Onsdag den 6. maj 2020 kom René cyklende fordi Rask Mølle Skole, da han opdagede, at der var brand på skolens tag. René, som til daglig er tagdækker, skyndte sig hjem efter sin firmabil. Han fik hurtigt sat en stige op og fik slukket branden med bilens brandslukningsudstyr. Den indsats er nu blevet belønnet med en stor tak og en dusør fra Sydøstjyllands Politi.
Sydøstjyllands Politi vurderer, at det meget vel kunne være endt galt, og at branden kunne have bredt sig til resten af skolens tag, hvis ikke det var lykkedes for René at slukke branden så hurtigt.
Begrundelsen for dusøren er derfor blandt andet, at René handlede resolut, velovervejet og udviste ekstraordinært initiativ, da han slukkede branden.