”Hvis man angriber redningsarbejdere, angriber man også det fællesskab, som de pågældende medarbejdere dagligt arbejder for at beskytte. Det er en alvorlig forbrydelse, som jeg selvfølgelig forventer, at politiet og anklagemyndigheden gør alt for at drage gerningsmændene til ansvar for”. Det slår den nye justitsminister, Nick Hækkerup, fast.
Baggrunden for den nye justitsministers udmelding er et skyderi på Rungsted Strandvej den 6. april 2019, hvor en ung mand blev dræbt og flere andre blev sårede, og hvor der angiveligt var personer, som forsøgte at hindre ambulancerne i at køre til hospitalet.
På den baggrund havde Dansk Folkepartis Peter Skaarup anmodet justitsministeren om at oplyse nærmere om den konkrete episode og straframmerne samt redegøre for, hvordan politiet agerer ved angreb på – eller forstyrrelse af – redningsarbejderes virke, f.eks. i forbindelse med voldelige sammenstød mellem kriminelle bander.
Rigspolitiet: Politiet prioriterer disse sager højt
Justitsministeriet indhentede derfor en udtalelse om skyderiet på Rungsted Strandvej fra Rigspolitiet, swe oplyste følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Nordsjælland Politi, der indledningsvis har oplyst, at sagen om skyderiet på Rungsted Strandvej fortsat er under efterforskning.
Nordsjælland Politi har endvidere oplyst, at en politiassistent, der fungerede som indsatsleder på gerningsstedet, på forespørgsel [har] oplyst, at der på gerningsstedet var stor uro blandt de tilstedeværende, og at en af de pågældende personer flere gange satte sig ind i ambulancen, fordi vedkommende ønskede at ledsage den sårede til hospitalet, hvilket henset til omstændighederne i den konkrete situation blev forhindret af politiet.
Det er Nordsjællands Politis opfattelse, at der ikke var forsæt til at hindre redningsberedskabets arbejde i forbindelse med den konkrete episode.
Det fremgår af derudover af politikredsens døgnrapport, at der kl. 18.07 indgik en melding til Vagtcentralen om, at en ambulance skulle være ramt af en bil på Bukkeballevej. Der forelå ingen yderligere oplysninger om dette. Efterfølgende fik politikredsen en anmeldelse fra en ambulance på vej til Rigshospitalet, som skulle have været forfulgt af en personbil, som angiveligt forsøgte at påkøre ambulancen. Indsatslederen, som håndterede den samlede indsats i forbindelse med skyderiet, frigjorde straks en patrulje, som blev sendt til ambulancens position, men det pågældende køretøj blev ikke fundet. Endvidere fremgår det af døgnrapporten, at Region Hovedstaden (Akut Medicinsk Koordinationscenter) tillige anmeldte til Københavns Politi, at en af deres ambulancer var blevet forfulgt.
Rigspolitiet kan afslutningsvis bemærke, at det er Rigspolitiets vurdering, at politikredsene altid prioriterer denne type sager højt, da der er tale om politimæssige opgaver, som kan have indflydelse på menneskeliv.”
Kun få sager i retssystemet
Justitsministeriet har endvidere indhentet en udtalelse om strafferammerne og retspraksis fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Efter straffelovens § 119, stk. 4, 1. pkt., straffes den, der lægger den personkreds, der er omfattet af § 119, stk. 1, hindringer i vejen for udførelsen af deres tjeneste eller hverv. Bestemmelsen tager bl.a. sigte på situationer, hvor politi og brandvæsen mv. forhindres i at udføre deres arbejde, herunder navnlig tilfælde hvor centrale dele af myndighedsudøvelsen mv. hindres i at blive udført frit og sikkert, og hvor hindringen kan medføre alvorlige følger for mennesker og ejendom.
Efter straffelovens § 119, stk. 4, 2. pkt., skal det anses for en skærpende omstændighed, hvis forholdet er begået mens eller i umiddelbar forlængelse af, at der i området foregår grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted. Med udtrykket »grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted« sigtes til en sådan forstyrrelse af den offentlige orden, som er nævnt i straffelovens §134 a, hvorefter deltagere i slagsmål eller i anden grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted straffes, såfremt de har handlet efter aftale eller flere i forening. Der kan straffes i sammenstød for overtrædelse af begge bestemmelser, jf. straffelovens § 88.
Strafferammen for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 4, er bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder. Strafferammen for overtrædelse af straffelovens § 134 a, er fængsel i indtil 1 år og 6 måneder.
Det bemærkes, at straffen for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 119 kan forhøjes indtil det dobbelte i medfør af straffelovens § 81 a, stk. 1, hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper af personer, hvor der som led i konflikten enten anvendes skydevåben eller anvendes våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller begås brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180.
Ligeledes kan straffen for overtrædelse af bl.a. straffelovens §119 og § 134 a forhøjes indtil det halve i medfør af straffelovens § 81 b, hvis lovovertrædelsen begås på offentligt tilgængeligt sted ved brug af skydevåben eller af våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade.
Rigsadvokaten har i Rigsadvokatmeddelelsen fastsat retningslinjer for anklagemyndighedens behandling af sager om overtrædelse af straffelovens § 119. På baggrund af forarbejderne til bestemmelsen (lovforslag nr. L 49 af 29. oktober 2009) er der bl.a. fastsat retningslinjer for anklagemyndighedens strafpåstand.
Det fremgår heraf, at anklagemyndigheden i førstegangstilfælde ved overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 4, 2. pkt., som udgangspunkt skal nedlægge påstand om 40 dages fængsel i førstegangstilfælde.
Som eksempel på en overtrædelse, der bør medføre en straf i dette niveau, er der i forarbejderne til loven (lovforslag nr. L 49 af 29. oktober 2009, de specielle bemærkninger til § 1 til nr. 1) henvist til en situation, hvor en større gruppe personer, mens der i området foregår omfattende forstyrrelse af den offentlige ro og orden, ”hægter sig sammen” for at blokere adgangsveje mv. og således hindrer politiets, brandvæsnets eller ambulancetjenestens arbejde. Som et andet eksempel kan nævnes den situation, hvor en større gruppe personer i fællesskab forsøger at hindre politiet i at anholde dem ved f.eks. at holde fast i hinanden.
For så vidt angår straffelovens § 134 a, har Rigsadvokaten i Rigsadvokatmeddelelsen ligeledes fastsat retningslinjer for anklagemyndighedens behandling af disse sager.
Det fremgår heraf, at anklagemyndigheden som udgangspunkt i førstegangstilfælde skal nedlægge påstand om en fængselsstraf på 50-60 dage, hvis der alene er tale om en overtrædelse af straffelovens § 134 a. Anklagemyndigheden skal samtidig henvise til forarbejderne til lovændringen fra 2009 (lovforslag nr. L 49 af 29. oktober 2009), hvor straffelovens § 119, stk. 3, 2. pkt. (nu § 119, stk. 4, 2. pkt.) blev indsat. Det fremgår af disse, at straffen for overtrædelse af § 134 a fortsat skal afspejle, at forholdet normalt må anses for at være mere alvorligt end en overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 4, 2. pkt., hvor straffen som udgangspunkt skal fastsættes til fængsel i 40 dage.
Til illustration af strafniveauet kan henvises til Østre Landsrets dom af 24. marts 2014 (TfK2014.572) om angreb på politipersonale. Tiltalte, der på gerningstidspunktet var 17 år, havde gjort sig skyldig i bl.a. overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og 3 (nu stk. 4), 134 a og § 291, stk. 2 (groft hærværk), idet han i forening med en række andre personer på Vollsmose Torv i Odense forvoldte grov forstyrrelse af offentlig orden, truede det tilstedeværende politipersonale med vold og forhindrede de pågældende i udøvelsen af deres arbejde ved at kaste sten mod politipersonalet, der var på stedet i anledning af uroligheder og for at beskytte en tilskadekommen person. I den forbindelse hoppede tiltalte gentagne gange på kølerhjelmen af en patruljevogn og førte efterfølgende an i en gruppe, der bevægede sig fra stedet bevæbnet med køller. Nogle timer senere gjorde tiltalte sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og §§ 134 a og b, idet tiltalte, der var maskeret, i forening med en række andre personer, hvoraf flere var maskerede, indledningsvis udtalte til en politiassistent, at politiet skulle forsvinde, ellers ville der blive kastet sten, hvorefter de alle i forening kastede flasker og sten mod de tilstedeværende politifolk, der var på stedet i anledning af optøjerne samme nat. Tiltalte, der tidligere var straffet for bl.a. overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, med 20 dages betinget fængsel, blev idømt en samlet straf på 6 måneders fængsel omfattende den betingede straf.
Der ses ikke umiddelbart at være nyere trykt retspraksis vedrørende angreb på redningsarbejdere.”
