Ventetiden på ambulancerne steg mærkbart i 3. kvartal 2020, hvor det i alle regionerne tog længere tid for ambulancerne at nå frem sammenlignet med kvartalet før. Værst så det ud i Region Nordjylland, hvor næsten 2 procentpoint færre ambulancer var fremme indenfor 5 minutter, mens over 3 procentpoint færre var fremme indenfor 10 minutter. Men også i Region Sjælland var der et markant fald i antallet af udrykninger, hvor ambulancerne var hurtigt fremme.
Der udarbejdes hvert kvartal en opgørelse over ambulancernes responstider for A-kørsler, det vil sige kørsler i forbindelse med livstruende eller mulig livstruende sygdom eller tilskadekomst. Opgørelserne viser, hvor stor en andel af udrykninger med ambulancer, akutbiler eller akutlægebiler, der er fremme på skadestedet, når der er gået henholdsvis 5, 10 og 15 minutter.
Responstider for 3. kvartal 2020
Tallene for 2. kvartal 2020 er angivet i parentes.
Region Nordjylland:
- Andel udrykninger fremme indenfor 5 minutter: 24,9 pct. (26,7 pct.)
- Andel udrykninger fremme indenfor 10 minutter: 62,2 pct. (65,9 pct.)
- Andel udrykninger fremme indenfor 15 minutter: 88,3 pct. (90,6 pct.)
Region Midtjylland:
- Andel udrykninger fremme indenfor 5 minutter: 35,1 pct. (35,5 pct.)
- Andel udrykninger fremme indenfor 10 minutter: 76,5 pct. (78,3 pct.)
- Andel udrykninger fremme indenfor 15 minutter: 94,6 pct. (95,6 pct.)
Region Syddanmark:
- Andel udrykninger fremme indenfor 5 minutter: 29,3 pct. (29,5 pct.)
- Andel udrykninger fremme indenfor 10 minutter: 76,7 pct. (78,2 pct.)
- Andel udrykninger fremme indenfor 15 minutter: 95,9 pct. (96,6 pct.)
Region Sjælland:
- Andel udrykninger fremme indenfor 5 minutter: 28,6 pct. (29,9 pct.)
- Andel udrykninger fremme indenfor 10 minutter: 69,3 pct. (73,4 pct.)
- Andel udrykninger fremme indenfor 15 minutter: 92,1 pct. (94,5 pct.)
Region Hovedstaden:
- Andel udrykninger fremme indenfor 5 minutter: 33,1 pct. (33,6 pct.)
- Andel udrykninger fremme indenfor 10 minutter: 86,1 pct. (87,5 pct.)
- Andel udrykninger fremme indenfor 15 minutter: 97,7 pct. (98,1 pct.)