I 2022 behandlede Politiklagemyndigheden otte sager, hvor politifolk havde været involveret i færdselsuheld, typisk under udrykningskørsel. Sagerne omfatter alt fra et sammenstød med et letbanetog til påkørsel af et stakit og en postkasse. De fleste af sagerne er endt med en bødestraf til føreren af politikøretøjet.
Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklagemyndigheden) behandler adfærdsklager og efterforsker straffesager. Sager vedrører politipersonale og andet personale i politiet og anklagemyndigheden, som varetager politimæssige opgaver eller opgaver, der relaterer sig til retshåndhævelse eller strafforfølgning.
I 2022 behandlede Politiklagemyndigheden otte sager om politikøretøjer, der var involveret i færdselsuheld. De otte sager gengives herunder (med Politiklagemyndighedens uforkortede beskrivelse).
Sag nr. 1: Patruljevogn påkørte under udrykningskørsel en personbil i et lyskryds med vejarbejde
En polititjenestemand (P) blev tiltalt for overtrædelse af færdselsloven og udrykningsbekendtgørelsen ved under udrykningskørsel at have ført en uniformeret patruljevogn mod rødt lys uden brug af udrykningshorn, uden at optræde hensynsfuldt, uden at udvise agtpågivenhed og ganske særlig forsigtighed og uden at nedsætte hastigheden så meget, at der straks kunne standses for tværgående trafik, hvorved der skete sammenstød med en personbil (F), der kørte ind i krydset for grønt lys i tværgående retning. Ved færdselsuheldet skete der både materiel skade og personskade. Der blev endvidere nedlagt påstand om betinget frakendelse af førerretten.
P forklarede blandt andet, at han kørte frem mod krydset og sænkede farten, hvorefter han orienterede sig og kørte frem i krydset for rødt lys. P forklarende endvidere, at han var helt nede i fart, da han var fremme ved fodgængerfeltet, og at han øjeblikkeligt kunne standse for tværgående trafik. Desuden forklarede P, at han kørte agtpågivende, tog sine forholdsregler og var bekendt med, at der var vejarbejde i krydset. P forklarede herudover, at han ikke kunne huske, hvornår han blev opmærksom på F. P bremsede, da han så F, men han kunne ikke nå at undvige. Endelig forklarede P, at det var hans opfattelse, at det var F, der påkørte patruljevognen.
Statsadvokaten fandt, at P ved kørslen havde overtrådt udrykningsbekendtgørelsen samt færdselsloven. Statsadvokaten fandt endvidere, at kørslen skete under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden og nedlagde påstand om betinget frakendelse af førerretten.
Byretten fandt, at P – uanset at han havde forklaret, at han kørte ud i krydset i ”gå-tempo” efter at have orienteret sig – ikke havde udvist ganske særlig forsigtighed, sikret sig, at han straks kunne standse for tværgående trafik, og optrådt hensynsfuldt og udvist agtpågivenhed over for andre trafikanter i forbindelse med, at han kørte frem for rødt lys. Det kunne ikke føre til en anden vurdering, at der ikke var gode oversigtsforhold i krydset. Retten idømte P en bøde på 2.500 kr. for overtrædelse af udrykningsbekendtgørelsen og færdselsloven. Byretten fandt endvidere, at P i situationen havde tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, hvorfor P tillige blev frakendt førerretten betinget.
Landsretten stadfæstede byrettens dom. Landsretten fandt, at P ikke havde udvist ganske særlig forsigtighed, ligesom P ikke ved fremkørsel i krydset mod rødt lys nedsatte hastigheden så meget, at han straks kunne standse for tværgående trafik. Landsretten lagde i den forbindelse vægt på, at der alene blev anvendt udrykningslygter, hvilket skærper kravene til føreren i forbindelse med fremkørsel mod rødt lys. Landsretten tiltrådte endvidere, at P ved kørselsforløbet tilsidesatte væsentlige hensyn til færdselssikkerheden og lagde vægt på, at P var bekendt med vejkrydset, herunder vejarbejdet på uheldstidspunktet og oversigtsforholdene.
Sag nr. 2: Patruljevogn påkørte en forankørende og en modkørende personbil i forbindelse med en undvigemanøvre
En polititjenestemand (P) blev tiltalt for overtrædelse af færdselsloven ved at have ført en uniformeret patruljevogn uden at udvise tilstrækkelig agtpågivenhed og uden at afpasse afstanden til den forankørende på en sådan måde, at der ikke var fare for påkørsel, hvis den forankørende standsede eller nedsatte hastigheden, idet P påkørte en personbil (F1), der kørte foran P og var standset eller havde nedsat hastigheden. P foretog en undvigemanøvre venstre om F1, i hvilken forbindelse P kørte over i den modkørende vognbane og forårsagede et sammenstød med en modkørende personbil (F2) med materiel skade til følge. Der blev endvidere nedlagt påstand om betinget frakendelse af førerretten.
P forklarede blandt andet i retten, at hans tanker og opmærksomhed var rettet mod nogle gangbroer over vejen, da der havde været episoder med stenkast. Han forklarede endvidere, at F1 pludselig holdt stille, hvorfor P bremsede hårdt op og forsøgte at foretage en undvigemanøvre venstre om F1. P forklarede desuden, at F2 var i en blind vinkel bag F1, og at der derfor skete sammenstød mellem P og F2 i forbindelse med undvigemanøvren. P har endelig forklaret, at han kørte langsomt med en hastighed mellem 50 og 60 km/t.
Retten idømte P en bøde for overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1 og lagde i den forbindelse vægt på, at P ikke havde udvist tilstrækkelig agtpågivenhed. Retten frifandt P for overtrædelse af færdselslovens § 15, stk. 3, idet det ikke kunne anses for bevist, at P forud for færdselsuheldet på fareforvoldende vis undlod at afpasse afstanden til F1. P blev endvidere frifundet for påstanden om betinget frakendelse af førerretten.
Sag nr. 3: Patruljevogn påkørte letbanetog under udrykningskørsel i forbindelse med fremkørsel for rødt lys
En polititjenestemand (P) førte under udrykningskørsel en uniformeret patruljevogn frem mod rødt lys i et kryds, hvorved der skete sammenstød med et letbanetog (F), der kørte frem for grønt lys. Ved færdselsuheldet skete der både materiel skade og personskade.
P forklarede blandt andet, at patruljen blev tilkaldt som assistance, idet flere patruljer eftersatte en mand med kniv. P aktiverede derfor patruljevognens udrykningssignaler og kørte mod stedet. P forklarede endvidere, at da han kom til krydset, var der rødt lys i hans retning. P orienterede sig til alle sider og konstaterede, at andre biler i krydset holdt stille, og at der ikke kom et letbanekøretøj. Desuden forklarede P, at han satte hastigheden ned og kørte stille frem. I krydset blev P dog opmærksom på, at han havde overset F, hvorefter P blev påkørt af F. P forklarede endelig, at der var en bil, der kunne have dækket for hans udsyn til letbanen.
Statsadvokaten fandt, at P havde undladt at optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed samt undladt at udvise ganske særlig forsigtighed og nedsætte hastigheden så meget, at der straks kunne standses for tværgående trafik, idet P kørte frem mod rødt lys, hvorved der skete sammenstød.
Statsadvokaten udstedte på den baggrund et bødeforelæg på 2.000 kr. for overtrædelse af færdselsloven og udrykningsbekendtgørelsen, som P vedtog.
Sag nr. 4: Patruljevogn påkørte under udrykningskørsel en personbil i et lyskryds med vejarbejde
En polititjenestemand (P) blev tiltalt for overtrædelse af færdselsloven og udrykningsbekendtgørelsen ved under udrykningskørsel at have ført en uniformeret patruljevogn ind i et kryds mod rødt lys uden brug af udrykningshorn, uden at optræde hensynsfuldt, uden at udvise agtpågivenhed og uden at nedsætte hastigheden så meget, at der straks kunne standses for tværgående trafik, hvorved der skete sammenstød med en personbil (F), der kørte ind i krydset for grønt lys i tværgående retning, hvilket forårsagede materiel skade. Der blev endvidere nedlagt påstand om betinget frakendelse af førerretten.
P forklarede blandt andet, at patruljen kørte til et indbrud, hvorfor P aktivererede patruljevognens udrykningssignaler. P forklarende endvidere, at han slukkede for patruljevognens udrykningshorn, da de nærmede sig gerningsstedet for at undgå, at gerningsmanden stak af. Desuden forklarede P, at han havde rødt lys i krydset, og at der var vejarbejde den pågældende dag, hvilket han var bekendt med, og dette skjulte for trafik fra tværgående retning. P orienterede sig til begge sider og kørte derefter langsomt og forsigtigt frem i krydset. Endelig forklarede P, at han først opdagede F, da han kørte i krydset, hvorfor P ikke kunne nå at standse for F.
Statsadvokaten rejste tiltale for overtrædelse af færdselsloven og udrykningsbekendtgørelsen med påstand om betinget frakendelse af førerretten. Statsadvokaten indstillede dog efterforskningen for så vidt angår den manglende anvendelse af udrykningshornet og lagde vægt på, at P kørte til et indbrud, og at der var ca. 2,6 km mellem stedet for færdselsuheldet og gerningsstedet for indbruddet.
Sagen afventer hovedforhandling i retten.
Sag nr. 5: Patruljevogn foretog vognbaneskift foran lastbil, hvorved der skete sammenstød
En polititjenestemand (P) blev tiltalt for overtrædelse af færdselsloven ved at have ført en civil patruljevogn uden at optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, idet P foretog et vognbaneskift til venstre uden at sikre sig, at manøvren kunne udføres uden fare eller unødig ulempe for andre, hvorved der skete sammenstød med en lastbil (F), der kørte lige ud.
Til både politiet og Politiklagemyndigheden forklarede P blandt andet, at patruljen holdt i kø i højre vognbane ved et lyskryds. P blev opmærksom på, at patruljen skulle svinge til venstre i det pågældende kryds og ville derfor foretage et vognbaneskift til venstre. Endvidere forklarede P, at der ikke var nogen køretøjer i venstresvingsbanen, og at P ikke kunne se nogen bagvedkommende køretøjer. P regnede derfor med, at der var fri bane. P påbegyndte herefter vognbaneskiftet og blev påkørt af F, der kørte bag P.
I retten nægtede P sig skyldig og forklarede blandt andet, at der holdt biler i venstresvingsbanen. P forklarede endvidere, at han holdt stille mellem de to vognbaner i 10-15 sekunder.
Retten fandt, at P’s forklaringer i retten ikke var overensstemmende med P’s forklaringer afgivet til henholdsvis politiet og Politiklagemyndigheden, hvorfor retten fandt det betænkeligt at lægge P’s forklaring til grund. Retten lagde endvidere vægt på, at føreren af lastbilen havde afgivet en sikker, sammenhængende og troværdig forklaring, der var understøttet af de fremlagte fotos af blandt andet skaderne på køretøjerne. Efter en samlet vurdering fandt retten herefter, at P var skyldig i tiltalen og idømte ham en bøde på 3.000 kr.
Sag nr. 6: Patruljevogn kørte ud for ubetinget vigepligt og påkørte personbil
En polititjenestemand (P) blev tiltalt for overtrædelse af færdselsloven ved at have ført en civil patruljevogn til venstre i et T-kryds uden at overholde sin ubetingede vigepligt, hvorved der skete sammenstød med en tværgående personbil (F), som var i færd med at svinge til venstre. Der skete ved færdselsuheldet materiel skade. Der blev endvidere nedlagt påstand om betinget frakendelse af førerretten.
I retten forklarede P blandt andet, at han skulle til venstre i T-krydset og standsede ved hajtænderne. F kom fra P’s højre side i tværgående retning og skulle svinge til venstre ned ad den vej, som P kom fra. P forklarede endvidere, at både P og F afventede biler, der kom fra P’s venstre side. Samtidig med, at P så et hul i trafikken i højre side, så P, at F begyndte at svinge til venstre. P var 0,5-1 meter ude over hajtænderne, da F foretog et blødt sving. Under svinget skar F ind over to hajtænder, hvilket overraskede P. Desuden forklarede P, at han kørte frem over hajtænderne, fordi han sagtens kunne være der. Hvis F havde svinget ind i sin vognbane uden at skære hen over hajtænderne, var sammenstødet ikke sket.
Retten fandt, at P ved sin kørsel havde undladt at overholde sin ubetingede vigepligt, idet han var trillet 0,5-1 meter ud over hajtænderne, og idømte P en bøde på 2.000 kr. Retten fandt endvidere, at der var afgivet divergerende forklaringer af P og F, men at P’s forklaring om, at F skar ind over to hajtænder ikke kunne afvises. Retten fandt det herefter ikke bevist, at P ved sin kørsel havde tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden henset til, at P kørte ud over hajtænderne, fordi han vurderede, at dette kunne ske uden fare for andre sammenholdt med, at T-krydset var indrettet, så det ikke var helt ukompliceret. Retten frifandt derfor P for påstanden om betinget frakendelse af førerretten.
Sag nr. 7: Patruljevogn påkørte et elskab, et stakit og en postkasse under udrykningskørsel
En polititjenestemand (P) blev tiltalt for overtrædelse af færdselsloven ved at have ført en uniformeret patruljevogn under udrykningskørsel uden at afpasse hastigheden efter forholdene og uden at holde en passende lav hastighed i tættere bebygget område og ved vejkryds, hvorved P bremsede ned i forbindelse med et højresving og mistede herredømmet over patruljevognen, der skred ud og påkørte et elskab, et stakit og en postkasse. Der skete ved færdselsuheldet begrænset materiel skade.
P forklarede blandt andet, at patruljen under anvendelse af udrykningssignaler eftersatte en personbil (F), der ikke efterkom politiets anvisninger om at standse. P forklarede endvidere, at F drejede til højre ad en sidegade, hvorfor P forsøgte at følge med og ligeledes foretog et højresving med en hastighed på ca. 50-60 km/t. Desuden forklarede P, at han blev overrasket over vejens kupering og forsøgte at bremse ned, hvorved han mistede vejgrebet. P fortsatte på tværs af vejen og påkørte et elskab, et stakit og en postkasse.
Statsadvokaten fandt, at betingelserne for udrykningskørsel var opfyldt i situationen henset til, at P observerede F, som P ønskede at bringe til standsning, og som undlod at efterkomme politiets anvisninger om at standse, men forsøgte at undkøre politiet.
Statsadvokaten fandt endvidere, at P havde undladt at afpasse hastigheden efter forholdene og havde undladt at holde en passende lav hastighed i tættere bebygget område og ved vejkryds.
Statsadvokaten udstedte på den baggrund en bøde på 1.000 kr. for overtrædelse af færdselsloven og lagde i den forbindelse vægt på, at færdselsuheldet fandt sted i en byzone midt på dagen på en hverdag, samt at uheldet skete i tilslutning til en svingmanøvre på et sted, hvor der var ubetinget vigepligt. P vedtog bøden.
Sag nr. 8: Patruljevogn påkørte forankørende personbil
En polititjenestemand (P) blev tiltalt for overtrædelse af færdselsloven og udrykningsbekendtgørelsen ved at have ført en civil patruljevogn under udrykningskørsel uden at afpasse hastigheden til en forankørende personbil (F) på en sådan måde, at der ikke var fare for påkørsel, hvis F standsede eller nedsatte hastigheden, og uden at udvise ganske særlig forsigtighed, idet der i forbindelse med, at F bremsede ned ved en sidevej, skete sammenstød mellem P og F. Der skete begrænset materiel skade ved uheldet.
P forklarede blandt andet, at hun var på observationsopgave og observerede mod en fokusperson, der kørte længere fremme. P forklarede endvidere, at der var tæt trafik, og at hun kørte med en hastighed på ca. 40-50 km/t. Desuden forklarede P, at F, der kørte foran, pludseligt bremsede kraftigt, idet en personbil foran F skulle svinge til venstre ad en sidevej. P måtte derfor også bremse kraftigt. Endelig forklarede P, at hun kun nåede at bremse ned til 20 km/t, før der skete sammenstød med F.
Statsadvokaten indstillede efterforskningen for så vidt angik udrykningskørslen og den manglende anvendelse af udrykningssignalerne. Statsadvokaten lagde i den forbindelse vægt på, at betingelserne for udrykningskørsel var opfyldt i situationen henset til, at P observerede mod en målperson. Endvidere lagde Statsadvokaten vægt på, at det var nødvendigt ikke at anvende udrykningssignalerne af hensyn til formålet med udrykningskørslen, så P ikke blev afdækket. For så vidt angik færdselsuheldet fandt statsadvokaten, at P havde undladt at udvise ganske særlig forsigtighed og havde undladt at afpasse hastigheden til den forankørende på en sådan måde, at der ikke var fare for påkørsel, hvis den forankørende standsede eller nedsatte hastigheden.
Statsadvokaten udstedte en bøde på 2.000 kr. for overtrædelse af færdselsloven og udrykningsbekendtgørelsen, som P vedtog.
