Når Region Hovedstaden i 2008 sender ambulancekørselen i udbud, så skal vagtcentraldriften gøres uafhængig af ambulanceoperatørerne. Det indebærer en fundamental ændring af den danske ambulancetjenestes opbygning, og det kan give store problemer for både Falck og Københavns Brandvæsen. Kravene til en uafhængig vagtcentral fremgår af en ny hospitalsplan fra Region Hovedstaden, hvor der bl.a. også lægges op til, at der skal være fire lokationer med lægebiler i regionen.
Omkring 80% af alle 112-opkald vedrører ambulancetjenesten, og i dag går alle 112-opkald i Region Hovedstaden til politiets alarmcentral i Hillerød, der dækker det gamle Frederiksborg Amt og Bornholm, eller Københavns Brandvæsens alarmcentral på H.C. Andersens Boulevard, der dækker det gamle Københavns Amt og Københavns og Frederiksberg kommuner. Alarmcentralerne registerer alle relevante oplysninger om udrykningen og vurderer, om der f.eks. er behov for at medsende en lægebil samt hvor mange ambulancer der skal afsendes til ulykker.
Derefter videregives alarmen elektronisk til ambulanceoperatørens egen vagtcentral. I Region Hovedstaden er det Falcks vagtcentral i Smørum, Gentofte Brandvæsens vagtcentral eller Københavns Brandvæsens vagtcentral (der har lokalefællesskab med brandvæsenets alarmcentral). Derefter er det vagtcentralens opgave at disponere en eller flere ambulancer til opgaven. Vagtcentralen skal således have overblik over alle ambulanceoperatørens ambulancer og deres aktuelle status, herunder vagtplaner for mandskabet, tidsforbrug i forhold til overenskomsten, pauser, mandskabets uddannelseskvalifikationer samt mulighederne for at afsende alternativ hjælp, hvis alle ambulancer er optagede. Desuden skal vagtcentralen løbende foretage såkaldt forkantsdisponering, hvor der sendes ledige ambulancer fra andre stationer til områder, hvor alle de lokale ambulancer er optagede.
Men Region Hovedstaden ønsker øget kontrol med varetagelsen af ambulancekørselen, herunder en mere hensigtsmæssig ressourcestyring og kontrol af udgifterne. Derfor vil udbuddet af ambulancekørselen blive opdelt, så vagtcentralfunktionen sendes i et særskilt udbud. Dermed vil driften af vagtcentralen enten blive hjemtaget, så regionen selv driver vagtcentralen, eller den vil blive placeret hos en operatør, der er uafhængig af ambulanceoperatøren. Region Hovedstadens planer kan imidlertid give store problemer for ambulanceoperatørerne og samtidig gøre det svært at placere et ansvar for problemer i forbindelse med konkrete ambulanceudrykninger.
For Falcks vedkommende kan en uafhængig vagtcentral med mulighed for direkte disponering af ambulancerne være en bombe under hele Falcks forretningsmodel, der bygger på samdrift mellem en række forskellige opgaver. Falcks reddere udfører således alt fra ambulancekørsel til autohjælp, og det indebærer, at Falck kan flytte reddere fra ambulancer til autohjælpskøretøjer, hvis der i perioder ikke er travlt i ambulancetjenesten, mens der omvendt kan trækkes på reddere fra andre opgavetyper, hvis der er et ekstraordinært behov for mange ambulancer. Men hvis en ekstern vagtcentral skal disponere ambulancerne, så betyder det også, at det er slut med samdriften i forhold til ambulancetjenesten – en vagtcentral, der drives i regionens regi, vil nemlig udelukkende kunne disponere ambulancetjenesten, og dermed vil man få samme model som i Sverige, hvor ambulanceoperatøren stiller med et aftalt antal ambulancer, som så disponeres af den eksterne vagtcentral, der ikke vil have mulighed for at trække på ekstra ressourcer fra andre dele af ambulanceoperatørens virksomhed. Men det vil formentlig betyde mærkbart højere priser for regionen.
Et særligt problem i forhold til Region Hovedstadens planer er, at det bliver svært at placere ansvaret, når f.eks. en konkret ambulanceudrykning har taget for lang tid. Det kan nemlig både skyldes uhensigtsmæssigheder på vagtcentralen, der f.eks. ikke har sørget for at flytte ledige ambulancer til et område, hvor alle ambulancer var optagede, eller hos ambulancetjenesten, der ikke har haft et tilstrækkeligt beredskab. Desuden vil det nuværende system med aftalte responstider som en væsentlig parameter i kontrakterne mellem amterne/regionerne og ambulanceoperatørerne formentlig ikke kunne videreføres. Responstiderne afhænger af et samspil mellem vagtcentralens disponering og ambulancetjenestens fysiske udrykning, og hvis vagtcentral og ambulancetjeneste placeres hos forskellige operatører, vil der næppe kunne aftales responstider med den enkelte operatør, fordi ambulanceoperatørens responstider i stort omfang vil afhænge af vagtcentralsoperatørens handlinger og omvendt.
Mens det først og fremmest er Falck, som rammes af oprettelsen af en ekstern vagtcentral, så vil det også give problemer for Københavns Brandvæsen. I modsætning til Falck anvender Københavns Brandvæsen ikke samdrift indenfor ambulancetjenesten, men brandvæsenets vagtcentral er en integreret del af alarmcentralen, og de økonomiske forudsætninger for driften af alarmcentralen vil formentlig ændre sig markant, hvis vagtcentralfunktionen fjernes fra Københavns Brandvæsen.
Oprettelsen af en ekstern og uafhængig vagtcentral er imidlertid kun første led i de omlægninger, som anbefales i Region Hovedstadens hospitalsplan. På længere sigt ønsker regionen at skabe et fysisk og organisatorisk samlet kommunikationscenter for alle sundhedsfaglige henvendelser fra borgerne. Centeret skal placeres på Rigshospitalet og omfatte alarmcentral, vagtcentral, lægevagt, Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) samt en central visitation.
Når det gælder ambulancetjenesten, så lægger Region Hovedstadens hospitalsplan op til, at der skal etableres an rådgivningsfunktion til ambulancepersonalet. Her skal de kunne få svar på spørgsmål om f.eks. behandling og visitation, ligesom der skal være mulighed for kommunikation mellem ambulancer, lægebiler og sygehusene.
Regionens lægebiler skal samles i en fælles organisation, Region Hovedstadens Lægebiler, som også skal have ansvaret for de transporter mellem sygehuse, som kræver lægeledsagelse. Regionen foreslår, at der placeres lægebiler på fire lokationer, svarende til de fire akutmodtagelser, som planen foreslår etableret. Akutmodtagelserne er Syd (Hvidovre Hospital), Byen (Bispebjerg Hospital), Midt (Herlev Hospital) samt Nord (Nordsjællands Hospital i Hillerød). På Rigshospitalet vil regionens eneste traumecenter blive placeret.
Den nye hospitalsplan sendes nu i høring. Region Hovedstaden forventer, at en endelig hospitalsplan kan vedtages af regionsrådet i maj 2007.
