Det er “Kejserens nye Klæder” at indføre nyt civilt dansk helikopterberedskab, når vi har et beredskab i flyvevåbnet, og samfundet risikerer dermed at spilde millioner på ekstra helikopterberedskab. Det skriver Mads Klokker, der overlæge ved flyvemedicinsk klinik på Rigshospitalet, i et debatindlæg i Dagens Medicin. Han mener, at man i stedet skulle udnytte de eksisterende redningshelikoptere, som nærmest omkostningsfrit ville kunne varetage opgaverne.
“Som flyvemediciner og tidligere flyvende læge i både flyvevåbnets SAR-helikoptere og SOS-International, er det med stor undren, at jeg gennem den senere tid har kunnet læse om de planer, som politikere, sundhedsmyndigheder og lægelige lobbyister har bragt op omkring indførelse af et civilt helikopterberedskab. Naturligvis er vi alle interesseret i et så optimalt akutberedskab som muligt, men når vi i Danmark endnu ikke udnytter de ressourcer, vi allerede har til at varetage disse opgaver nærmest omkostningsfrit, må jeg protestere. Sagen er, at vi i Danmark allerede har et beredskab af helikoptere fuldt bemandet med piloter, læger og andre hjælpere, som står til rådighed for det danske folk. Forsvarets SAR-helikoptere (search and rescue-helikoptere), som netop er ved at blive udskiftet for et større millionbeløb, har adskillige fordele, som man åbenbart undlader at forholde sig til”, skriver Mads Klokker.
Mads Klokker henviser til, at tre-fire af flyvevåbnets SAR-helikoptere er på vagt alle årets dage, hele døgnet rundt og med fuld besætning inkl. flyvemedicinsk specialuddannet læge. SAR-helikopterne er placeret overalt i landet (Sjælland, Nordjylland, Sønderjylland og ved dårligt vejr også på Bornholm) og kan være fremme overalt inkl. til søs og på mindre øer inden for en halv time. De står i beredskab og letter på to minutter efter alarmering. Der er en uudnyttet kapacitet i disse helikoptere, idet de kun anvendes ca. 500 gange om året.
Flyvevåbnets helikoptere kan flyve i al slags vejr, i mørke og over vand. De kan lande i al slags vejr, i mørke og under vanskelige vindforhold. Til sammenligning vil de påtænkte civile små helikoptere kun flyve under VFR (visual flying rules). Det betyder, at de ikke må flyve i al slags vejr, hagl, stærk vind, skydække og ikke i mørke. SAR-helikopterne kan transportere flere tilskadekomne ad gangen, og de er væsentligt bedre medicinsk udrustet, end hvad der er muligt i små civile helikoptere. Således kan selv større akut behandling (medicinsk, kirurgisk og anæstesiologisk) foretages også under flyvning, foruden at flyvelægen og hjælpere er i direkte kontakt med patienten/patienterne i modsætning til små civile helikoptere, som stort set kun vil kunne transportere en enkelt patiernt, som er stabiliseret på skadestedet.
Ifølge Mads Klokker vil helikopterne være gratis at benytte, forstået således, at den eneste ekstraudgift, der er for det civile Danmark, er selve brændstoffet, idet beredskabet af mandskab koster det samme, hvad enten helikopteren flyver eller står på jorden. Faktisk er det vigtigt for piloter og besætning hyppigt at flyve missioner, idet dette er medvirkende til at holde besætningen i træning.
“Det er ’overkill’ at skulle have fire (eller flere?) ekstra helikoptere ud over forsvarets tre-fire helikoptere til et større millionbeløb. Selvom en civil helikopterservice vil give prestige til lokalpolitikere og hospitaler med traumecentre, vil en sådan prioritering skabe forundring i det øvrige danske sundhedssystem, hvor personalet i disse år oplever en rationalisering og effektivisering med knaphed på ressourcer til følge. Er vi vidner til en moderne version af ’Kejserens nye klæder’?”, slutter Mads Klokker sit indlæg i Dagens Medicin.
