Levering af 1.600 politikøretøjer i udbud

Arkivfoto: Emil Stahl Pedersen

Rigspolitiet har sendt kontrakter på levering af i alt 1.600 køretøjer til politiet i udbud. Kontrakterne løber over to år og omfatter blandt andet 996 stationcars, 190 MPV’er, 80 mindre biler, 152 motorcykler, 12 minibusser og 32 off-roadere – samt 1.100 sæt motorcykeldæk.

Udbuddet er opdelt i en række delaftaler, som alle har karakter af rammeaftaler om levering af et anslået antal køretøjer indenfor forskellige kategorier. Der gælder særlige beredskabshensyn, da politiet inden for visse køretøjstyper ikke må være afhængigt af ét køretøjsmærke. Ved størstedelen af delaftalerne vil der derfor blive indgået to parallelle rammeaftaler, så politiet får leveret to køretøjsmærker.

Der er frist for ansøgning om prækvalifikation den 1. maj 2012, og udbudsmaterialet kan læses her.

Annonce