Politiklagemyndigheden har i 2020 behandlet syv sager vedrørende politifolks udrykningskørsel. Typisk er sagerne endt med en bøde til den enkelte politibetjent, men i to tilfælde endte sagerne i byretten, hvor betjentene blev frifundet. I begge sager forsøgte statsadvokaten at få Procesbevillingsnævnets tilladelse til at anke frifindelserne, men nævnet sagde nej.
Politiklagenævnets resumé af de syv sager gengives herunder:
Bøde for hastighedsoverskridelse
En polititjenestemand (P) blev tiltalt for at have ført en patruljevogn med mindst 59 km/t, selvom hastigheden det pågældende sted ikke måtte overstige 50 km/t. P forklarede blandt andet, at han var kommet lidt for sent afsted til en planlagt ransagningsaktion, hvor der skulle ransages samtidigt flere steder, hvorfor han var nødt til at køre udrykningskørsel for at nå frem i tide. Han forklarede endvidere, at det ikke under briefingen havde været diskuteret, om man måtte køre udrykningskørsel under aktionen.
P blev registreret i den automatiske trafikkontrol 18 minutter før, at ransagnings-aktionen skulle iværksættes, og ca. 7 kilometer fra ranssagningsstedet, og køretiden herfra til ransagningsstedet var ca. 11 minutter.
Retten fandt P skyldig i tiltalen og idømte ham en bøde på 1.000 kr.
Frifindelse for overtrædelse af udrykningsbekendtgørelsen
En polititjenestemand (P) blev tiltalt for overtrædelse af udrykningsbekendtgørelsen ved at have kørt udrykningskørsel i en uniformeret patruljevogn uden at anvende udrykningssignaler med en hastighed på mindst 96 km/t på et sted, hvor den højest tilladte hastighed var 70 km/t.
P forklarede blandt andet, at patruljen observerede et modkørende køretøj, som foretog et ryk ud mod midten af vejen, hvorfor de besluttede at bringe det til standsning, idet de havde mistænke om eventuel spirituskørsel. P forklarede endvidere, at han ikke anvendte udrykningssignalerne under kørslen, idet de havde mistanke om eventuel spirituskørsel, og da der stort set ikke var trafik på vejen.
P blev i byretten frifundet for overtrædelse af udrykningsbekendtgørelsen, idet retten fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte P’s skøn over, at det var nødvendigt og forsvarligt at foretage den pågældende kørsel uden anvendelse af udrykningssignalerne.
Procesbevillingsnævnet har givet afslag på statsadvokatens ansøgning om at anke dommen.
Frifindelse for overtrædelse af færdselsloven og udrykningsbekendtgørelsen
En polititjenestemand (P) blev tiltalt for overtrædelse af færdselsloven ved at have ført en uniformeret patruljevogn med en hastighed på mindst 89 km/t på et sted, hvor den højest tilladte hastighed var 80 km/t. P blev subsidiært tiltalt for overtrædelse af udrykningsbekendtgørelsen ved at have foretaget kørslen uden at anvende udrykningssignalerne.
P forklarede blandt andet, at en forankørende personbil foretog et umotiveret styreudslag, hvorfor han eftersatte og standsede føreren, som han mistænkte for at være spirituspåvirket. P forklarede endvidere, at han ikke anvendte udrykningssignalerne under kørslen, idet der ikke var øvrig trafik på strækningen, og idet han ikke ville give føreren et forspring, når denne blev opmærksom på politiet.
Retten frifandt P og lagde efter en samlet vurdering vægt på, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte P’s vurdering af, at det var påtrængende nødvendigt at undlade at overholde færdselslovens hastighedsregler for at bringe den pågældende bil til standsning med henblik på at konstatere, hvorvidt føreren var spirituspåvirket, ligesom der ikke var grundlag for at tilsidesætte P’s vurdering af, at den konkrete kørsel uden anvendelse af udrykningssignaler var proportional i forhold til opfyldelse af formålet med udrykningskørslen.
Procesbevillingsnævnet har givet afslag på statsadvokatens ansøgning om at anke dommen.
Bøde for overtrædelse af udrykningsbekendtgørelsen
En polititjenestemand (P) blev som fører af en uniformeret patruljevogn målt til at have kørt mindst 66 km/t på et sted, hvor den højest tilladte hastighed var 50 km/t.
P forklarede blandt andet, at han eftersatte en personbil, som blev ført usikkert og slingrede, hvorfor han mistænkte føreren for at foretage sig noget strafbart. P kørte i den forbindelse op til personbilen og konstaterede, at føreren var ”begravet” i radioen, hvorfor han undlod at bringe personbilen til standsning. P forklarede endvidere, at han ikke anvendte udrykningssignalerne, idet han havde til hensigt at køre op til personbilen for at se, hvad føreren foretog sig uden at gøre opmærksom på sig selv.
Statsadvokaten fandt, at betingelserne for udrykningskørsel var opfyldt, men at betingelserne for at undlade at anvende udrykningssignalerne ikke var til stede og udstedte et bødeforelæg på 1.000 kr., som P vedtog.
Tiltalefrafald for hastighedsoverskridelse
En polititjenestemand (P) blev som fører af sin egen private personbil målt til at have kørt mindst 57 km/t på et sted, hvor den højest tilladte hastighed var 50 km/t. Hastighedsoverskridelsen skete i forbindelse med, at P eftersatte en personbil, som blandt andet slingrede og var ved at påkøre en kantsten, hvorfor han mistænkte føreren for at være påvirket. Under eftersættelsen var P i telefonisk kontakt med politiet, som han guidede frem til personbilen.
Statsadvokaten fandt, at eftersættelsen ikke var påkrævet ud fra uopsættelige hensyn som nævnt i færdselslovens § 7, stk. 4, ligesom der ikke under kørslen blev anvendt en hvid dug som påkrævet, såfremt udrykningskørsel skal foretages i et privatejet køretøj.
Statsadvokaten fandt endvidere, at betingelserne for udrykningskørsel af hensyn til udførelse af en politimæssig opgave var opfyldt, men at kørslen ikke kunne anses for omfattet af udrykningsbekendtgørelsen.
Under hensyn til, at overtrædelsen skete med henblik på, at politiet kunne pågribe den eftersatte bilist, fandt statsadvokaten, at der forelå så formildende omstændigheder, at tiltale kunne frafaldes og lagde navnlig vægt på, at der var tale om en mindre overskridelse af hastighedsbegrænsningen, samt at P var i dialog med politiet for at få en patrulje frem til stedet.
Bøde for overtrædelse af udrykningsbekendtgørelsen
En polititjenestemand (P) blev tiltalt for overtrædelse af færdselsloven ved at have ført en civil patruljevogn med en hastighed på mindst 82 km/t på et sted, hvor den højest tilladte hastighed var 70 km/t. P blev subsidiært tiltalt for overtrædelse af udrykningsbekendtgørelsen ved at have foretaget kørslen uden at anvende udrykningssignalerne.
P forklarede blandt andet, at han havde observeret en kendt kriminel i en forankørende bil, som han ønskede at bringe til standsning. P forklarede endvidere, at han forgæves havde forsøgt at få ” syltetøjsglasset” løsnet, men at det sad fast med nogle magneter på gulvet foran passagersædet, samt at han undlod at aktivere udrykningshornet, da han kørte i en civil patruljevogn, hvorfor han skønnede, at brugen i situationen var uhensigtmæssig, idet andre bilister ikke kunne se, hvor lyden kom fra.
Byretten frifandt P for overtrædelse af færdselsloven, idet retten fandt, at betingelserne for at køre udrykningskørsel var opfyldt, men idømte P en bøde på 1.000 kr. for overtrædelse af udrykningsbekendtgørelsen og lagde vægt på, at der var tale om en meget befærdet vej, og at kørslen fandt sted om formiddagen.
Bøde for overtrædelse af udrykningsbekendtgørelsen
En polititjenestemand (P) blev som fører af en uniformeret patruljevogn målt til at have kørt mindst 69 km/t, hvor den højest tilladte hastighed var 50 km/t. P forklarede blandt andet, at han havde observeret en personbil, hvis fører ikke anvendte sikkerhedssele.
P forklarede endvidere, at udrykningskørslen skete uden anvendelse af udrykningssignalerne, idet der var fri passage helt op til køretøjet.
Statsadvokaten fandt, at betingelserne for udrykningskørsel var opfyldt i situationen, men at betingelserne for at undlade at anvende udrykningssignaler ikke var til stede og udstedte et bødeforelæg på 1.000 kr., som P vedtog.
