Den 1. oktober opretter Rigspolitiets Kriminaltekniske Center, KTC, en ny brandsektion, hvor kompetencerne for brandundersøgelser skal samles i tre centre i Randers, Fredericia og København. Hidtil har politiets kriminalteknikere skullet undersøge alle typer sager fra drab til indbrud, røverier og brande. Men fremover skal en lille gruppe teknikere udelukkende koncentrere sig om og specialisere sig yderligere i brandundersøgelser.
Sådan har det fungeret i København i omkring fem år, og vicepolitiinspektør ved KTC, Bent Hytholm Jensen, vurderer, at det har været en god ordning. “Her i København er vores tre faste brandteknikere utrolig glade for specialiseringen. Det er nemlig sådan, at jo flere brandsager du kommer ud til, jo bedre bliver du til at tolke brandbillederne. Brand er et utroligt svært sagsområde, da du skal vide meget om brændbare materialer, vindforhold og trækforhold. Så det kræver en masse erfaring at tolke tingene rigtigt”, siger Bent Hytholm Jensen.
Det er planen, at der på sigt skal tilknyttes fire faste brandteknikere på hvert af KTC’s tre regionale centre med en daglig leder placeret i region Nord. “Vi håber, at det bliver en succes. Indtil nu har kvaliteten af vores arbejde været fin, men jeg er ikke i tvivl om, at den vil højnes med den kommende specialisering”, siger Bent Hytholm Jensen.
Politiet kører ud til langt de fleste brande, der bliver meldt til alarmcentralen. Den enkelte politikreds klarer selv det indledende arbejde med observation af brandens udvikling, vidneafhøringer og rapportskrivning. Hvis det ikke er åbenlyst, hvordan branden er startet, og hvis der i øvrigt er mistænkelige forhold, kan politikredsen tilkalde bistand fra en kriminaltekniker fra Kriminalteknisk Center. I langt de fleste sager tilkaldes samtidig en eltekniker fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, som skal undersøge, om de elektriske installationer eller elektriske brugsgenstande har været årsag til branden.
Kriminalteknikerne går efter de gængse kriminaltekniske spor, når de ankommer til brandtomten. Hvis der er DNA-materiale i form af for eksempel blod og hår, indsamles det, er der sålaftryk tages en afstøbning, ligesom eventuelle fingeraftryk sikres. Der kan ikke laves en brandundersøgelse uden såkaldte taktiske oplysninger fra beboere, vidner eller anmelder. Her kan det slås fast, om det er en såkaldt hændelsesbrand, hvor en kaffemaskine er glemt eller en juledekoration er gået op i flammer. Når alle åbenlyse muligheder er udelukket, betragtes branden som mistænkelig og dermed muligvis påsat.
At lede efter en brandårsag kan være hårdt fysisk og beskidt arbejde. En brand bevæger sig under normale forhold opad, så ofte er arnestedet begravet under flere tons brændt materiale, som er styrtet ned. Det skal graves bort, og alt arbejdet foregår med håndkraft, så ingen detaljer overses. Elteknikeren koncentrerer sig om de elektriske installationer, mens brandteknikerne ofte sørger for at rydde gulvet, da der tit er karakteristiske mønstre og spor efter ilden her. Opdager de noget, der skiller sig ud, må de helt ned på knæ og snuse efter brændbare væsker. Finder de et område, der for eksempel lugter af benzin, eller hvor brandsporene indikerer tilstedeværelse af brændbare væsker, tager de en prøve her samt en såkaldt blindprøve fra et område, der ikke lugter. Undersøgelsen af prøverne sendes til Teknologisk Institut i Århus, og kan påvise, om der er hældt noget brændbart ud på et område i huset.
Politiets kriminalteknikere undersøger omkring 500 brande om året på landsplan. En “standardbrand” tager cirka en dag at undersøge; derefter skal der skrives en erklæring. Der er dog jævnligt tilfælde, hvor en brandundersøgelse med mistanke om påsat brand har taget en uge. Når teknikerne er færdige med deres undersøgelser, viser det sig, at omkring 50-75 procent af de brande, de har været ude til, var påsatte.
Politiet undersøger brande for at efterforske brandårsager – ikke som udgangspunkt fordi man mistænker, at branden er påsat. Undersøgelserne kan derfor falde ud til to sider: En hændelsesbrand, hvor der ikke med rimelighed kan drages nogen til ansvar. Eller en brand, hvor nogen kan gøres strafferetslig ansvarlig. Er der tale om en hændelsesbrand, kan man bruge oplysningerne til at forebygge andre brande gennem information eller ved at trække fejlramte produkter af markedet. Det kan være kaffemaskiner, der kortslutter, eller fyrfadslys, som er fejlkonstruerede.
Viser branden sig at være påsat, kan gerningsmanden straffes med fængsel helt op til livstid, hvis vedkommende har været klar over, at andres liv udsættes for overhængende fare, eller hvis branden har forvoldt omfattende ødelæggelser. Der er mellem 1.000 og 1.300 af de alvorligste sager om forsætlig brandstiftelse om året. De er omfattet af straffelovens paragraf 180 og 181.
