Konstruktive bidrag til at forbedre den præhospitale indsats til gavn for borgerne – og ikke til gavn for særlige faggrupper – ville være at foretrække fremfor den nuværende debat. Det skriver formanden for teknik- og servicesektoren i FOA, Reiner Burgwald, i dette debatindlæg, hvor han efterlyser lægernes bud på, hvordan man kan forbedre den præhospitale indsats.
Af Reiner Burgwald, formand for Teknik- og Servicesektoren i FOA
Hvis der står en læge ved siden af en, når man får hjertestop, så er ens overlevelsesmuligheder større end hvis der ikke står en. Den form for logik er jo til at forstå, men giver desværre heller ikke så meget mening. Måske kan lægernes aktuelle bestræbelser på at komme tilbage i ambulancerne i Region Sjælland tages som udtryk for den samme form for logik.
Vi ved godt, at de læger, der har udtalt sig i sagen, påpeger, at det ikke skal opfattes som en kritik af paramedicinere eller andre ambulancepersonaler. Men man sidder jo alligevel tilbage med en lidt ubehagelig smag i munden.
For hvorfor kommer lægerne ikke med bud på, hvad man eventuelt skal gøre for at forbedre den præhospitale indsats? Hvorfor er der ingen, der fortæller, hvor mange flere der blev reddet den gang, der var akutlægebiler i regionen? Eller hvor mange akutlægebiler kører der rundt, som ikke redder flere liv, og hvor pengene kunne være brugt til flere ambulancer? Og hvad ville der ske, hvis man fjerner de yderligere seks ambulancer, som er blevet indsat i Region Sjælland og som med garanti gør stor gavn hver dag?
Og sidst, men et uhyre centralt spørgsmål: Hvordan kan det være, at der ikke er reddet flere liv i Region Sjælland i den periode, hvor forsøget er løbet af stabelen, når der i samme periode har været en ambulancehelikopter, som ifølge Trygfondens evaluering har reddet mange liv.
Undskyld, det hænger altså ikke sammen. Ambulancepersonalet redder rigtigt mange liv og hjælper rigtigt mange mennesker hver dag. Får man alvorlig behov for hjælp, så er hurtighed som regel en altafgørende faktor. Antallet af ambulancer, og hvor længe der går inden man får dem frem, er ligefrem proportional.
Der er ingen tvivl om, at læger med den rette uddannelse og rutine vil kunne redde liv i konkrete tilfælde. Nogle af de tilfælde kan være dem, som omtales i Ugeskrift for Læger.
Men konstruktive bidrag til at forbedre den præhospitale indsats til gavn for borgerne, og ikke til gavn for særlige faggrupper, ville måske være mere på sin plads.
