Kæmpe kontrakt på drift af SINE-radionetværket er nu i udbud
Med en værdi på mellem 1,8 og 2,7 mia. kr. er det en af de største kontrakter nogensinde på beredskabsområdet, som nu er sendt i udbud. Der er tale om kontrakten på den samlede drift af SINE-netværket fra udgangen af 2024 og mindst otte år frem. Tilbudsgiverne kan vælge at købe sig ind på den eksisterende infrastruktur eller oprette et nyt og landsdækkende netværk.