Uddannelsen af ambulancereddere skal styrkes, men det skal ske ved, at uddannelsen afsluttes på behandlerniveau – og ikke ved at ændre uddannelsens faglige indgang, således at den bliver en sundhedsuddannelse. Sådan lyder reaktionen fra reddernes faglige organisation, 3F, efter at Region Nordjylland har udtrykt ønske om en ændring af uddannelsen.
Region Nordjyllands overvejelser om en ændring af behandleruddannelsen fremgår af udkastet til en ny strategisk plan for det præhospitale område i regionen. Ifølge planen er det Region Nordjyllands holdning, at det bør overvejes, om ambulancebehandleruddannelsen skal oprettes som en sundhedsuddannelse. Fordelen ved en sundhedsuddannelse vil ifølge regionen være, at den kan koordineres med SOSU-uddannelserne. Dermed vil man få et mere fleksibelt præhospitalt personale, hvor redderne vil kunne varetage opgaver på regionens sygehuse og sundhedshuse.
Hos reddernes fagforening, 3F, afviser Reddernes Udviklingssekretariat imidlertid tanken om en ændring af den faglige indgang til redderuddannelsen.
Ændring vil være at spille hasard med uddannelsen
”3F ønsker at løfte uddannelsen af ambulanceredderne, således at uddannelsen afsluttes på behandlerniveau. Men 3F ønsker ikke at flytte uddannelsen over i en anden faglig indgang eller et andet fagligt udvalgs regi. Redderuddannelsen har siden starten været tilknyttet Transporterhvervets Uddannelser (TUR). TUR’s sekretariat har den ekspertise og det netværk, der skal til for fortsat at sikre ambulanceredderuddannelsens meget høje kvalitet, og det ville være at spille hasard med uddannelsen – og dermed i sidste ende borgernes sikkerhed – at begynde at ændre på dette”, siger forhandlingssekretær Palle Thirstrup fra 3F.
Samtidig understreger 3F, at selv om ambulanceredderuddannelsen formelt er en transportuddannelse, så er der ikke tale om en traditionel transportuddannelse.
Ganske vist indgår der således nogle transportrelaterede fag i uddannelsens grundforløb, men det er ifølge 3F fag, der i høj grad er relevante for ambulanceredderne, f.eks. førstehjælp, brand, færdselslære, vejen som arbejdsplads, bjærgning, sikker adfærd og lignende. I starten af hovedforløbet omfatter uddannelsen blandt andet kørekort B og C, samfundsfag, grunduddannelse i indsats, redning, kørekort B erhverv, skadestedslære, ambulanceteknik, befordring af bevægelseshæmmede, liggende og siddende patientbefordring, udrykningskørsel samt grundlæggende uddannelse for erhvervschauffører.
Imellem skoleperioderne er der praktik, ligesom i alle andre erhvervsuddannelser. Efter de første to skoleperioder følger et intensivt sundhedsforløb, der strækker sig over i alt fem skoleperioder på tilsammen 16 uger, som suppleres med praktik i såvel ambulancer som på sygehusafdelinger. Alle skoleperioderne foregår på en social- og sundhedsskole. Når sundhedsmodulet er gennemført, kan eleverne køre med i ambulancerne som assistenter. Uddannelsen afsluttes med to skoleperioder, som kombineres med praktik, hvorefter eleverne går til den afsluttende svendeprøve.
Uddannelsens struktur har været en stor succes
”Alle fagene i redderuddannelsen er ikke kun relevante, men helt nødvendige for at ambulanceredderen kan udføre det, som er fagets kerneydelse: At overvåge og behandle patienter under transport til hospitalet”, siger Palle Thirstrup, som påpeger, at redderuddannelsen i den nuværende form – med en kombination af det sundhedsfaglige og det beredskabsfaglige – har været gennemført siden 2001 med stor succes.
”Samarbejdet mellem den tekniske skole og social- og sundhedsskolen giver mulighed for at ambulanceredderne bliver nogle dygtige praktikere med en god teoretisk ballast”, siger Palle Thirstrup fra 3F.
