Motorcykelbetjent kvæstet under ambulance-eskorte

Foto: Rigspolitiet
Arkivfoto

En af politiets motorcykelbetjente væltede fredag eftermiddag under en ambulanceeskorte i Blommenslyst ved Odense. Han blev ramt af en bil, men slap med en brækket arm og et brækket kraveben. Ulykken skete klokken lidt over to, da to motorcykelbetjente eskorterede en ambulance, der var på vej til OUH. I lyskrydset ved Kalørvej kørte eskorten over for rødt. En bilist, der var på vej til at køre over for grønt, så ikke eskorten, fordi hans udsyn blev blokeret af en lastbil.

Den første motorcykelbetjent nåede at undvige, men den anden blev ramt af bilen. Vagthavende ved Fyns Politi karakteriserer overfor Fyens Stiftstidende ulykken som et hændeligt uheld.

Annonce