Den fungerende sundhedsminister, Pia Olsen Dyhr (SF), vil i den kommende tid i høj grad skulle beskæftige sig med det præhospitale beredskab. Folketingsmedlemmer har nemlig rejst tre sager om vidt forskellige dele af beredskabet, og de sager havner nu på ministerens bord. Hun skal således tage stilling til paramedicinere i Region Sjælland, brug og uddannelse af nødbehandlere samt ekspedition af 112-opkald.
Sidste uges mest omtalte sag var en gruppe lægers hårde kritik af det nye præhospitale setup i Region Sjælland, og det er da også en af de sager, som fungerende sundhedsminister Pia Olsen Dyhr (SF) nu skal tage stilling til.
Det er den konservative Benedikte Kiær, som beder ministeren oplyse, hvornår hun forventer at den bebudede redegørelsen fra Sundhedsstyrelsen vedrørende de konkrete sager, hvor der er rejst kritik, er færdig. Desuden ønsker Benedikte Kiær, at ministeren sender redegørelsen til Folketingets sundhedsudvalg.
Som konsekvens af sagen fra Region Sjælland har Benedikte Kiær også bedt sundhedsministeren om at redegøre for forskellene i akutberedskabet i de forskellige regioner og for konsekvensen af det ændrede setup i Region Sjælland, som blev indført den 1. marts 2011.
Nødbehandlere i Karup i centrum
En anden sag, som har været omtalt i de seneste uger, handler om den særlige akutbil i Karup. Den bemandes udenfor almindelig arbejdstid med lokale nødbehandlere, og den er altid klar til hurtig udrykning. Men de seneste to måneder har akutbilen, der koster en halv million om året, ikke fået en eneste alarm fra Region Midtjyllands vagtcentral – tilsyneladende fordi der er ændret disponeringspraksis, så den i praksis kun afsendes ved mistanke om hjertestop.
Det har fået Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre til at stille en række spørgsmål til sundhedsministeren.
Kristian Pihl Lorentzen mener, at nødbehandlerne i Karup er et skoleeksempel på, at trygheden i et tyndt befolket lokalområde på en rationel måde kan styrkes ved en markant nedsættelse af lange responstider, og han vil derfor vide, om ministeren er enig med ham i, at anvendelse af nødbehandlerenheder generelt er en god, betryggende og rationel løsning i områder, hvor der er få udkald, og hvor det må antages at være urentabelt at etablere et egentligt ambulanceberedskab. Folketingspolitikeren opfordrer også ministeren til at tage initiativ til, at der kommer forstærket fokus på erfaringerne fra nødbehandlerenheder i Region Sjælland og i Region Midtjylland med henblik på udbredelse til andre dele af landet.
Mere generelt vil Kristian Pihl Lorentzen også gerne vide, om sundhedsministeren er indstillet på at tilføje nødbehandlere og nødbehandlerenheder i præhospitalbekendtgørelsen på linje med for eksempel ambulanceassistenter.
Nordjyske 112-opkald til debat
Den tredje sag handler om 112-opkald i Nordjylland. Dér er der nemlig fremlagt en række eksempler på, at politiets alarmcentraler har forlangt at få skadestedets nøjagtige adresse, inden de kunne viderestille sundhedsfaglige opkald til Region Nordjyllands AMK-vagtcentral. Det har fået regionen til at forlange, at politiet i tvivlstilfælde straks viderestiller opkaldet til AMK-vagtcentralen, mens politiet har afvist, at en nøjagtig adresse overhovedet er et krav.
Nu vil Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti så have sundhedsministeren ind i sagen. Liselott Blixt vil således have Pia Olsen Dyhr til at oplyse, hvor mange gange det er sket, at man i Nordjylland ikke er rykket ud med en ambulance, fordi man ikke har kendt den rigtige adresse. Desuden vil Liselott Blixt have ministerens kommentar til, at afsendelse af ambulance er blevet afvist med manglede adresseoplysninger som begrundelse, og endelig vil hun vide, hvordan ministeren vil sikre, at personer, der ringer 112 i Nordjylland, kan få hjælp, hvis de har behov for akut hjælp, uanset om de befinder sig på en strækning, hvor de ikke kender adressen.
Alle spørgsmålene til sundhedsministeren er stillet som såkaldte udvalgsspørgsmål. Det indebærer, at ministeren har fire uger til at besvare dem.
