Københavns Politi lever til fulde op til kravene i den strategi, som blev udarbejdet efter terrorhændelserne i 2015, og politiet har såvel kapacitet som kapabilitet til at håndtere større uvarslede hændelser. Sådan lyder nogle af konklusionerne i Københavns Politis evaluering af hændelsen i Fields den 3. juli 2022, hvor der ikke er identificeret problemer med politiets indsats.
Efter hændelsen i Fields den 3. juli 2022 iværksatte Københavns Politi en evaluering af politiets indsats. Evalueringen er blevet gennemgået af Rigspolitiet, der – i uforkortet form – beskriver evalueringen således:
”Evalueringen blev iværksat på baggrund af Rigspolitiets plansæt BN 123, der foreskriver, at der skal ske en evaluering af alle politimæssige hændelser, hvor der er etableret KSN på niveau 3. KSN er betegnelsen for politiets kommandostation, der typisk oprettes på en politistation, og hvorfra politiet udøver den koordinerende ledelse på operationelt niveau. Niveau 3 betyder, at KSN er etableret i fuldt setup med alle funktioner, samt at indsatsen er af større omfang.
I forbindelse med iværksættelsen af evalueringen blev der i Københavns Politi truffet beslutning om, at evalueringen skulle tage udgangspunkt i følgende tre fokusområder:
- Beredskabets robusthed
- Efterforskningens robusthed
- Debriefing og psykologisk opfølgning.
Det blev endvidere besluttet, at evalueringen af de specifikke emner inden for de enkelte fokusområder skulle ske med udgangspunkt i læringspunkterne fra terrorhændelserne i København den 14. og 15. februar 2015.
Lever til fulde op til kravene
Evalueringen konkluderer, at Københavns Politi til fulde lever op til kravene i den eksekutive strategi, som blev udarbejdet efter terrorhændelserne i 2015 og de implementerede
læringspunkter efter disse hændelser. Den eksekutive strategi sætter nationale minimumsstandarder for bemanding, kompetencer, responstider mv. for de politimæssige funktioner, som er særligt afgørende for en hurtig, kompetent og effektiv politimæssig indsats i forbindelse med en større, uvarslet hændelse.
Evalueringen konkluderer endvidere, at Københavns Politi har såvel kapacitet som kapabilitet til at håndtere større uvarslede hændelser, og at dette i høj grad skyldes implementeringen af de afledte læringspunkter efter evalueringen af terrorhændelserne i 2015.
Det blev i den forbindelse konkluderet, at Københavns Politis krisestyringsstruktur blev fulgt, ligesom iværksættelsesplaner samt nationale og lokale beredskabsplaner blev iværksat og efterlevet – såvel beredskabsmæssigt som efterforskningsmæssigt.
Væsentlig forbedring af støtten til medarbejderne
De iværksatte initiativer i forhold til psykologiske støttetiltag for medarbejderne – både på den korte, men også på den lange bane, vurderes som en væsentlig forbedring.
Det konkluderes, at Københavns Politi løbende har formået at styrke politikredsens robusthed igennem uddannelse, øvelse og træning. Det kan konstateres, at når uddannelse og træning struktureres, planlægges og prioriteres, indebærer dette, at den faglige kvalitet højnes, at personalet hviler i egne kompetencer og føler sig mentalt klar til at deltage i opgaver, som kræver individuel mental robusthed og tro på egne evner. Det er dog afgørende for medarbejdernes parathed, at der skabes tid og mulighed for løbende at vedligeholde deres operative kompetencer.
Særligt vedrørende fokusområde 3 om debriefing og psykologisk opfølgning har evalueringen vist, at der overordnet set har været tilfredshed med de iværksatte støttetiltag, som bl.a. omhandlede taktisk defusing på dagen i mindre grupper med tilstedeværelse af en leder og en tilkaldt psykolog, store taktiske orienteringsmøder, psykologiske debriefinger samt 1 til 1-samtaler med en psykolog.
Specielt har et tiltag med at tilkalde psykologer til tjenestestederne på dagen for hændelsen været værdsat af det indsatte politipersonale. Dette tiltag er af politiets psykologtjeneste nu fremadrettet indført som et fast støttetiltag ved de alvorligste hændelser.
Ved større uvarslede hændelser, hvor der trækkes et meget stort antal ressourcer ind i opgaveløsningen, har en lokal registrering af det anvendte personale og deres opgaver i indsatsen vist sig at være et godt tiltag, der har haft stor værdi for det opfølgende psykologiske arbejde, hvor det er vigtigt at inddele personalet i grupper, der passer til det oplevede i hændelsen, herunder den psykiske belastning.
Ikke anledning til at ændre plansæt og retningslinjer
De overordnede konklusioner er i evalueringsrapporten udmøntet i en række konkrete anbefalinger til videre behandling i Københavns Politi og i dialog med relevante afdelinger i dansk politi.
Herudover kan det oplyses, at Rigspolitiet løbende inddrager læringspunkter fra konkrete hændelser med henblik på en kontinuerlig udvikling af dansk politis parathed og robusthed i alle henseender.
Den iværksatte evaluering af hændelsen i Fields og anbefalingerne fra evalueringen giver ikke umiddelbart Rigspolitiet anledning til at ændre de nationale politimæssige plansæt og retningslinjer.”
