Fremover vil danskere, der er over 60 år, kunne fravælge at blive forsøgt genoplivet i tilfælde af hjertestop. Det lægger regeringen i hvert fald op til i et nyt lovforslag. Fravalget af genoplivning skal registreres i et nyt, centralt register, som AMK-vagtcentralerne og ambulancereddere får adgang til. Ambulanceredderne vil få pligt til at følge borgerens ønske om fravalg af genoplivningsforsøg.
I dag er det kun muligt for borgere selv at fravælge genoplivningsforsøg ved hjertestop i forbindelse med en aktuel sygdomssituation eller ved at oprette et behandlingstestamente. Det er derimod ikke muligt for den ældre borger, som ikke er i en aktuel sygdomssituation, på forhånd at fravælge genoplivningsforsøg i tilfælde af hjertestop engang i fremtiden. Alle borgere, der ikke er uafvendeligt døende, vil derfor som udgangspunkt i dag blive forsøgt genoplivet, uanset alder.
Med et nyt lovforslag vil regeringen indføre en borgerret til at fravælge genoplivningsforsøg ved hjertestop for borgere på 60 år eller derover. Fravalget vil være gældende i alle situationer, hvor borgeren får hjertestop, herunder også ved ulykkestilfælde. For at understøtte den nye rettighed, skal der oprettes et centralt register til registrering af fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop.
Registeret vil skulle kunne tilgås digitalt af det personale, som skal kende og efterkomme sådanne fravalg, så derfor skal der sikres integration til de fagsystemer, som personalet benytter til daglig, og organisatorisk implementering, så de registrerede oplysninger gøres tilgængelige og understøtter sundhedspersonalets arbejdsgange. Dette gælder f.eks. personale på AMK-vagtcentraler, ambulancereddere, sygehuspersonale, sundheds- og plejepersonale i kommuner og praktiserende læger.
Ønske skal følges – hvis registeret kan tjekkes
Den forudgående tilkendegivelse i registret om fravalg af genoplivningsforsøg vil være bindende for sundhedspersoner – herunder ambulancereddere – som har adgang til oplysninger fra registret. Disse sundhedspersoner vil have pligt til at følge borgerens ønske om fravalg af genoplivningsforsøg. Pligten forudsætter, at sundhedspersonen har mulighed for at tjekke i registret, at borgeren har fravalgt genoplivningsforsøg.
Det vil således ikke være tilstrækkeligt til at afstå fra forsøg på genoplivning, at eksempelvis pårørende oplyser til sundhedspersonen, at der er foretaget og registreret et forudgående fravalg, hvis sundhedspersonen ikke har mulighed for selv at tjekke det forudgående fravalg i registret.
Der kan opstå situationer, hvor sundhedspersonen ikke har mulighed for at tjekke, om en borger med hjertestop har fravalgt genoplivningsforsøg. Dette kan f.eks. være, hvor der ikke er adgang til registret, f.eks. i tilfælde af it-nedbrud. Det kan også være i tilfælde, hvor sundhedspersonen er alene med borgeren, og derfor er nødt til at håndtere den akutte situation i stedet for at forlade borgeren for at tjekke, om vedkommende har registreret et fravalg.
Hvis sundhedspersonen er i tvivl om, hvorvidt borgeren har fravalgt genoplivningsforsøg ved hjertestop, vil sundhedspersonen være forpligtet til at yde genoplivningsforsøg.
Patienten vil altid kunne tilkendegive over for en sundhedsperson, at vedkommende ønsker at tilbagekalde sit fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop i forbindelse med et aktuelt behandlingsforløb. Patientens tilbagekaldelse gælder, så snart tilkendegivelsen er fremsat, men har alene virkning i forbindelse med det aktuelle behandlingsforløb
Træder først i kraft i 2024
Den foreslåede lovændring indebærer, at sundhedspersoners undladelse af forsøg på genoplivning af en borger, som på forhånd har tilkendegivet, at vedkommende har fravalgt genoplivningsforsøg, ikke vil være en overtrædelse af straffelovens bestemmelser om hjælpepligt, selv om borgeren afgår ved døden grundet hjertestoppet.
Regeringen lægger op til, at den nye ordning først skal træde i kraft i slutningen af 2024. Det skyldes, at vurderingen er, at det vil tage ca. to år fra lovens ikrafttræden at udvikle det nye register.
