
Mandskabsproblemer kan lukke brandstation
Store problemer med at rekruttere deltidsbrandfolk betyder at Falcks brandstation i Undløse efter al sandsynlighed bliver lukket. I stedet skal brandslukningen i Jernløse Kommune fordeles mellem brandstationer i Tølløse, Mørkøv og Holbæk. Siden Falck i 1999 overtog brandslukningen i Jernløse Kommune har der været problemer med at få nok deltidsbrandfolk, især i dagtimerne.