Ambulancernes responstider i 4. kvartal 2021

For patienter med behov for akut hjælp fra ambulancetjenesten var 4. kvartal 2021 ikke positivt. I alle regionerne var ambulancerne således længere tid om at nå frem. I Region Nordjylland var udviklingen mest markant – her steg ventetiden på ambulancen voldsomt. Også i Region Midtjylland var der en markant forværring af responstiderne, mens Region Sjælland stort set havde status quo. 

Der udarbejdes hvert kvartal en opgørelse over ambulancernes responstider for A-kørsler, det vil sige kørsler i forbindelse med livstruende eller mulig livstruende sygdom eller tilskadekomst. Opgørelserne viser, hvor stor en andel af udrykninger med ambulancer, akutbiler eller akutlægebiler, der er fremme på skadestedet, når der er gået henholdsvis 5, 10 og 15 minutter.

Responstider for 4. kvartal 2021

Tallene for 3. kvartal 2021 er angivet i parentes. 

Region Nordjylland:

  • Andel udrykninger fremme indenfor 5 minutter: 21,2 pct. (24,2 pct.)
  • Andel udrykninger fremme indenfor 10 minutter: 59,3 pct. (63,5 pct.)
  • Andel udrykninger fremme indenfor 15 minutter: 85,6 pct. (89,5 pct.)

Region Midtjylland:

  • Andel udrykninger fremme indenfor 5 minutter: 28,7 pct. (31,1 pct.)
  • Andel udrykninger fremme indenfor 10 minutter: 71,7 pct. (74,1 pct.)
  • Andel udrykninger fremme indenfor 15 minutter: 91,7 pct. (93,2 pct.)

Region Syddanmark:

  • Andel udrykninger fremme indenfor 5 minutter: 26,3 pct. (27,0 pct.)
  • Andel udrykninger fremme indenfor 10 minutter: 73,8 pct. (75,3 pct.)
  • Andel udrykninger fremme indenfor 15 minutter: 94,6 pct. (95,5 pct.)

Region Sjælland:

  • Andel udrykninger fremme indenfor 5 minutter: 27,1 pct. (27,1 pct.)
  • Andel udrykninger fremme indenfor 10 minutter: 66,8 pct. (66,7 pct.)
  • Andel udrykninger fremme indenfor 15 minutter: 90,3 pct. (90,7 pct.)

Region Hovedstaden:

  • Andel udrykninger fremme indenfor 5 minutter: 28,1 pct. (29,5 pct.)
  • Andel udrykninger fremme indenfor 10 minutter: 83,6 pct. (84,9 pct.)
  • Andel udrykninger fremme indenfor 15 minutter: 97,3 pct. (97,4 pct.)

Annonce