Kontrakten på driften af SINE-nettet udløber i 2020, men samtidig har staten tildelt de nødvendige frekvenser til den nuværende leverandør, Motorola, helt frem til 2026. Hos konkurrenten Teracom, der gerne vil deltage i et kommende udbud, understreger man nu, at det er helt nødvendigt, at staten tilbagekalder frekvenserne, hvis udbuddet skal være frit og åbent.
Det Motorola-ejede Dansk Beredskabskommunikation har kontrakt på at drive SINE-nettet frem til 2020, men samtidig har selskabet licens på de frekvenser, der anvendes til SINE, helt frem til 2026. Og hos konkurrenten Teracom, der gerne vil deltage i et kommende udbud, ser man den konstruktion som et stort problem.
Ifølge Teracom har det været fremført, at konkurrenter til Motorola blot kan anvende andre frekvenser til at drive deres eget net baseret på samme Tetra-teknologi som Motorola. Men det afviser selskabet.
”Det er ganske simpelt ikke rigtige: Det er kun teoretisk at det er muligt at benytte andre frekvenser. Der er ikke plads, og prøvede man alligevel, ville det fordyre projektet med op mod 30 pct., eller 400 mio. kr. Især fordi store dele af beredskabers udstyr skal udskiftes. Tilbagekalder man ikke frekvenserne, vil andre selskaber end Motorola derfor reelt være afskåret fra at byde”, fortæller Ole Mølgaard fra rådgivervirksomheden The Crowd.
Ikke plads i andre bånd
I et notat uddyber Teracom og The Crowd problemstillingen:
”Det bør sikres, at de nuværende Tetra-frekvenser er til rådighed for den aktør, som måtte vinde det kommende udbud for SINE. Teoretisk set er det muligt at benytte andre frekvenser, men udfordringerne herved vil være mange. Først og fremmest er der reelt ikke plads: Energistyrelsen har ved forespørgsler fra Teracom oplyst, at der kun er ganske få frekvenser ledige i 380 til 400 MHz båndet. Der er således ikke muligt at skabe plads til yderligere ét helt nationalt Tetranet. Dertil kommer at det er blevet foreslået i stedet at benytte frekvenser i 410-430 MHz båndet. Men heller ikke her er der plads”, skriver selskaberne – og tilføjer:
”Dernæst vil en sådan løsningen blive væsentlig dyrere for staten: Det antages, at op til 10 pct. af beredskabernes 26.000 kommunikationsterminaler skal udskiftes, og den resterende del skal omprogrammeres. Ydermere vil ca. 25 specielle Tetra-basisstationer i tunneller, ved broer mv. skulle udskiftes eller omprogrammeres for at kunne fungere på de nye frekvenser. Det vil betyde øge omkostninger og skabe frustration hos de eksisterende infrastrukturejere, såsom Sund og Bælt og Metroen. Og endelig vil det nye udstyr være langt dyrere at anskaffe, da langt det meste udstyr er designet til det frekvensbånd, som i dag benyttes over det meste af Europa. Samlet set vil der være tale om en fordyrelse på mere end 400 mio. kr. på det nye beredskabsnet. En fordyrelse, der nærmer sig 30 pct. af prisen for et nyt Tetranet”.
Konkurrenter bliver reelt afskåret fra at byde
”Nok så vigtigt er det dog, at benyttelse af et andet frekvensbånd vil vanskeliggøre kommunikationen med beredskaberne i nabolandene – hvilket kan være livskritisk i en beredskabssituation. Dette gælder f.eks. ved grænseoverskridende politiaktioner, hvor det er afgørende for kommunikationen, at Danmark bruger de samme frekvenser til Tetra som nabolandene. For at sikre et frit og åbent udbud – og dermed den bedste og billigste løsning for beredskabet og staten – er det derfor nødvendigt, at frekvenserne tilbagekaldes og efterfølgende stilles frit til de, som måtte ønske at byde på driften af SINE. Sker dette ikke, vil andre selskaber end den nuværende operatør reelt være afskåret fra at byde. Og dermed kan samfundet ikke vide sig sikker på, at man får den bedste og billigste løsning”, fremgår det af notatet.
Det følger af frekvenslovens § 24, at Energistyrelsen med et års varsel kan tilbagekalde frekvenstilladelser, hvis det er nødvendigt for at sikre gennemførelsen af forpligtelser, der følger af det internationale frekvenssamarbejde eller samarbejdet i EU, eller varetage væsentlige samfundsmæssige hensyn.
