Århus Brandvæsen rykker ud til hjertestop

Google Maps
Brandstationen i Ny Munkegade i Aarhus.

Århus Brandvæsen, Århus Amt og Trygfonden vil sammen starte et forsøg, hvor brandfolk fra Århus Brandvæsen skal rykke ud med en defibrillator ved hjertestop i Århus midtby. Fra hovedbrandstationen i Århus kan brandvæsenet nå frem til 80.000 borgere indenfor kun fire minutter, og dermed øge deres overlevelseschancer betydeligt i tilfælde af hjertestop.

Skønsmæssigt 3.500 mennesker rammes årligt af hjertestop uden for hospital i Danmark, og heraf overlever kun 5%. Væsentlige faktorer for overlevelse er basal genoplivelse og tidlig debrifillering. Jo tidligere genoplivning og defibrillering sættes ind, jo større er overlevelseschancen. Århus Amt har tidligere besluttet generelt at stille sig positiv over for at indgå aftaler med kommunerne om at inddrage brandvæsener og andet kommunalt personale i førstehjælpsindsatsen i forbindelse med hjertestop. Århus Amt vil i de tilfælde betale de direkte udgifter til supplerende uddannelse af det kommunale personale, der inddrages i førstehjælpsindsatsen, hvis kommunerne selv afholder lønudgifterne.

Århus Brandvæsen har nu henvendt sig til Århus Amt med forslag til et fælles projekt, hvor det eksisterende beredskab inddrages i hjertestopsbehandling i den indre by i Århus. Formålet med projektet er at supplere det eksisterende præhospitale beredskab til personer med hjertestop i Århus midtby ved at udnytte dele af brandvæsenets eksisterende beredskab til at rykke ud med en særlig AED-enhed og indlede den livreddende førstehjælp og foretage tidlig debrifillering ved hjælp af en halvautomatisk defibrillator.

Der er tale om et omfattende projekt, hvor mere end 80.000 borgere i Århus Kommune vil kunne nås på under fire minutter fra hovedbrandstationen. Falck har tre ambulancestationer i Århus, men ingen af dem er placeret i midtbyen, og den gennemsnitlige responstid for de tre stationer ligger fra 6,2 til 6,7 minutter. Hovedbrandstationen i Århus er placeret centralt i midtbyen, og et beredskab, der har udgangspunkt her, vil kunne afkorte tidsrummet fra opkald til den første hjælp er fremme i en lang række tilfælde. På baggrund af en vurdering af den eksisterende, kendte overlevelse i forbindelse med hjertestop, viden om antal hjertestopforekomster, antagelser om tidsrum fra hjertestop til det første stød og antagelser om antal tilfælde, hvor beredskabet vil være optaget af andre opgaver, forventes projektet at kunne bidrage til øget overlevelse for personer med hjertestop i Århus centrum. Da der under alle omstændigheder er tale om små talstørrelser, vil det dog være vanskeligt at dokumentere konkrete, reddede liv som følge af indsatsen.

Ordningen skal i første omgang disponeres automatisk via politiets alarmcentral, som modtager alle 112-meldinger. Alle tilfælde, hvor der rekvireres præhospital lægehjælp i Århus midtby, skal automatisk sendes til vagtcentralen på brandstationen, som herefter skal vurdere, om brandvæsenets særlige AED-enhed skal sendes af sted. Disponeringsregler udarbejdes i samarbejde mellem den præhospitale leder i Århus Amt og projektgruppen ved Århus Brandvæsen.

Projektet forudsættes at løbe over to år, med evaluering efter 1½ år for at finde ud af, om projektet skal forlænges. Projektet forventes at kunne gennemføres i perioden fra 15. maj 2005 til midten af maj 2007, og uddannelse af brandfolkene foreslås påbegyndt først på året 2005. Der skal i alt uddannes 40 personer, som skal have bevis for gyldigt 12 timers grundkursus i førstehjælp, et særligt repetitions- og suppleringskursus og yderligere et særligt, fire timers kursus i brug af hjertestarter (AED).

Effekten af forsøget skal undersøges ved at sammenligne med en kontrolgruppe, og det håber man kan ske i samarbejde med Dansk Hjertestopregister. Dataregistrering foregår i videst muligt omfang i overensstemmelse med internationale rekomendationer (Utstein) for indsamling, registrering og dokumentering af data vedrørende hjertestop udenfor hospital.

Økonomien i projektet består af en række engangsudgifter samt løbende udgifter. Engangsudgifterne består af udgifter til anskaffelser, undervisning af personalet samt projektforberedelse. De løbende omkostninger består af udgifter til køretøj, materiel og vedligeholdelsesuddannelse samt udgifter til undervisning og løbende projektarbejde. Århus Amt vil støtte projektet med 42.000 kr. til dækning af engangsudgifter, og 52.000 kr. til dækning af løbende udgifter. De udgifter, amtet foreslås at dække, vedrører dels de direkte udgifter til undervisning (Århus Brandvæsen afholder udgifter til løn til personalet under uddannelse), dels udgifter i forbindelse med projektforberedelse og løbende projektarbejde. Projektforberedelse og projektarbejde generelt er en grundlæggende forudsætning for, at projektets effekt kan dokumenteres, og at der kan gennemføres en saglig evaluering af projektet.

Trygfonden har besluttet at støtte projektet med 181.000 kr. til engangsudgifter i forbindelse med opstart af projektet. Trygfonden er en privat fond under selskabet Tryg i Danmark, der har til formål at støtte og involvere sig i aktiviteter, der øger sikkerhed og tryghed, forebygger skader og sygdom, skaber livskvalitet og gavner samfundet.

Engangsudgifterne på 249.000 kr. betales således af Trygfonden med 181.000 kr., Århus Amt med 42.000 kr. og Århus Brandvæsen med 27.000 kr. De årlige driftsudgifter på 221.000 kr. betales af Århus Amt med 51.000 kr. og Århus Brandvæsen med 170.000 kr.

Under udøvelse af førstehjælp og hjertestopbehandling på skadestedet agerer Århus Brandvæsen på vegne af Århus Amt som led i den præhospitale indsats. Eventuelle fejl begået af AED-enheden i forbindelse med behandling af patienten sker dermed under Århus Amts ansvar, og er dermed dækket af patientforsikringsloven. Hvis der i forbindelse med indsatsen sker skade på patientens ejendom eller på AED-personalet, er det dækket af Århus Brandvæsens egen forsikring.

Annonce