Et nyt studie tester, om tidlig behandling med binyrebarkhormon kan forbedre prognosen efter hjertestop. Udfordringen er, at lægemidlet skal gives af akutlægerne på stedet, hvor patienten ikke er ved bevidsthed. Studiet er et samarbejde mellem Rigshospitalet, Gentofte Hospital og Region Hovedstadens Akutberedskab, hvor læge og ph.d.-studerende Laust Obling undersøger 120 patienter med hjertestop.
Hjertestarter, iltmåler – og så bokse med binyrebarkhormon og placebo. Sådan ser Region Hovedstadens akutlægebiler ud for tiden, hvor akutlægerne er med til at teste, om et bestemt lægemiddel kan hjælpe patienter med hjertestop udenfor hospital.
Det oplyser Rigshospitalet.
Studiet skal vise, om binyrebarkhormon kan hæmme udviklingen af betændelsestilstande samt hjerneskade og måske på denne måde bedre overlevelse efter hjertestop. Hypotesen er, at lægemidlet for at virke optimalt skal gives på stedet lige efter genoplivningen, hvor akutlægen i forvejen har mange opgaver.
Derfor har studiet krævet et tæt samarbejde mellem Den Præhospitale Virksomhed og de afdelinger på Rigshospitalet og Gentofte Hospital, der modtager patienter med hjertestop.
”Jeg har brugt et halvt år på at tage rundt hos akutlægebilerne og holde foredrag om projektet, jeg har trykt lommekort og lavet et system for, hvordan der gives samtykke til, at patienter deltager i studiet, når de ikke er ved bevidsthed samt undervist om studiet på de modtagende hospitaler. Det sker med en QR-kode og går via Akutmedicinsk Koordinering, AMK, i Ballerup. Det er et stort set-up, men til gengæld får vi forskning, som ikke har kunnet lade sig gøre særligt mange andre steder i verden. Fagfolk bliver virkelig overraskede, når de hører om studiet”, fortæller Laust Obling.
Entusiasme hos læger og lægeassistenter
Netop samarbejdet med og indsatsen fra det præhospitale beredskab er noget, Laust Obling fremhæver som helt særligt:
”Vi er afhængige af, at akutlægerne på stedet giver medicinen til patienterne, for det er den eneste måde, vi kan lave studiet på. Den indsats og entusiasme som bemandingen på akutlægebilerne og de ansvarlige læger på AMK har vist, er fantastisk. Involverede læger og lægeassistenter har formået at indarbejde studiet perfekt i deres hverdag, hvilket er virkelig imponerende. I bilen har de randomiserede bokse, der enten indeholder binyrebarkhormon eller placebo, og lægerne ved dermed ikke selv, hvad de giver, før de åbner en given boks”, fortæller han.
Når en person falder om med hjertestop, vil hjernen og hjertet mangle ilt, indtil genoplivningen lykkes. Når kroppen pludselig får ilt igen, reagerer den med at udvikle en svær betændelsestilstand, som den ikke selv er i stand til at bekæmpe. Jo større betændelsen er, jo dårligere går det patienten.
”Vi kan måle med blodprøver, hvordan patienterne klarer sig. Betændelse kan måles ved flere forskellige markører, og når celler i hjernen dør, frigiver de stoffer, som kan måles i blodet. De målinger kan direkte relateres til, om patienterne overlever, og hvor godt de er i stand til at klare sig bagefter”, siger Laust Obling.
Skal måske afprøves i større studie
Studiet er nu over halvvejs, og knap 100 ud af 120 patienter har deltaget. Hvis studiet viser tegn på, at binyrebarkhormonet forbedrer prognosen, skal det afprøves i et større studie med flere patienter.
Studiet er støttet af Novo Nordisk Fonden og Rigshospitalets Forskningspulje med henholdsvis 5.169.970 kr. og 1.950.000 kr.
