Da en politibetjent blev blitzet af en ATK-vogn, så opfandt han en forklaring om, at han på det tidspunkt havde kørt udrykningskørsel for at stoppe en bil. Det mente anklagemyndigheden i hvert fald, men betjenten blev frifundet i retten. Det er en af syv sager om hastighedsovertrædelser, som i 2021 blev behandlet af Den Uafhængige Politiklagemyndighed.
Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklagemyndigheden) behandler adfærdsklager og efterforsker straffesager vedrørende politipersonale og andet personale i politiet og anklagemyndigheden, som varetager politimæssige opgaver eller opgaver, der relaterer sig til retshåndhævelse eller strafforfølgning.
I 2021 behandlede Politiklagemyndigheden syv sager om politifolks hastighedsoverskridelser, herunder i forbindelse med udrykningskørsel. De syv sager gengives herunder (med Politiklagemyndighedens uforkortede beskrivelse).
Frifindelse for overtrædelse af færdselsloven og straffeloven
En polititjenestemand (P) blev tiltalt for at have ført en patruljevogn med mindst 58 km/t, selvom hastigheden det pågældende sted ikke måtte overstige 50 km/t. P blev endvidere tiltalt for at have misbrugt sin stilling til at krænke privates eller det offentliges ret ved at have foretaget kontrol af føreren af en personbil (F) uden, at der var nogen tjenstlig anledning hertil, ligesom han for at opnå en uberettiget fordel ved i medfør af reglerne i udrykningsbekendtgørelsen at undgå bødeansvaret for hastighedsovertrædelsen i strid med sandheden indberettede til vagtcentralen, at han på tidspunktet for hastighedsmålingen eftersatte F.
P forklarede i retten blandt andet, at han den pågældende dag kørte til en ransagningsopgave, og at han på vej til ransagningsopgaven, mens patruljevognen holdt i vejsiden eller kørte med meget lav hastighed, observerede F. P forklarede endvidere, at han herefter kørte udrykningskørsel uden brug af udrykningssignaler, idet han ville standse F, som kort forinden var kørt forbi patruljevognen og havde opført sig mistænkeligt.
Til Politiklagemyndigheden havde F blandt andet forklaret, at hun ikke var kørt forbi det sted, hvor patruljevognen ifølge P holdt stille, men at hun var kørt ud på den vej, hvor patruljevognen blev blitzet, ca. 200-300 meter fra det sted, hvor P ifølge sin forklaring havde holdt stille i vejsiden.
I retten forklarede F blandt andet, at hun var usikker på, hvilken vej hun præcist havde kørt den pågældende dag. Hun forklarede endvidere, at patruljevognen kunne have været skjult bag en bil eller holdt således, at hun ikke kunne se patruljevognen, hvorfor hun ikke kunne afvise, at hun havde passeret den på et tidspunkt.
Data fra Politiets Flådestyring viste, at patruljevognen ikke havde holdt stille på noget tidspunkt under kørslen. Udskrift fra ATK-vognen viste endvidere, at denne ikke var blevet passeret af andre køretøjer 28 sekunder forinden, at patruljevognen var blevet blitzet.
Retten fandt, at det var ubestridt, at P førte patruljevognen med en højere hastighed end den tilladte. Imidlertid fandt retten, at der ikke var tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilsidesætte P’s forklaring om, at hastighedsovertrædelsen skete i forbindelse med, at F blev eftersat på mistanke og ved varetagelse af en nødvendig politimæssig opgave. Efter bevisførelsen fandt retten desuden, at der ikke var sikkert grundlag for at antage, at P ikke var berettiget til at undlade at følge reglerne i færdselsloven omkring hastighed. Retten frifandt herefter P, idet der ikke var ført det til domfældelse tilstrækkeligt fornødne bevis.
Frifindelse for overtrædelse af udrykningsbekendtgørelsen
En polititjenestemand (P) blev tiltalt for overtrædelse af udrykningsbekendtgørelsen ved at have ført en patruljevogn uden anvendelse af udrykningssignaler med en hastighed på mindst 81 km/t på et sted, hvor den højest tilladte hastighed var 70 km/t.
P forklarede blandt andet, at han blev overhalet af en personbil (F), som han ville bringe til standsning for at kontrollere, om føreren var påvirket af stoffer eller alkohol. P forklarede endvidere, at han ville være sikker på, at F ikke stak af, hvorfor han kortvarigt satte hastigheden op for at komme op til F. Desuden forklarede P, at han ikke anvendte udrykningssignalerne, idet han vurderede, at det ikke var nødvendigt grundet tid, sted og trafikmængde, ligesom at undladelsen var forsvarlig. Endelig forklarede P, at det kunne være gået helt galt, hvis han havde anvendt patruljevognens udrykningssignaler, idet han ikke vidste, hvad personerne i F tænkte.
P blev frifundet, idet retten fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte P’s skøn om, at det var nødvendigt og forsvarligt at foretage den pågældende kørsel uden anvendelse af udrykningssignaler, ligesom retten fandt, at omstændighederne i øvrigt ikke talte imod. Retten lagde vægt på, at P blandt andet havde forklaret, at han ville kontrollere, om føreren var påvirket af stoffer eller alkohol, og at han, hvis de unge havde til hensigt at stikke af eller til hensigt at køre ind til siden og bytte plads, ville undgå det ved ikke at anvende udrykningssignalerne.
Retten lagde endvidere vægt på, at kørslen foregik uden for bymæssig bebyggelse, og at der ikke var oplysninger om anden færdsel.
Bøde og betinget frakendelse af førerretten for hastighedsoverskridelse
En polititjenestemand (P) blev tiltalt for at have ført en civil patruljevogn med mindst 119 km/t på en motorvej, selvom hastigheden det pågældende sted ikke måtte overstige 80 km/t på grund af vejarbejde.
P forklarede blandt andet, at hastighedsoverskridelsen skete i forbindelse med den på dagen mangelfulde skiltning på stedet, hvorfor han kørte med en hastighed svarende til kørsel på motorvej.
Retten lagde til grund, at skiltningen om nedsættelse af hastigheden til 80 km/t i forbindelse med vejarbejdet var synlig og lovlig på gerningstidspunktet og fandt P skyldig i tiltalen og idømte ham en bøde på 4.000 kr. og en betinget frakendelse af førerretten.
Bøde for hastighedsoverskridelse
En polititjenestemand (P) blev som fører af en uniformeret patruljevogn målt til at have kørt mindst 59 km/t på et sted, hvor den højest tilladte hastighed var 50 km/t. P forklarede blandt andet, at hastighedsoverskridelsen skete i forbindelse med, at patruljen skulle køre en arrestant (A) retur til arresthuset.
P forklarede endvidere, at han observerede, at A sad på en måde, som P var meget utryg ved, og at det så ud til, at A var uden livstegn. P forklarede endelig, at imens hans køremakker tjekkede A, havde han også noget fokus rettet mod A, mens hans fokus på kørslen var reduceret til at køre sikkert og forsvarligt.
Statsadvokaten fandt, at betingelserne for udrykningskørsel ikke var opfyldt og udstedte et bødeforlæg på 1.000 kr., som P vedtog.
Bøde for overtrædelse af udrykningsbekendtgørelsen
En polititjenestemand (P) blev tiltalt for overtrædelse af udrykningsbekendtgørelsen ved at have kørt udrykningskørsel i en civil patruljevogn uden at anvende udrykningslygte med en hastighed på mindst 100 km/t på et sted, hvor den højest tilladte hastighed var 80 km/t.
P forklarede blandt andet, at han indtransporterede en anholdt, som var meget aggressiv og voldsomt udadreagerende under kørslen. P forklarede endvidere, at han ikke aktiverede udrykningssignalerne under kørslen, idet det kunne hidse den anholdte yderligere op.
Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte P’s skøn om, at det var nødvendigt at undlade brug af udrykningslygte af hensyn til formålet med udrykningskørslen. Imidlertid fandt retten, at de færdselssikkerhedsmæssige forhold talte væsentligt imod at undlade brug af udrykningslygten, og idømte P en bøde på 1.000 kr. Retten lagde i den forbindelse vægt på hastigheden og tidspunktet for udrykningskørslen samt på, at denne fandt sted på en hovedfærdselsåre i en større by, ligesom der i patruljevognen var en kollega og en anholdt.
P har anmodet om Procesbevillingsnævnets tilladelse til at anke dommen.
Endnu en bøde for overtrædelse af udrykningsbekendtgørelsen
En polititjenestemand (P) blev som fører af en civil patruljevogn målt til at have kørt mindst 93 km/t på et sted, hvor den højest tilladte hastighed var 80 km/t.
P forklarede blandt andet, at hastighedsoverskridelsen skete i forbindelse med, at patruljen kørte med en psykisk syg kvinde, der var meget urolig og udadreagerende under kørslen, hvor hun blandt andet sparkede ud efter polititjenestemændene. P forklarede endvidere, at han ikke anvendte udrykningssignaler under kørslen, idet der ingen andre køretøjer var i nærheden, ligesom han ikke skønnede det nødvendigt at aktivere patruljevognens udrykningssignaler, da patruljevognens hastighed ikke var væsentligt over det tilladte.
Statsadvokaten fandt, at betingelserne for udrykningskørsel var opfyldt, men at betingelserne for at undlade at anvende udrykningssignalerne ikke var til stede og udstedte et bødeforlæg på 1.000 kr., som P vedtog.
Udrykningskørsel uden anvendelse af udrykningssignaler
En polititjenestemand (P) blev som fører af en civil patruljevogn registreret i en automatisk trafikkontrol for at have kørt mindst 67 km/t, hvor den højst tilladte hastighed var 50 km/t.
På tidspunktet for registeringen af hastighedsoverskridelsen blev der ikke anvendt udrykningssignaler. For så vidt angår hastighedsoverskridelsen forklarede P, at han kørte udrykningskørsel i forbindelse med, at han ønskede at foretage en kontrol af en fører af en personbil (F), idet F virkede nervøs som følge af et flakkende blik, ligesom personbilen var påført skader, som kunne indikere, at F havde været indblandet i et færdselsuheld.
For så vidt angår udrykningssignalerne forklarede P blandt andet, at F havde fået et forspring på 500 meter, og at han var af den opfattelse, at F ikke havde observeret politiet. P forklarede endvidere, at han ville udnytte, at patruljen kørte i en civil patruljevogn, således at de kunne indhente F uden større risiko for farlig eftersættelse med risiko for de øvrige trafikanter til følge, idet P havde mistanke om, at F ville undkøre, såfremt politiet gav sig tilkende ved aktivering af udrykningssignalerne.
Desuden forklarede P, at han er lokalkendt og dermed vidste, at der var en skole, fodboldbaner og haller tæt på, samt at der erfaringsvis er mange børn og unge i området. Han forklarede herudover, at udrykningskørslen skete over en kort strækning på 800 meter, og at han aktiverede udrykningssignalerne ca. 100 meter efter, at patruljen blev blitzet. Endelig forklarede P, at der under kørslen ikke opstod farlige situationer i trafikken, samt at der ikke var den store trafik.
Sagen afventer statsadvokatens afgørelse.
