye regioner, som kommer til at stå for udbuddet.
