
Nyhedsoversigt


Region Sjælland gør klar til nyt indkøb af præhospitale køretøjer
Efter at det første udbud blev erklæret ulovligt, har Region Sjælland nu indledt processen frem mod et nyt udbud om indkøb af ambulancer, XL-ambulancer og køretøjer til liggende patienttransport. I første omgang inviterer Region Sjælland interesserede leverandører til en dialog, hvorefter udbuddet ventes igangsat i næste måned.

Københavns Politi hyldede hverdagens helte
Tidligere på ugen havde Københavns Politi besøg af en gruppe borgere, som har det til fælles, at de i løbet af 2021 har gjort en ekstraordinær indsats, blandt andet ved brande og ulykker. Under en ceremoni på Politigården blev de hyldet af politidirektør Anne Tønnes og modtog hver en dusør for deres heltemodige gerninger.

Ambulancerne i Region Nordjylland er nu blevet markant hurtigere
Det går den rigtige vej med ambulancernes responstider i Region Nordjylland. Målt siden midten af februar er den gennemsnitlige responstid nu på 9 minutter og 57 sekunder for en ambulance med hastegrad A. Det er en mærkbar forbedring i forhold til december, hvor den samlede responstid var på 11 minutter og 34 sekunder.

Falck sender 30 ambulancer til Ukraine, Moldova og Polen
Falck donerer 30 ambulancer til Ukraine og dets nabolande, hvor ambulancerne skal indgå i de lokale beredskaber og håndteringen af tilskadekomne borgere og flygtninge. 60 frivillige brandfolk samt ambulance- og assistancereddere fra Falck kører fredag ambulancerne til Polen, hvor de overdrages til de lokale beredskaber.

Arbejdstilsynet har haft 94 tilsynsreaktioner overfor beredskabet siden 2017
En ny opgørelse fra Arbejdstilsynet viser, at tilsynet i perioden fra 2017 til 2021 har haft 94 tilsynsreaktioner overfor de danske brandvæsener og ambulancetjenester. Antallet af reaktioner har ikke været stigende de seneste år, og i 2021 lå antallet af reaktioner væsentligt lavere end i årene før.

Paramedicinere skal aflaste de midtjyske ambulancer
Fremover skal paramedicinere køre alene ud til en række af de patienter i Region Midtjylland, der har ringet efter en ambulance, men som ikke har akut brug for hjælp. Det skal mindske presset på både ambulancer og hospitaler. Der er tale om et pilotprojekt i Aarhus-området, der har fået betegnelsen Den Præhospitale Visitationsenhed.

Minister til Region Nordjylland: Find en løsning på ambulance-udfordringerne
Ambulancernes responstider er kommet under hårdt pres i Region Nordjylland, efterhånden som det tidspunkt nærmer sig, hvor ambulancekørslen overgår fra Falck til regionen selv og PreMed. Det får dog ikke sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå ind i sagen – han nøjes med at opfordre Region Nordjylland til at finde en løsning på udfordringerne.

Mobilhospital fra Beredskabsstyrelsen doneres til Ukraine
Som følge af den nuværende sikkerhedspolitiske situation har regeringen efter aftale med Ukraine besluttet at donere Beredskabsstyrelsens mobilhospital. Mobilhospitalet vil kunne blive taget i brug af ukrainske civile myndigheder, hvis der ses behov. Mobilhospitalet bemandes med lokalt sundhedspersonel, men Beredskabsstyrelsen har mulighed for at bistå med oplæring af ukrainsk personel.

Beredskabsstyrelsen overtager opgave fra Falck
I en noget usædvanlig konstruktion overtager Beredskabsstyrelsen på Bornholm nu opgaven med at rykke ud ved redningsopgaver i søer og havne på øen. Hidtil har Bornholms Regionskommune betalt Falck for at varetage disse opgaver med et dykkerberedskab, men fra 1. marts 2022 skal opgaven – i hvert fald midlertidigt – varetages af den statslige myndighed.