En politibetjent endte med en bøde på 1.000 kr. i en sag, hvor betjenten efter eget udsagn var i gang med at bringe en bil til standsning, da hans patruljevogn blev blitzet. Ifølge en passager i patruljevognen var patruljevognen dog i gang med at hente kage. Læs om denne og andre sager, som Den Uafhængige Politiklagemyndighed har behandlet.
Var der tale om en simpel – og strafbar – hastighedsovertrædelse, eller var patruljevognen på en opgave, hvor man at taktiske grunde valgte ikke at anvende udrykningssignalerne? Det er typisk spørgsmålet, når en sag om hastighedsovertrædelse i en patruljevogn havner hos Den Uafhængige Politiklagemyndighed.
Vi bringer her Politiklagemyndighedens resumé af en række af de sager, som er blevet behandlet i 2019:
Frifundet på grund af hastende formål
”En polititjenestemand (P) blev som fører af en civil patruljevogn målt til at have kørt mindst 67 km/t, hvor den på stedet højeste tilladte hastighed var 60 km/t. P forklarede, at han kørte udrykningskørsel til en anmeldelse om husspektakler. P forklarede endvidere, at han under kørslen ikke anvendte udrykningssignalerne straks, fordi der var ringe færdsel. P aktiverede dog udrykningssignalerne ved gennemkørsel af et lysreguleret vejkryds, hvor færdslen var tiltagende.
Statsadvokaten fandt, at betingelserne for udrykningskørsel var opfyldt i situationen, men fandt ikke, at betingelserne for at undlade at anvende udrykningssignaler var til stede, og udstedte et bødeforlæg på 1.000 kr., som P ikke ønskede at vedtage.
I byretten forklarede P, at det ikke var den ringe færdsel, som gjorde, at udrykningssignalerne ikke blev anvendt, men at det derimod var fordi, at patruljen ikke kunne nå at aktivere udrykningssignalerne, inden de var blevet blitzet.
P blev frifundet i byretten. Retten lagde vægt på, at P henset til udrykningskørslens hastende formål ikke kunne bebrejdes den påbegyndte udrykningskørsel, der skete ganske kort tid, inden udrykningssignalerne blev aktiveret. Retten lagde endvidere vægt på, at der ikke var anden færdsel på stedet.”
Taktiske grunde til at undlade at bruge udrykningssignaler
”En polititjenestemand (P) var impliceret i et færdselsuheld i forbindelse med en eftersættelse, idet den eftersatte personbil påkørte en vigepligtstavle. P kørte med hastigheder betydeligt over det tilladte og uden at anvende udrykningssignaler.
P forklarede, at han ikke anvendte udrykningssignaler, fordi patruljen ikke ville presse det eftersatte køretøj, og fordi der ikke var trafik på vejen.
Statsadvokaten udstedte et bødeforlæg på 1.000 kr. til P for ikke at have anvendt udrykningssignaler. P ønskede ikke at vedtage bøden.
I retten forklarede P, at han af taktiske grunde undlod at aktivere patruljevognens udrykningssignaler under eftersættelsen, idet han ville undgå en biljagt mod byens centrum samt undgå, at føreren i den forankørende bil stoppede og løb fra stedet. P forklarede endvidere, at han aktiverede udrykningsblink kort før, at den forankørende bil forulykkede.
Retten frifandt P for overtrædelse af udrykningsbekendtgørelsen. Retten fandt efter en samlet vurdering, at der ikke var grundlag for at kritisere P’s skøn om at undlade at anvende udrykningssignaler under hensyn til formålet med udrykningskørslen, og da omstændighederne i øvrigt ikke talte imod.”
Ikke lovlig udrykningskørsel
”En polititjenestemand (P) blev som fører af en uniformeret patruljevogn målt til at have kørt mindst 93 km/t, hvor den på stedet højest tilladte hastighed var 80 km/t. P forklarede, at han ville foretage en rutinemæssig kontrol efter færdselslovens § 77 af en forankørende personbil. Han accelererede derfor op til personbilen uden anvendelse af udrykningssignaler.
Statsadvokaten fandt, at betingelserne for udrykningskørsel ikke var til stede i situationen.
P vedtog et bødeforlæg på 1.000 kr.”
Ville undgå at knallert kørte fra patrulje
”En polititjenestemand (P) blev som fører af en uniformeret patruljevogn målt til at have kørt mindst 99 km/t, hvor den på stedet højst tilladte hastighed var 80 km/t. P oplyste, at hastighedsoverskridelsen skete i forbindelse med udrykningskørsel, idet patruljen eftersatte en knallert, som slingrede voldsomt.
P oplyste, at udrykningskørslen skete uden anvendelse af udrykningssignaler, idet P ville undgå, at føreren af knallerten kørte fra patruljen. P forklarede endvidere, at knallerten dog blev bragt til standsning ved brug af patruljevognens udrykningssignaler.
Statsadvokaten fandt, at betingelserne for at undlade at anvende udrykningssignaler ikke var til stede og afgjorde sagen med et tiltalefrafald.”
Statsadvokat kræver betinget frakendelse af førerretten
”En polititjenestemand (P) blev registreret med mindst 82 km/t, selvom hastigheden det pågældende sted ikke måtte overstige 50 km/t. P forklarede, at han var blevet opmærksom på en stor varebil, der blev ført usikkert, og som P derfor ønskede at standse. P vurderede, at varebilen blev anvendt i forbindelse med tyverier. P kørte op på siden af varebilen og konstaterede, at personbilen blev ført af ejeren af bilen, hvorefter patruljen ikke foretog sig yderligere.
Statsadvokaten udstedte et bødeforlæg på 3.500 kr. og en betinget frakendelse af førerretten.
P vedtog ikke bøden, og sagen afventer berammelse i retten.”
Kunne ikke aktivere udrykningssignalerne
”En polititjenestemand (P) blev som fører af en civil patruljevogn målt til at have kørt mindst 104 km/t på et sted, hvor højest tilladte hastighed var 80 km/t. P forklarede, at hun kørte udrykningskørsel med henblik på sporsikring i forbindelse med et bankrøveri, og at hun under kørslen ikke anvendte udrykningssignaler på grund af den ringe trafik samt vejens beskaffenhed. P forklarede endvidere, at hun ikke kunne aktivere udrykningssignalerne fra sin plads, og at hun undlod at holde ind til siden for at aktivere udrykningssignalerne, da hun ønskede at genere den øvrige trafik mindst muligt.
Statsadvokaten fandt, at betingelserne for udrykningskørsel var opfyldt i situationen, men fandt, at betingelserne for at undlade at anvende udrykningssignaler ikke var til stede.
P vedtog et bødeforlæg på 1.000 kr.”
Ville ikke advare mistænkt
”En patruljevogn blev registeret i en automatisk trafikkontrol for at have kørt med en hastighed på mindst 59 km/t, hvor den højest tilladte hastighed var 50 km/t.
Føreren af patruljevognen (P) forklarede, at han kørte udrykningskørsel, idet en mistænkelig mand var steget på en skolebus. P forklarede endvidere, at der ikke blev anvendt udrykningssignaler under kørslen, idet den mistænkelige mand havde en stærkt afvigende adfærd og befandt sig i en skolebus. P vurderede derfor, at manden ville blive advaret, såfremt udrykningssignalerne blev aktiveret.
Statsadvokaten fandt, at betingelserne for at undlade brug af udrykningssignaler ikke var til stede, og udstedte et bødeforlæg på 1.000 kr.
P blev frifundet i byretten. Der er søgt anketilladelse.”
Eftersatte modkørende personbil
”En polititjenestemand (P) blev som fører af en civil patruljevogn opmærksom på en modkørende personbil, idet P mente, at føreren var frakendt førerretten. P eftersatte personbilen uden brug af udrykningssignaler og blev herunder registreret i en automatisk trafikkontrol for at have kørt med en hastighed på mindst 64 km/t på et sted, hvor den højst tilladte hastighed var 50 km/t.
P forklarede, at han undlod at anvende udrykningsblink, idet han fra førersiden ikke kunne aktivere det.
Statsadvokaten fandt, at betingelserne for at undlade brug af udrykningssignaler í situationen ikke var til stede, og udstedte et bødeforlæg på 1.000 kr., som P vedtog.”
Passager: Vi hentede kage
“En polititjenestemand (P) blev registreret med mindst 57 km/t, selvom hastigheden det pågældende sted ikke måtte overstige 50 km/t.
P forklarede, at han var blevet opmærksom på en personbil, hvor forreste nummerplade manglede, hvorfor han ville bringe bilen til standsning. P kørte op på siden af personbilen og konstaterede nu, at personbilen havde nummerplade foran på bilen.
Passageren i patruljevognen forklarede, at han ikke opdagede, at patruljen blev blitzet, men at patruljen hentede kage på det pågældende tidspunkt.
Statsadvokaten udstedte et bødeforlæg på 1.000 kr., som ikke blev vedtaget. Sagen afventer berammelse i retten.”
Anmeldt af borger
”En borger (B) anmeldte en polititjenestemand (P) for uforsvarlig kørsel i forbindelse med, at P i en civil tjenestebil eftersatte et andet køretøj. Ifølge forklaringen fra B blev B’s cykel ramt af tjenestebilen i et lyskryds.
Der blev ikke anvendt udrykningssignaler i form af lygter eller horn i forbindelse med eftersættelsen.
Statsadvokaten fandt, at betingelserne for udrykningskørsel var til stede, men udstedte et bødeforlæg for overtrædelse af udrykningsbekendtgørelsen, idet P ikke havde anvendt udrykningssignaler under kørslen.
P blev i byretten idømt en bøde på 1.000 kr. Landsretten har stadfæstet byrettens dom.”
Statsadvokaten: I orden med et fejlskøn
”En polititjenestemand (P) kørte udrykningskørsel under anvendelse af udrykningssignaler i en uniformeret patruljevogn. Under kørslen kørte P frem for rødt lys, hvorved der skete sammenstød med en anden bil.
Statsadvokaten fandt, at der ikke var grundlag for at gøre et strafansvar gældende mod P, og lagde navnlig vægt på, at udrykningskørslen skete under anvendelse af patruljevognens udrykningssignaler, at udrykningskørslen skete til en hastende politimæssig opgave med mulig personskade, at P førte patruljevognen ind i krydset med lav hastighed, og at en anden personbil forringede udsynet. Statsadvokaten bemærkede endvidere, at udrykningskørsel generelt indebærer en større risiko for uheld, hvorfor der må indrømmes føreren af patruljevognen en vis margin for mindre fejlskøn.”
