De første 50 kameraer fra regeringens udspil ”Tryghed og sikkerhed i det offentlige rum” er blevet fordelt mellem landets politikredse, og opsætningen kan nu begynde. Samlet skal der sættes 300 kameraer op over de kommende år. Kameraerne er et af 16 initiativer i udspillet, som har til formål at styrke politiets muligheder for at forebygge og efterforske kriminalitet i det offentlige rum.
14 kameraer i København, 12 i Østjylland, 11 i Syd- og Sønderjylland, 7 på Fyn og 6 i Midt- og Vestsjælland. Sådan er fordeling i første pulje af kameraer.
“Danskernes tryghed er en kerneprioritet for regeringen. Jeg er glad for, at vi nu er klar til at installere de første af en stribe kameraer rundt i landet, såkaldte tryghedskameraer, hvor politiet vurderer, at der er særligt behov. For vi skal gøre, hvad vi kan for at sætte ind mod vold og adfærd, der skaber utryghed i det offentlige rum”, siger justitsminister Nick Hækkerup.
Kameraerne er blevet fordelt af Rigspolitiet på baggrund af politikredsenes egne politifaglige vurderinger. Det betyder, at de kommer til at hænge på steder, hvor der på grund af kriminalitet eller utryghedsskabende adfærd er et særligt behov.
Præventiv og efterforskningsmæssig effekt
”Vi håber, at kameraerne vil have en præventiv og tryghedsskabende effekt i områder, hvor vi ser meget kriminalitet eller uro, og så vil de selvfølgelig forbedre politiets efterforskningsmuligheder, når der er blevet begået kriminalitet”, forklarer Allan Holm, som er chef ved Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter.
Efter de første 50 kameraer er fordelt, er der blevet foretaget besigtigelse af de enkelte lokationer i kredsene for at klarlægge, hvordan den fysiske opsætning skal foregå. Rigspolitiet er nu i gang med fordelingen af de næste 100 kameraer, som skal sættes op i 2021.
De fleste politikredse råder allerede over en række ”tryghedsskabende kameraer”, som blev tildelt som led i finansloven 2018 og 2019.
