Kontakten til sundhedsvæsenet ved akut sygdom starter i de fleste tilfælde med et telefonopkald – til en af landets lægevagter, akuttelefonen 1813 eller 1-1-2. Men faktum er, at vi i dag har meget lidt viden om, hvordan vi i Danmark bedst organiserer den akutte telefonbetjening. Det skal et nyt forskningsprojekt ændre på.
Professor Flemming Bro og seniorforsker Morten Bondo Christensen er ledere af forskningsprojektet. Morten Bondo Christensen, der selv er praktiserende læge, er glad for, at Forskningsenheden for Almen Praksis ved Aarhus Universitet med godt otte mio. kroner i ryggen fra TrygFonden nu kan sætte gang i en undersøgelse, der kan få betydning for tilrettelæggelsen af hele den akutte telefonbetjening i Danmark. Et vigtigt omdrejningspunkt er at undersøge, hvilke fordele og ulemper der er ved at få henholdsvis en læge eller sygeplejerske i røret.
”Vi vil bl.a. undersøge, om læger vil være i stand til at håndtere flere kontakter og færdigbehandle flere patienter over telefonen end i dag, og om sygeplejersker henviser flere videre i systemet til konsultation, hjemmebesøg eller skadestue, end læger i samme situation ville have gjort. For vi ved det reelt ikke, og vi ved slet ikke, hvad der er mest sikkert og mest rentabelt i hvilke situationer”, siger Morten Bondo Christensen.
Undersøgelsen skal blandt andet vise, hvordan patienternes videre færd i systemet er. Ringer de igen, bliver der sendt en ambulance, eller går de mere til egen læge efterfølgende? På den måde kan undersøgelsen give et veldokumenteret billede af, hvad konsekvenserne er af den ene og den anden type telefonbetjening.
”Man kunne også forestille sig, at sygeplejersker i telefonvisitationen vil betyde, at flere venter med at rette henvendelse, indtil deres egen læge har åbent igen. Men igen kender vi ikke konsekvenserne heraf, forklarer Morten Bondo Christensen.
Jump button skal flytte opkald fra 1-1-2
Forskergruppen undersøger også effekten af en række andre nyskabende initiativer i den akutte telefonbetjening, blandt andet et forsøg med en såkaldt jump button, som giver folk mulighed for at springe køen over, hvis de selv vurderer, at situationen er særligt tidskritisk. Folk i Danmark ved, at de bliver sat i ventekø, når de ringer til lægevagten eller 1813, og det kan betyde, at flere unødvendigt ringer 1-1-2.
”Hvis det viser sig, at vi med en simpel funktion kan reducere antallet af opkald til det omkostningstunge 1-1-2 med færre unødvendige ambulancekørsler til følge, er vi nået langt. Det er både i patienternes og samfundets interesse at undgå et besværligt udredningsforløb på sygehuset med narkose- og speciallæger, hvis patienten allerede i kontakten til lægevagten kunne få direkte og hurtigere hjælp til en diagnose og behandling”, siger Morten Bondo Christensen og peger på, at der i Holland er gode erfaringer med funktionen.
Projektet får opbakning fra TrygFonden, som gennem flere år har været med til at udvikle hele området for akutforskning.
”Akutområdet er præget af stærke følelser og stærke interesser. Vi håber, at dette projekt vil give mere solid viden og et bedre samlet beslutningsgrundlag. I Danmark har vi enestående muligheder for at belyse disse spørgsmål, fordi vi kan følge patienternes videre forløb i registre. Overser man alvorligt syge patienter, eller sender man for mange til sygehuset, som uden problemer kunne gå til deres praktiserende læge? Det er en særlig styrke ved projektet, at både Region Hovedstaden og Region Midt indgår. De to regioner har valgt forskellige modeller for, hvordan borgerne akut ringer til sundhedsvæsnet”, siger forskningschef i TrygFonden, Anders Hede.
