En epilepsipatient, der under et anfald var faldet og havde fået læsioner i ansigtet, og en kvinde med en blodprop i hjernen har begge måttet vente omkring 40 minutter på en ambulance. De to sager stammer fra Nordsjælland, og har udløst kritik af Region Hovedstadens akutberedskab. Regionen erkender, at udrykningen var for langsom til epilepsipatienten, mens en sygeplejerske på AMK-vagtcentralen ikke mente, at der var behov for en ambulance med udrykning til blodproppatienten.
I Helsingør fik en ung mand onsdag et epileptisk anfald og faldt om udenfor et lokalt supermarked. Ifølge Helsingør Dagblad lå han med kraftige kramper, ligesom han ved faldet havde pådraget sig læsioner i ansigtet, så blodet løb ud af både hans næse og mund. Derfor ringede vidner straks 112.
Imidlertid kom der ingen ambulance, og adskillige vidner ringede derfor gentagne gange 112 for at rykke for hjælpen. De kunne dog ikke få at vide, hvornår ambulancen ville ankomme, og først efter 35 minutter fik de at vide, at der nu kom en ambulance fra Kvistgård – og at der ville gå ca. 10-15 minutter yderligere.
Region Hovedstadens vagtcentralchef, Jan Nørtved, erkender i Helsingør Dagblad, at responstiden var problematisk.
”Det er helt klart en uheldig situation. Det sker desværre nogle gange, at vi ikke lige har en ambulance i Helsingør-området. Den pågældende borger i går var klart kvalificeret til en ambulance, men omvendt var det også sådan, at han ikke befandt sig i en livstruende situation. Men jeg kan da sagtens forstå, at det skaber utryghed og at folk blive opkørte. Det ser jo ikke rart ud, når et menneske er kommet til skade og det er forståeligt nok belastende, når borgere føler, de skal tage ansvaret i ventetiden, inden ambulancen kommer”, siger Jan Nørtved.
Lang ventetid for patient med blodprop
Også i Hellerup retter vidner kritik mod akutberedskabet. Her måtte en kvinde, der havde fået en blodprop i hjernen, nemlig ifølge vidnernes beregning vente i 43 minutter på en ambulance.
Kvindens svigersøn fortæller i et læserbrev, at hans svigermor faldt om på Strandvejen, og at hun var svag, havde svært ved at tale og udviste alvorlige fysiske symptomer. Der blev ringet 112, og sygeplejersken på AMK-vagtcentralen talte først med anmelderen, men ønskede så at tale med patienten, som imidlertid ikke var forståelig. Sygeplejersken spurgte derefter, om ikke patientens datter kunne køre sin mor til sygehuset. Ifølge svigersønnen oplyste sygeplejersken desuden, at der ikke var nogen ledige ambulancer.
Vidnerne på stedet har noteret, at der første gang blev ringet 112 kl. 11.42, og at ambulancen ankom kl. 12.25. Altså en responstid på 43 minutter. Vagtcentralchef Jan Nørtved er imidlertid ikke enig i de tidsmæssige oplysninger – ifølge ham modtog AMK-vagtcentralen opkaldet kl. 11.45, hvorefter ambulancen var fremme kl. 12.05. Altså en responstid på 20 minutter.
Jan Nørtved fortæller, at sygeplejersken på AMK-vagtcentralen ”relativt hurtigt” besluttede at sende en ambulance. ”Den er dog uden udrykning, fordi sygeplejersken ud fra samtalen vurderer, at der er tale om et ildebefindende, og at patienten ikke har været bevidstløs og ikke har smerter eller lammelser. Sygeplejersken spørger direkte ind til symptomer på en blodprop, men det er på det tidspunkt intet specifikt, der tyder på dette”, oplyser Jan Nørtved.
Efter ambulancens ankomst foretog redderne en fornyet vurdering, herunder målte de puls, blodtryk og hjerterytme. På baggrund af de undersøgelser var der mistanke om, at en blodprop eller forstadier til en blodprop kunne være årsag til patientens ildebefindende. Ambulancen kørte derfor med udrykning til Glostrup Hospital.
Ifølge Region Hovedstaden skyldes responstiden på 20 minutter, at der var akut travlhed med mange udrykningskørsler.
