Som de første danske ambulancetjenester har Falck i Region Hovedstaden, Københavns Brandvæsen, Frederiksberg Brandvæsen og Region Hovedstadens eget beredskab fået det store kvalitetsstempel og er blevet akkrediterede efter Den Danske Kvalitetsmodel. Alle fire ambulancetjenester opnåede akkrediteringen i 1. forsøg – og er nu akkrediterede frem til august 2015. Akkrediteringsrapporterne peger dog også på problemer, f.eks. at mange ambulancereddere hos Københavns Brandvæsen bar ur, hvilket er i strid med retningslinjerne.
Region Hovedstadens præhospitale beredskab er det første af de fem regioners beredskaber, som er blevet akkrediteret.
Akkrediteringen viser, at ambulancetjenesterne lever op til fastsatte kvalitetsstandarder, og formålet er at sætte fokus på kvalitet for patienterne. Det sker ved, at eksterne folk undersøger, om beredskabets systemer og processer fra top til bund fungerer som planlagt, om man efterlever lovgivning og egne retningslinjer, om arbejdsgange er sikre for patienter og personale samt om organisationen har systemer, der opsamler fejl og hændelser – og omsætter dem til en forbedret praksis.
Akkrediteringsbesøget i Region Hovedstaden var af fem dages varighed og blev udført af syv såkaldte surveyors, der alle er ansat i andre regioners hospitalsvæsen og har forskellig faglig baggrund.
”Jeg er meget tilfreds med denne anerkendelse og ønsker alle medarbejdere tillykke. Akutområdet er stort og kompliceret og vigtigt for borgerne. Det er intenst arbejde med kvalitetsudvikling, der nu bærer frugt til gavn for de mennesker, vi hjælper hver eneste dag”, siger direktøren for Den Præhospitale Virksomhed i Region Hovedstaden, Freddy Lippert.
Kun få mangler hos region
Hos Region Hovedstaden selv omfatter akkrediteringen både AMK-vagtcentralen og de akutlægebiler, som regionen selv står for driften af. Og regionen opfylder stort set alle de akkrediteringsstandarder, som indgår i vurderingen.
Dog får regionen en ”ikke opfyldt”-bedømmelse i forhold til de punkter, der vedrører kvalitetsforbedring, da det konstateres, at regionen ikke prioriterer kvalitetsforbedringer. Desuden mangler der blandt andet retningslinjer for håndtering af vold og trusler mod personalet på AMK-vagtcentralen, der er forskellige problemer med journalgennemgangen, og der er ikke foretaget de krævede stikprøver af ansattes stillings- og funktionsbeskrivelse. Endelig er der ikke gennemført en krævet patienttilfredshedsundersøgelse eller audit af de tekniske disponeringer på AMK-vagtcentralen.
Topkarakter til Falck
Falck kan til gengæld prale af, at redningskorpsets ambulancetjeneste opfylder alle akkrediteringsstandarder fuldt ud.
Det noteres dog, at den stikprøvekontrol, som ifølge akkrediteringsstandarderne skal ske ved ansættelser, er uhensigtsmæssig i en ambulancetjeneste, fordi man her næsten udelukkende rekrutterer fra egne elever. Imidlertid er der lavet en handleplan for en mere meningsfyldt kvalitetsovervågning på det område.
Københavns Brandvæsens ambulancereddere bar ur
Ligesom Region Hovedstaden får Københavns Brandvæsen også bedømmelsen ”ikke opfyldt” i forhold til kvalitetsforbedringer, da det konstateres, at der ikke prioriteres kvalitetsforbedringer.
Desuden har brandvæsenet kun delvis opfyldelse af en række punkter, hvor der dog er aktiviteter i gang, som ventes at føre til fuld opfyldelse. Det gælder i forhold til dele af brandvæsenets journalaudit, manglende nedskrevet introduktionsprogram for nye medarbejdere, manglende dokumentation for medarbejdernes deltagelse i introduktionsforløb samt at 3 ud af 10 medarbejdere i ambulancetjenesten bar ur, hvilket er i strid med retningslinjerne.
I forhold til retningslinjerne for afslutning af den præhospitale indsats på stedet konstateres det, at omkring 1/3 af de adspurgte medarbejdere ikke kunne redegøre for væsentlige dele af de retningsgivende dokumenter.
Også fuld opfyldelse hos Frederiksberg Brandvæsen
Frederiksberg Brandvæsen opfylder ligesom Falck alle akkrediteringsstandarder.
Blandt de mindre mangler, som påpeges, er forskellige mangler på journalaudit, mangelfuld implementering i forhold til informeret samtykke til behandling samt manglende audits indenfor lægemiddelordination, relevant behandling og måling af vitale værdier ved behandlingens afslutning.
