Ambulancebehandlere får hverken lov til at indgive opiater intravenøst som smertestillende behandling eller til at afslutte behandlingen af f.eks. sukkersygepatienter, uden at patienterne skal bringes til sygehuset. Netop de kompetencer ville Sundhedsministeriet ellers tidligere på året give ambulancebehandlerne, men nu har ministeriet skiftet mening. Til gengæld vil ministeriet nu gøre regionernes praksis for opgørelse af ambulancernes responstid lovlig.
Ambulancebehandleres og paramedicineres kompetencer til at foretage præhospital behandling er reguleret i den såkaldte præhospitalbekendtgørelse, som i længere tid har været under revision.
Foreslog to nye kompetencer
I sommers lagde Sundhedsministeriet op til, at landets ambulancebehandlere fra årsskiftet skulle have to nye kompetencer.
Først og fremmest skulle ambulancebehandlerne kunne foretage medicinsk smertelindring ved intravenøs indgivelse af opiat. Det var regionerne, som ønskede den mulighed, og ifølge Sundhedsstyrelsen var det muligt at delegere opgaven til behandlerne. I det udkast til bekendtgørelse, som Sundhedsministeriet sendte i høring, var den medicinsk smertelindring en af ændringerne, dog således at behandlingen kun kunne ske efter lægelig ordination og under forudsætning af, at det skete i henhold til konkrete behandlingsprotokoller.
Den anden nye kompetence var muligheden for afslutning af visse behandlinger på stedet, f.eks. når ambulancebehandlerne havde at gøre med diabetespatienter med for lavt blodsukker. Det var Sundhedsstyrelsen, som havde ønsket, at behandlerne fik samme mulighed for at afslutte behandlingen, som paramedicinere har i dag. En forudsætning for, at behandlingen kunne afsluttes, ville være, at en læge tog stilling til hvert enkelt tilfælde, f.eks. via en telefonisk samtale med ambulancebehandleren.
I den endelig udgave af præhospitalbekendtgørelsen, som blev offentliggjort tirsdag og træder i kraft den 1. januar 2012, er de to nye kompetencer imidlertid fjernet, og der er ikke i den nye bekendtgørelse nogen ændringer af hverken ambulancebehandlere eller paramedicineres kompetencer.
Uddannelser ændres på enkelte områder
Den primære ændring i den nye præhospitalbekendtgørelse bliver dermed, at der – som planlagt – foretages nogle mindre justeringer af behandler- og paramedicineruddannelserne.
På begge uddannelser fjernes de nærmere krav til, hvor stor en del af uddannelsen, som de forskellige elementer skal udgøre. Det bliver således op til regionerne selv at bestemme, hvor stor en del af uddannelsen, som skal bestå af teoretiske kurser, praktisk uddannelse på uddannelsesinstitution, hospitalspraktik og ambulancepraktik. Som noget nyt i forhold til Sundhedsministeriets første udkast til den nye bekendtgørelse bliver det endvidere et krav, at begge uddannelser også skal indeholde færdigheds- og simulationstræning.
På paramedicineruddannelsen vil Sundhedsministeriet fortsat fjerne kravet om, at paramedicinere en gang om året skal en uge i hospitalspraktik som vedligeholdelsesuddannelse. Hospitalspraktikken har nemlig ikke givet tilstrækkeligt udbytte, og derfor vil kravet fremover blot være, at paramedicinerne skal deltage i en uges vedligeholdelsesuddannelse. Det ventes, at vedligeholdelsesuddannelsen kommer til at bestå af en temadag, en dag med simulationstræning, en kørselsdag med ”spørg lægen” samt en dag i ambulancetjenesten til brug for gennemgang af instrukser og recertificering af PHTLS.
Ændret responstidsopgørelse
Den nye bekendtgørelse byder også på enkelte andre ændringer.
Bekendtgørelsen skal således blandt andet sikre, at regionernes opgørelse af ambulancernes reponstid faktisk bliver lovlig. I dag skal responstid opgøres som den tid, der går, fra ambulanceberedskabets vagtcentral modtager alarmen, til ambulancen er fremme på et skadested eller hos en akut syg patient, men siden regionerne i maj overtog opgaven med at visitere sundhedsfaglige opkald fra alarmcentralerne, har regionerne reelt valgt at lave en ulovlig opgørelse af responstiden.
Regionernes praksis er, at responstiden ikke opgøres fra vagtcentralens modtagelse af alarmen, men fra det tidspunkt, hvor den sundhedsfaglige visitator på vagtcentralen har oprettet en opgave og videregivet den til den tekniske disponent – hvorved responstiden typisk bliver 1-3 minutter bedre, end hvis den blev opgjort efter den gældende præhospitalbekendtgørelse. I den nye bekendtgørelse bliver regionernes praksis gjort lovlig.
Andre mindre ændringer er en ændret terminologi, så lægebiler nu officielt betegnes akutlægebiler, ligesom den ændrede funktion for politiets alarmcentraler har medført, at bekendtgørelsens bestemmelser om samarbejde mellem det præhospitale beredskab og politiet er ændret.
