De – dengang – tre akutlægehelikoptere havde i 2018 i alt 3.989 flyvninger, svarende til at hver helikopter rykkede ud 3-4 gange i døgnet. Det er en stigning på 10 pct. i forhold til 2017. Helikopteren i Skive havde travlest med 1.414 flyvninger. I 44 pct. af tilfældene blev der rykket ud til hjerte-/karsygdomme, 20 pct. var til tilskadekomst (traume) og 18 pct. til neurologisk sygdom.
Den landsdækkende akutlægehelikopterordning havde sit første hele driftsår i 2015, og siden da er antallet af missioner (flyvninger) steget med 55 pct.
Ud af de 3.989 missioner, som akutlægehelikopterne fløj i 2018, resulterede cirka halvdelen (1.949 missioner) i, at patienten blev fløjet til behandling på et hospital, hyppigst til et universitetshospital. I forbindelse med 735 missioner kunne akutlægehelikopternes læger yde lægehjælp på skadesstedet, uden at patienterne blev fløjet derfra. Disse patienter blev typisk kørt fra skadestedet i ambulance til videre behandling på nærmeste akuthospital eller erklæret døde på stedet.
1.305 missioner blev afbrudt undervejs mod skadestedet. Oftest afbrydes missionerne, fordi andre præhospitale beredskaber når først frem til patienten og vurderer, at der alligevel ikke er behov for akutlægehelikopteren.
Patienter med hjerte-/karsygdomme er den største patientgruppe, som helikopterne flyver med. I 2018 udgjorde disse patienter 44 pct. af alle akutlægehelikopternes patienter. Det er eksempelvis patienter med en stor blodprop i hjertet eller hjertestop. Tilskadekomne patienter udgjorde 20 pct. af alle patienter, mens patienter med neurologisk sygdom udgjorde 18 pct. Neurologisk sygdom er eksempelvis blodprop i hjernen eller hjerneblødning.
Dele af midlertidig base kan genbruges
Ved årsskiftet blev lægehelikopterordningen udvidet med en fjerde helikopter, der således ikke indgik i statistikken for 2018.
Den fjerde helikopter gik i drift fra en midlertidig placering i Aalborg Lufthavn, men forventes flyttet til den kommende base ved Saltum, så snart denne er anlagt. Da basen i Aalborg er midlertidig, er det forsøgt at begrænse etableringsudgifterne. Både beboelsesfaciliteter og hangar er derfor lejet af en entreprenør. Basens hangar er derudover opført som en telthangar, hvilket betyder, at den hurtigt og let kan demonteres.
Enkelte elementer, der er meget omkostningsfulde, f.eks. hangarens port, er købt af helikopterordningen med henblik på, at de kan genbruges på den permanente base ved Saltum.
Måtte købe helikopter fra produktionsbåndet
For at nå at sætte en ny helikopter i drift med kort varsel besluttede helikopterordningens styregruppe allerede i januar 2018 at købe et ekstra helikopterberedskab af firmaet Norsk Luftambulanse A/S (NLA), der også driver de øvrige tre akutlægehelikoptere.
Baggrunden for ikke at gå i et traditionelt udbud var ifølge lægehelikopterordningen dels, at det ikke var tidsmæssigt muligt at gennemføre og implementere et nyt helikopterudbud inden januar 2019, dels hensynet til, at et udbud kunne føre til, at der var to forskellige leverandører inden for den samme ordning, hvilket ville vanskeliggøre driften.
Forud for indgåelse af tillægsaftalen med NLA blev det blandt andet undersøgt, om der var brugte helikoptere på markedet, som inden for en rimelig tid og økonomi kunne tilpasses helikopterordningens flyoperative og medicinske niveau. Denne afsøgning gav ikke noget resultat, og den indgåede tillægsaftale omfattede derfor levering af en fabriksny helikopter. Da produktionstiden på en ny helikopter kan være op til et år, var det nødvendigt at forhandle en aftale på plads om at overtage en helikopter, der allerede stod på produktionsbåndet hos helikopterproducenten (Airbus). Den nye helikopter blev færdigbygget og leveret i oktober måned 2018.
Budgettet for lægehelikopterordningen i 2018 var på 135 mio. kr., fordelt med 101 mio. kr. til leverandøren NLA, 19 mio. kr. til vagtdækning, medicin, udstyr, uddannelse, forsikring mv. samt 15 mio. kr. til basedrift, it mv.
Omregnet svarer budgettet til, at hver mission i 2018 kostede 33.843 kr.
