Politiets nye alarmcentral i Esbjerg, der dækker de tre sydjyske amter, har haft en varm sommer i mere end een forstand. Alarmcentralen har været udsat for massiv kritik i forbindelse med en række konkrete alarmer, hvor alarmcentralen er blevet kritiseret for fejldisponeringer og tekniske fejl. Efter længere tids utilfredshed blandt de lokale brandvæsener nåede kritikken også medierne i forbindelse med tre brande i Sønderjyllands Amt.
Ved to af brandene nåede alarmerne nemlig slet ikke frem til de lokale brandværn, hvilket udløste en mediestorm midt i agurketiden.
Den første brand med alarmproblemer var på Buskhøjvej i Padborg. Her var der tale om en mindre brand i køkkenet, men da ingen af de lokale brandværn fik besked i tide, udviklede branden sig, og både gang og køkken udbrændte, mens resten af huset fik betydelige røgskader. Klokken 11.55 blev der ringet 112, og en betjent kom hurtigt til stedet. Men da der klokken 12.20 stadig ikke var dukket brandfolk op, ringede et vidne direkte til brandkaptajnen for det lokale brandværn. Han rykkede i løbet af få minutter ud sammen med et par af sine brandfolk, og branden blev slukket. Hos alarmcentralen i Esbjerg kunne man oplyse, at alarmen elektronisk var blevet sendt til vagtcentral Grænseregion Syd – der er de lokale brandværns fælles, ubemandede vagtcentral – og at vagtcentralen også havde kvitteret for modtagelsen.
Efterfølgende har det imidlertid vist sig, at der var fejl på den linje, der forbinder vagtcentralen og beredskabet i Bov Kommune, og at det var denne fejl, som var skyld i at de lokale brandværn ikke blev alarmeret til branden i Padborg. Brandalarmen blev modtaget i Esbjerg klokken 11.55.32, og 35 sekunder sendt videre til Bov. Fem sekunder senere kom en elektronisk kvittering på, at alarmen var modtaget. Et minut senere sender alarmcentralen en ny besked om, at der ikke var personer i den brændende bygning, og igen kom der en kvittering. Alarmen nåede imidlertid aldrig frem til brandfolkene, og hos brandværnet anede ingen, at der var brand blot fem minutter fra brandstationen. På alarmcentralen i Esbjerg havde man på den anden side ingen anelse om, at brandalarmen ikke var nået frem, for centralen modtog allerede klokken 12.00.21 en elektronisk besked fra det man troede var beredskabet i Bov. Beskeden var “Vi kører ikke”, og 31 sekunder senere “Vi kører”.
Undersøgelser har imidlertid vist, at der var tale om en helt banal fejl, hvor fejlkoderne fra den fuldautomatiske vagtcentral ikke var blevet forsynet med korrekte tekster. På grund af fejlen på telefonlinjen mellem vagtcentralen og beredskabet i Bov sendte vagtcentralen helt korrekt en fejlmeddelelse retur til alarmcentralen. Fejlmeddelelsen havde bare fået den misvisende tekst “Vi kører ikke” – teksten burde i stedet have fortalt alarmcentralen, at der var en systemfejl, og at alarmcentralen via det lokale politi manuelt skulle alarmere det lokale brandværn. Den forkerte tekst betød imidlertid, at ingen reagerede på beskeden. Derimod er det stadig et mysterium hvor den anden besked, “Vi kører”, kom fra. Ifølge politiets system kom den fra brandværnets indsatsleder, men det kender den pågældende indsatsleder ikke noget til. Et andet brandværn i området var ti minutter før branden i Padborg blevet sendt til en bilbrand, og teorien er, at der kan have været tale om en kvittering fra denne brand.
Den anden brand med alarmeringsproblemer var i Asserballe, hvor der gik ild i en mejetærsker. Branden spredte sig til marken, men til trods for at der var ringet til alarmcentralen dukkede det lokale brandværn ikke op. Først efter 20 minutter nåede brandværnet frem, og da var det kun fordi flere borgere havde ringet direkte til brandfolkene, da de så røgen. Brandfolkenes alarmmodtagere blev først aktiveret under slukningsarbejdet. Her erkender alarmcentralen i Esbjerg, at der var tale om en menneskelig fejl hos alarmoperatøren, idet branden i første omgang blev registreret som et bål og ikke som en brand – og derfor blev det lokale brandværn ikke alarmeret.
Især problemerne ved branden i Padborg har fået alarmcentralen i Esbjerg til at indføre flere nye nødprocedurer. Alarmcentralen skal have både en elektroniske og en menneskelig kvittering på hver alarm, men i dag kan alarmcentralen ikke se hvilken af kvitteringerne, der er den elektroniske kvittering fra vagtcentralen, og hvilken der er den menneskelige kvittering fra indsatslederen. Det vil man nu ændre, så det fremgår af kvitteringerne hvor de kommer fra. Samtidig er alarmcentralernes alarmeringssystem indrettet således, at den enkelte alarmcentral reelt ikke ved hvilke brandværn, der er tilknyttet hvilke vagtcentraler, idet alarmen automatisk sendes til vagtcentralen, der så foretager den egentlige alarmering. Det fungerer i resten af landet, men i Sønderjylland giver det problemer på grund af det store antal frivillige brandværn. Derfor laves der snarest muligt en ændring i alarmeringssystemet, så alarmcentralen kan se, hvilke brandværn, de sender en alarm ud til, og hvilket telefonnummer, brandværnet kan træffes på, hvis der sker fejl på alarmcentralens computersystem.
Som de sidste bliver brandværnene i de fire vesteregnskommunerne Bredebro, Højer, Løgumkloster og Tønder atter koblet på den nye alarmcentral i Esbjerg den 15. august. Da brandværnene første gang blev koblet på alarmcentralen forløb det ikke uden problemer, derfor gik værnene hurtigt tilbage til det gamle system, hvor Tønder politi stod for alarmeringen. Den mellemliggende tid er blevet brugt til fejlretning og test af systemet, og nu er man klar til igen at blive tilsluttet den omdiskuterede alarmcentral.
Selv om brandene i Padborg og Asserballe blev genstand for stor medieopmærksomhed i Sønderjylland, så var det for intet at regne i forhold til medieomtalen af en alvorlig færdselsulykke ved Fredericia den 22. juli. Ulykken skete omkring kl. 15, hvor en lastbil overså flere personbiler, som holdt stille på grund af kø på motorvejen. Lastbilen tromlede med stor fart hen over to personbiler. En kvinde og et barn blev dræbt, mens yderligere fem personer blev kvæstet. Allerede få timer efter ulykken kunne flere vidner fortælle, at der var gået usædvanligt lang tid inden ambulancerne var fremme på ulykkesstedet. Det skulle senere vise sig, at forsinkelsen skyldtes, at alarmcentralen i Esbjerg havde store problemer med at lokalisere ulykken.
Hos Falck modtog man en række forskellige meldinger fra alarmcentralen. Den første melding indløb kl. 15.06 – kort tid efter ulykken var sket. Meldingen lød på, at ulykken var sket på motorvej E20 nord for Vejle. Den anden melding placerede ulykken umiddelbart syd for Vejle. Tredje melding nævnte Skærup Øst. Fjerde gang var ulykken placeret otte km. syd for Vejle, og nu på motorvej E45. Først 5. gang – kl. 15.26 – ramte beskeden fra alarmcentralen plet: Ulykken var sket på E20, 200 meter fra sammenfletningen med E45. I mellemtiden kørte hele syv ambulancer forgæves rundt og ledte efter ulykken. Ét minut efter sidste (og korrekte) melding var Falck på stedet med en redningsvogn med frigørelsesudstyr, og to minutter efter ankom første ambulance. Da var der gået 27 minutter siden ulykken.
Hos alarmcentralen i Esbjerg kunne man fortælle, at de upræcise meldinger skyldtes, at alarmerne var kommet fra mobiltelefoner, og at de personer, som alarmerede, ikke var lokalkendte, og derfor ikke kunne fortælle nøjagtigt hvor ulykken egentlig var sket. Fra flere sider blev det fremført, at ulykken måske var blevet lokaliseret hurtigere, hvis alarmen som tidligere var gået til en lokal og stedkendt alarmcentral. Det afvises dog af politiet. Ulykken gav også anledning til debat om mulighederne for at stedfæste alarmopkald fra mobiltelefoner og om alarmcentralernes manglende oplysninger om kantpæle – læs mere om det i de følgende artikler.
