13 udenlandske ambulancefolk fik deres uddannelse anerkendt i 2020

Sidste år fik i alt 13 udenlandske ambulancefolk anerkendt deres uddannelse som enten ambulancebehandlere eller paramedicinere i Danmark. I forhold til 2019 er det et stort fald, således at 85 pct. færre paramedicinere og 24 pct. færre ambulancebehandlere fik anerkendt uddannelser. Der blev i 2020 givet et enkelt afslag på anerkendelse.

Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, som tager stilling til, om en udenlandsk ambulanceuddannelse har en sådan karakter, at den mindst svarer til en dansk uddannelse – og dermed kan anerkendes i Danmark.

I 2020 fik styrelsen to ansøgninger om anerkendelse af en uddannelse som paramediciner. Der var et fald på 85 pct. i forhold til 2019. Ingen af ansøgerne fik afslag.

Der var 13, der søgte om anerkendelse af en uddannelse som ambulancebehandler, hvilket var 24 pct. færre end i 2019. Der blev givet et enkelt afslag, én betinget anerkendelse samt 11 anerkendelser.

For første gang siden 2016 blev der også modtaget en ansøgning om anerkendelse af uddannelse som brandmand. Ansøgeren fik dog afslag.

Annonce