En konfliktforhandler, som kørte udrykningskørsel i sin private bil i en sag, hvor en borger havde forskanset sig i en lejlighed med adskillige knive. En politiansat, som kørte 86 km/t i en zone med hastighedsbegrænsning på 60 km/t på vej til en selvmordstruet borger. Og en politiansat, der blev blitzet under en eftersættelse, men blev i tvivl om, hvilken bil han eftersatte. Det er blandt sagerne, som Politiklagenævnet har behandlet i 2023.
Indenfor kategorien ”hastighedsovertrædelser” har Politiklagenævnet i 2023 behandlet fem sager, som her gengives i Politiklagenævnets uforkortede form.
Konfliktforhandler kørte udrykningskørsel i sin private bil
En politiansat (P) havde ført sin private personbil med mindst 71 km/t, selv om hastigheden det pågældende sted ikke måtte overstige 50 km/t. P forklarede blandt andet, at han som konfliktforhandler var blevet tilkaldt til en hastende opgave vedrørende en borger (F), der havde forskanset sig i en lejlighed med adskillige knive. F havde oplyst, at han ønskede at dø, og at han kunne finde på at angribe politiet. Der var endvidere oplysninger om, at F var i gang med en radikaliseringsproces, og at F havde fremsat dødstrusler mod en navngiven person. Det var derfor vigtigt at komme hurtigt frem. P forklarede endvidere, at det ikke var muligt at køre med indsatslederen (L), og at der ikke var plads til P i de øvrige gruppevogne. L gav derfor ordre til P om at køre udrykningskørsel i sin private bil under eskorte af en af gruppevognene. Desuden forklarede P, at han som udgangspunkt ikke var bemyndiget til at køre udrykningskørsel i egen bil, men at den aktuelle og konkrete farlighed i opgaven imidlertid gjorde, at L beordrede det.
Endelig forklarede P, at han havde haveriblinket aktiveret under kørslen, mens gruppevognens udrykningssignaler var aktiveret. P anvendte imidlertid ikke hvid dug, dels fordi der ikke var tid til det, og dels fordi han ikke tolkede det som civil udrykningskørsel, da han var i kortege og blev beordret til at køre udrykningskørsel.
Statsadvokaten fandt, at betingelserne for udrykningskørsel var opfyldt i situationen, idet P blev kaldt ud til en akut situation i sin egenskab af konfliktforhandler ved politiet. Grundet sagens hastende karakter var P nødt til at benytte sin private bil. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at P’s køretøj i den konkrete situation ikke var forsynet med ”hvid klud”, afmærkning eller udrykningssignaler, da P foretog udrykningskørslen, mens P blev ledsaget af andet politipersonale, der anvendte udrykningssignalerne, ligesom det ledsagende politi skønnede, at det ikke var nødvendigt.
Statsadvokaten indstillede på den baggrund efterforskningen mod P.
Hastighedsoverskridelse i forbindelse med indtransport af en anholdt
En politiansat (P) førte en civil patruljevogn med mindst 57 km/t, selvom hastigheden det pågældende sted ikke måtte overstige 50 km/t.
P forklarede blandt andet, at patruljen havde anholdt en mindreårig dreng (F), som i forbindelse med anholdelsen var blevet eksponeret for peberspray. F klagede over smerter og blev tiltagende udadreagerende. P kørte derfor udrykningskørsel, idet han ønskede at komme hurtigt frem til politigården. P forklarede endvidere, at patruljevognens udrykningssignaler ikke var aktiveret under kørslen, idet P ikke ønskede at genere den øvrige trafik, og idet der var ringe trafik på tidspunktet.
Statsadvokaten fandt, at betingelserne for udrykningskørsel ikke var opfyldt i situationen og udstedte et bødeforlæg på 1.200 kr. for overtrædelse af færdselsloven, som han vedtog.
Hastighedsoverskridelse
En politiansat (P) blev tiltalt for overtrædelse af færdselsloven ved at have ført en civil patruljevogn med en hastighed på mindst 56 km/t, selv om hastigheden i tættere bebygget område ikke må overstige 50 km/t.
P forklarede i retten blandt andet, at han blev opmærksom på en forankørende bilist (F), der kørte uden sikkerhedssele. P besluttede sig for at bringe F til standsning med henblik på at udstede en bøde. P accelererede og øgede kortvarigt sin hastighed for at komme op på siden af F. P holdt patruljevognens ”stop-skilt” op i forruden, så F kunne se, at det var politiet. P forklarede endvidere, at der ikke var ret meget trafik på strækningen. Det var bevidst, at P eftersatte F uden brug af udrykningssignalerne. Det var P’s erfaring fra området, hvor P normalt patruljerer, at folk vil forsøge at gemme sig eller på anden måde skjule deres forehavende, hvis de bliver bevidste om, at de er under observation af politiet. Det er derfor sædvanlig praksis, at man forsøger at komme op på siden af en bil, før det tilkendegives, at det er politiet. Endelig forklarede P, at F kunne fremvise en fritagelsesseddel fra kravet om sikkerhedssele. Lægeerklæringen var uden yderligere angivelse af sygdom eller lignende, men der var overensstemmelse mellem navnet på lægeerklæringen og navnet på bilistens kørekort, og alt så rigtigt ud. P havde ingen grund til at betvivle ægtheden af lægeerklæringen, så F fik lov at køre videre. P registrerede ikke hændelsen, fordi der ikke havde været noget at bemærke.
Retten fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte P’s forklaring om hændelsesforløbet omkring kørslen, herunder baggrunden for hastighedsoverskridelsen. Der var endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte P’s forklaring om, at der var ringe trafik på stedet, og retten lagde efter bevisførelsen til grund, at P under kørslen hverken var til fare for sig selv eller andre Desuden fandt retten, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte P’s politifaglige vurdering af, at det var påtrængende nødvendigt at undlade at overholde færdselslovens hastighedsregler med henblik på at bringe F til standsning, fordi føreren ikke anvendte sikkerhedssele.
Endelig fandt retten, at den konkrete hastighedsoverskridelse uden anvendelse af udrykningssignaler efter oplysningerne om trafikforholdene på stedet og formålet med kørslen måtte anses for at have været proportional. Retten bemærkede i den forbindelse, at der ikke blev rejst tiltale for undladelsen af at anvende udrykningssignaler. På den baggrund frifandt retten P.
Patrulje kørte udrykningskørsel uden anvendelse af udrykningssignaler
En politiansat (P) førte under udrykningskørsel en uniformeret patruljevogn med mindst 86 km/t selvom hastigheden det pågældende sted ikke måtte overstige 60 km/t og uden at anvende udrykningslygte og udrykningshorn.
P oplyste blandt andet, at han kørte til en hastende opgave vedrørende en borger (F), der var selvmordstruet, og som ville indtage rengøringsmidler. P oplyste endvidere, at han ikke anvendte udrykningssignalerne, idet han ikke fik tændt for dem.
Statsadvokaten fandt, at betingelserne for udrykningskørsel var opfyldt i situationen, men at P havde overtrådt udrykningsbekendtgørelsen ved at køre udrykningskørsel uden anvendelse af udrykningssignalerne. Statsadvokaten udstedte på den baggrund et bødeforelæg på 1.000 kr., som P vedtog.
Patrulje kørte udrykningskørsel uden anvendelse af udrykningssignaler
En politiansat (P) førte en civil patruljevogn under udrykningskørsel uden at anvende udrykningslygte og udrykningshorn.
P oplyste blandt andet, at da han holdt for rødt lys i et kryds, blev han opmærksom på en krydsende bilist (F), der benyttede en håndholdt mobiltelefon. P afventede, indtil der blev grønt lys, idet han ikke ville forstyrre den øvrige trafik ved at ”mase sig ind for rødt”, hvorefter han kørte efter F. I den forbindelse blev P blitzet i en hastighedskontrol. P oplyste endvidere, at da han nåede frem til den bil, som han ville standse, blev han i tvivl om identiten, idet der var flere lignende køretøjer. Der blev derfor ikke oprettet en sag. Endelig forklarede P, at han ikke anvendte udrykningssignalerne, idet det var myldretid.
Statsadvokaten fandt, at betingelserne for udrykningskørsel var opfyldt i situationen, men at P havde overtrådt udrykningsbekendtgørelsen ved at køre udrykningskørsel uden anvendelse af udrykningssignalerne. Statsadvokaten udstedte på den baggrund et bødeforelæg på 1.000 kr. til P.
