En ambulancebehandler og tre læger får ikke kritik for at undlade immobilisering ved transport af en patient efter et trafikuheld. Det fremgår af en afgørelse fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Nævnet slår fast, at immobilisering af nakke og ryg efter trafikuheld ikke er indiceret, når der ikke er subjektive klager eller objektive fund.
Den nye afgørelse fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn gengives uforkortet herunder. Navnene på de involverede er dog udeladt.
”Der gives ikke kritik til:
- ambulancebehandler A, Den Præhospitale virksomhed, Region (x), for behandlingen.
- speciallæge i anæstesiologi B, Den Præhospitale virksomhed, Region (x), for behandlingen.
- reservelæge C, Akutmodtagelsen, (x), for behandlingen.
- afdelingslæge D, Akutmodtagelsen, (x), for behandlingen.
Det betyder, at ambulancebehandler A, speciallæge i anæstesiologi B, 1. reservelæge C og afdelingslæge D udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.
1. klagepunkt
Der er klaget over, at (x) ikke modtog en korrekt behandling af ambulancebehandler A og speciallæge i anæstesiologi B hos Den Præhospitale virksomhed, Region (x), den 18. januar 2017.
Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:
- at (x) ikke modtog tilstrækkelig behandling af sin nakke.
Sagsfremstilling
Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.
Den 18. januar 2017 blev 45-årige (x) transporteret med en ambulance grundet et biluheld. Under transporten målte ambulancebehandler A værdier, blodtryk, puls, og iltmætning i blodet. Endvidere blev (x) triageret grøn. Herefter overtog speciallæge i anæstesiologi B den videre behandling af (x) under transporten.
Begrundelse
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.
En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17.
Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.
Vedrørende ambulancebehandler A
Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere ambulancebehandler A for behandlingen.
Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:
at (x) den 18. januar 2017 blev hentet med ambulance på grund af et biluheld, og at der under transporten blev foretaget tilstrækkelige undersøgelser, idet ambulancebehandler A foretog en objektiv undersøgelse og en række målinger af (x).
at undersøgelserne viste, at (x) havde frie luftveje, var vågen og klar, havde normal iltmætning i blodet, havde normal vejrtrækning, puls og blodtryk, ligesom hun ikke havde synlige skader og ikke havde smerter i nakke eller ryg, og da (x) ikke var øm ved tryk (palpation) på nakke eller ryghvirvler, var det relevant, at der ikke blev foretaget fuld immobilisering (spineboard og halskrave), hvilket fulgte af gældende retningslinjer.
Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at ambulancebehandler A handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af (x) den 18. januar 2017 hos Den Præhospitale virksomhed, Region (x).
Vedrørende speciallæge i anæstesiologi B
Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere speciallæge i anæstesiologi B for behandlingen.
Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:
at speciallæge i anæstesiologi B vurderede, at (x) var stabil og uden mistanke om skade på de indre organer, bækken og større rørknogler, og at der ikke var mistanke om skade på rygmarven og derfor ingen indikation var for spinal stabilisering, idet (x) var vågen og klar og ikke havde været bevidstløs.
at (x) blev undersøgt og blev fundet stabil på vitale parametre (blodtryk, puls, iltprocent, bevidsthed), huden var varm og tør, og der blev fundet fin kulør, og hun havde ikke smerter i ryggen eller nakken. brugte sikkerhedsselen og slog ved påkørslen hovedet mod dørstolpen og klagede over smerter i venstre lår, i tindingen og lidt i hovedet. Der var ikke klager over nakke og ryg. (x) var kommet ud af bilen ved støtte fra Falck, og hun havde selv gået rundt på skadesstedet. blev ligeledes tilbudt at ligge i ambulancen, og hun valgte at sidde.
Disciplinærnævnet kan oplyse, at ved gennemgang af en traumepatient hører en hurtig gennemgang med henblik på at finde alvorlige skader (ABCDE-gennemgang) og rette den primære behandling mod dette uden at forsinke transporten til hospitalet. Undersøgelse af skulder og muskulær ømhed indgår ikke i dette, medmindre situationen på skadestedet er rolig, og patienten har skader, der ikke kræver yderligere akut behandling på hospital.
at der ikke i henhold til de objektive undersøgelser eller subjektive forhold var indikationer for yderligere undersøgelser eller behov for spinal stabilisering, idet (x) blev undersøgt relevant på skadestedet, og der blev sikret maksimal patientkomfort under transporten, hvor (x) valgte at sidde, hvilket er i overensstemmelse med gældende retningslinjer.
Disciplinærnævnet kan oplyse, at der i forbindelse med færdselsuheld kan være behov for præhospital assistance. I vurderingen af patienten tages der højde for traumemekanismen, herunder hastighed på bilerne, hvor bilerne har ramt hinanden, sikkerhedssele, og om airbaggen er gået. Desuden vurderes skaderne på bilen, og om patienten er fastklemt. Hvis patienten selv kan komme ud af bilen med/uden støtte, foretrækkes dette fremfor at trække patienten ud passivt, da sidstnævnte manøvre har vist at give større risiko for skader på patienten. Når patienten er ude, vurderes det, om der er ømhed over knoglerne i rygsøjlen, og om der er neurologiske udfald. Hvis der er traume mod rygsøjlen og knoglesmerter (ossøs palpations ømhed) og/eller neurologiske udfald, foretages der spinal stabilisering (stabilisering af rygsøjlen) af patienten. Hvis der ikke findes smerter over knoglerne i rygsøjlen eller neurologiske udfald, kan patienten transporteres uden stabilisering, hvor der tilstræbes maksimal patientkomfort, hvor patienten kan lejre sig selv på en båre eller transporteres siddende. Ømhed i muskulaturen kræver ikke spinal stabilisering.
Disciplinærnævnet kan ligeledes oplyse, at det tidligere har været rutinemæssigt at spinal-stabilisere alle voksne traumepatienter efter f.eks. trafikuheld med stiv halskrave og på stift bræt (scoopbåre etc.). Inden for det seneste årti er denne rutine ændret, idet rutinen i flere studier ikke har vist gavnlig effekt mod forebyggelse og udvikling af sekundær rygmarvsskade hos traumepatienter, og skadevirkningerne ved brug af stiv halskrave og scoopbåre overstiger en mulig positiv effekt. I dag er man mere tilbageholdende med spinal stabilisering af voksne traumepatienter, og patienter, der ikke har smerter over rygsøjlen eller neurologiske udfald, skal ikke længere spinal-stabiliseres præhospitalt.
Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at speciallæge i anæstesiologi B handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af (x) den 18. januar 2017 hos Den Præhospitale virksomhed, Region (x).
2. klagepunkt
Der er klaget over, at (x) ikke modtog en korrekt behandling af 1. reservelæge C og afdelingslæge D på Akutmodtagelsen, (x) den 18. januar 2017.
Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:
- at (x) ikke modtog en tilstrækkelig undersøgelse af hoved og nakke, henset til at hun havde været ude for et biluheld.
Sagsfremstilling
Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.
Den 18. januar 2017 ankom (x) til Akutmodtagelsen, (x), idet hun havde været ude for et biluheld. 1. reservelæge C foretog en objektiv undersøgelse, herunder en undersøgelse af venstre skulder og venstre lår, knæ og hofte. Afdelingslæge D godkendte herefter 1. reservelæge C’s journalnotat.
Begrundelse
Disciplinærnævnet henviser til ovenstående afsnit vedrørende autorisationslovens § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed og vedrørende ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”.
Vedrørende 1. reservelæge C
Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere 1. reservelæge C for behandlingen.
Disciplinærnævnet har lagt vægt på:
at (x) den 18. januar 2017 blev indlagt på Akutmodtagelsen på grund af et biluheld, og at der ved indlæggelse blev foretaget tilstrækkelige undersøgelser, idet 1. reservelæge C optog sygehistorie og foretog en klinisk vurdering.
at der ikke i henhold til de objektive undersøgelser eller subjektive forhold, var indikation for billeddiagnostisk undersøgelse, idet 1. reservelæge C ved sin undersøgelse af (x) fandt, at der udelukkende var tale om muskelømhed, ligesom lægen ikke fandt tegn på knogleømhed.
at det var relevant, at 1. reservelæge C anbefalede køb af håndkøbssmertestillende, idet denne type smertestillende er tilstrækkelig og i overensstemmelse med sædvanlig praksis. Endvidere informerede 1. reservelæge C korrekt om, at der ikke var tegn på hjerneskade, og informerede om eventuelle senfølger og yderligere udrednings/behandlingsbehov, hvorefter lægen ligeledes på relevant vis informerede (x) om at rette henvendelse til Akutmodtagelsen eller sin praktiserende læge, hvis hun oplevede yderligere gener.
Disciplinærnævnet kan oplyse, at patienter, der har været ude for et trafikuheld, ofte er lettere chokerede, og når den fysiske tilstand tillader hjemsendelse fra Akutmodtagelsen, er det almindeligt at oplyse om, at der kan komme flere gener efterfølgende og vejlede i, hvad der skal observeres for, og hvordan man skal handle i tilfælde af senere opståede gener.
Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at 1. reservelæge C handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af (x) den 18. januar 2017 på Akutmodtagelsen, (x).
Vedrørende afdelingslæge D
Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere afdelingslæge D for behandlingen.
Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:
at afdelingslæge D godkendte notatet, hvilket var sundhedsfagligt forsvarligt, idet undersøgelserne og behandling heraf var relevant og i overensstemmelse med gældende retningslinjer.
at der ikke var indikationer for, at afdelingslæge D burde have overtaget behandlingen, idet den blev udført i overensstemmelse med sædvanlig praksis.
Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at afdelingslæge D handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af (x) den 18. januar 2017 på Akutmodtagelsen, (x).
Regler
Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:
Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):
- § 2, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
- § 3, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):
- § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed
Bekendtgørelse nr. 1447 af 15. december 2010 om forretningsorden for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn:
- § 5, stk. 2 om kompetence for disciplinærnævnets formand og næstformænd
