Der var tale om forskelsbehandling på grund af handicap, da politiet gav en mangeårig alarmoperatør afslag på hans ansøgning om at arbejde på en af politiets to nye alarmcentraler. Det konkluderer Ligebehandlingsnævnet, der har dømt Rigspolitiet til at betale en erstatning på 25.000 kr. til den afviste alarmoperatør.
Den 56-årige alarmoperatør har været ansat i politiet siden 1977, men i 1999 pådrog han sig en alvorlig skulderskade i tjenesten, og derfor fik han et fleksjob. I 2007 bestod han politiets alarmoperatøruddannelse og startede som alarmoperatør på en alarmcentral, og under ansættelsen blev både hans personlige og faglige kompetencer bedømt som tilfredsstillende.
I 2011 blev det besluttet, at antallet af alarmcentraler skulle reduceres til to, og politiet begyndte at rekruttere medarbejdere til de nye centraler. Den 56-årige var blandt ansøgerne, og hans hidtidige arbejdsplads betegnede ham som velegnet til jobbet. Imidlertid meddelte politiet, at man af principielle årsager ikke ønskede medarbejdere, der ikke var på fuld tid, på alarmcentralen – blandt andet fordi alarmoperatørerne også ville skulle udføre forskellige andre opgaver på de to politistationer. Derfor fik den 56-årige afslag på ansøgningen, og han indbragte sagen for Ligebehandlingsnævnet, fordi han mente, at han var blevet forskelsbehandlet på grund af handicap. Desuden mente han, at der også var tale om forskelsbehandling på grund af alder, fordi de ansøgere, som endte med at blive ansat, var væsentligt yngre end den 56-årige selv – samtidig med, at ingen af dem havde alarmoperatøruddannelsen eller erfaring fra alarmcentraler.
Under sagen afviste Rigspolitiet, at den 56-åriges skulderskade overhovedet var et handicap, og politiet mente ikke, at der var fremlagt tilstrækkelig dokumentation for skaden.
Desuden fremhævede politiet, at alarmoperatørerne løbende skal kunne håndtere voldsomme hændelser, der kan være så belastende, at den enkelte medarbejder som udgangspunkt ikke udelukkende skal være beskæftiget med arbejdet på alarmcentralen, men sideløbende også skal varetage andre politiopgaver. Og derfor var det nødvendigt, at stillingerne blev besat på almindelige fuldtidsvilkår.
Ligebehandlingsnævnet var imidlertid ikke enig med politiet, og nævnet konkluderede, at skulderskaden var et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand – og at politiet ved at foretrække fuldtidsansatte havde udsat den 56-årige for indirekte forskelsbehandling, fordi han på grund af sit handicap var ansat i et fleksjob. Nævnet fandt det således ikke godtgjort, at det skulle medføre væsentlige vanskeligheder for tilrettelæggelsen af arbejdet på alarmcentralen, at den 56-årige kun arbejdede i gennemsnit 18 timer om ugen, eller at han på grund af sit handicap skulle fritages fra de mere konfronterende opgaver. Den 56-årige fik derfor medhold i sin klage over forskelsbehandling på grund af handicap, men nævnet mente dog ikke, at der også var tale om forskelsbehandling på grund af alder.
Politiet skal nu betale en erstatning på 25.000 kr. til den 56-årige, der i dag arbejder som disponent, hvor hans arbejdsområde er disponering på politikredsens vagtcentral.
