Brandvæsen

Hørsholm og Søllerød opretter fælleskommunalt brandvæsen

Hørsholm og Søllerød kommuner indgår fra 1. januar 2005 i et partnerskab, som bl.a. betyder at de to kommuner opretter et fælleskommunalt brandvæsen. Byrådet i Hørsholm traf principbeslutning om partnerskabet på et ekstraordinært byrådsmøde den 4. august, mens byrådet i Søllerød Kommune først behandler sagen på et møde i slutningen af august. Her ventes beslutningen dog kun at være en formsag.

Google Maps
Brandvæsen

Analyse: Vestegnens Brandvæsen er fortsat værd at satse på

Der ER knaster og problemer, men Vestegnens Brandvæsen er fortsat værd at satse på. Sådan kunne den ultrakorte udlægning af en ny analyse af Vestegnens Brandvæsen lyde. Det er PLS Rambøll Management, der i en periode fra marts til juni i år har gransket Vestegnens Brandvæsen, som er et samarbejde mellem Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre og Rødovre kommuner.

Google Maps
Brandvæsen

VK-strid om brandslukning

På Frederiksberg har spørgsmålet om en borgerlig mærkesag antændt en politisk broderkrig mellem de Konservative og Venstre. Venstre kræver, at det kommunale brandvæsen sendes i offentligt udbud, men det vil den konservative borgmester, Mads Lebech, ikke høre tale om. Så bliver slukningen dyrere og dårligere, mener borgmesteren, der ikke vil lade et “privat monopol” som Falck byde.

Brandvæsen

Kompetencestrid om indsatsledelse optrappes

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer (FKB) optrapper nu striden om, hvem der skal have lov til at bestemme ved redningsindsatser, hvor mandskab og materiel fra flere forskellige dele af beredskabet er indsat. Der har i årevis hersket en vis usikkerhed på området, fordi hverken beredskabsloven eller anden lovgivning indeholder nogen klare bestemmelser om ledelsesforholdene ved indsatser, der helt eller delvist ligger udenfor beredskabslovens område.

Brandvæsen

Beslutningen om fremtidig brandslukning i Hørsholm udsat – igen

Beslutningen om hvorvidt Hørsholm Kommune sammen med nabokommunen Søllerød skal oprette et fælleskommunalt brandvæsen er blevet udsat igen, og først til august ventes kommunalbestyrelsen at træffe en principbeslutning i sagen. Sagen er tidligere blevet udsat, bl.a. fordi de nuværende deltidsbrandfolk meddelte, at de havde deponeret deres opsigelser i protest mod sagsforløbet, men den seneste udsættelse skyldes, at politikerne ikke mente, at de havde fået tilstrækkeligt lang tid til at vurdere sagen, der var blevet placeret på en tillægsdagsorden.

Brandvæsen

Politikere vil spare brandstation væk

Meget tyder på, at Danmark fra 1. januar 2004 får en brandstation mindre. Det er politikerne i Jernløse Kommune, som vil lukke brandstationen i Undløse, hvilket kan give kommunen en betragtelig besparelse. I stedet skal brandslukningen i Jernløse Kommune deles mellem brandstationerne i tre nabokommuner.

Præhospital

Amt skrinlægger planer om ambulanceudbud – indtil videre

Vejle Amtsråd har foreløbig skrinlagt planerne om at sende ambulancekørselen i udbud for at finde alternativer til Falck. Dermed er en arbejdsgruppes planer om en ny ambulanceoperatør i amtet fra 1. juli i år lagt i skuffen indtil videre. “Vi har i amtet for tiden ingen deadline for, hvornår der skal komme konkurrenter til Falck ambulancerne”, siger formanden for Vejle Amts sundhedsudvalg, Leif Mørch, til Fagbladet.

Brandvæsen

Startede redningsaktion to dage i træk

Den kan meget vel ende med, at Frederikssund Politi kommer til at hænge på regningen, efter at en gruppe kano-roere fra en fritidsklub i Glostrup to dage i træk formåede, at få sat en større redningsaktion i gang på Roskilde Fjord. Den første dag blæste det 11 sekundmeter, og midt på eftermiddagen blev der slået alarm, hvorefter helikopter, vandscootere og redningsbåde fra Roskilde Brandvæsen og Gundsø Brandvæsen afsøgte fjorden, inden de tre eftersøgte kanoer blev fundet på Eskildsø.

Brandvæsen

Brandværn smidt ud af brandværnsforening

Det er en lang kamp op ad bakke for Vojens Frivillige Brandværn. Brandfolkene har måttet indkassere yderligere et nederlag i kampen for igen at få lov til at slukke de lokale brande, efter at Vojens Kommune i 1999 overlod opgaven til Falck. Rod i regnskaberne har nemlig medført, at brandværnet er blevet smidt ud af de frivillige brandværns forening, Det Sønderjyske Frivillige Brandværnsforbund, idet brandværnet hverken sidste år eller i år har betalt kontingent.

Google Maps
Brandvæsen

Frederikssund-brandslukning afgøres til efteråret

Først til oktober ventes politikerne i Frederikssund Kommune at tage stilling til, om brandslukningen i kommunen fortsat skal varetage af Frederikssund Brandvæsen, eller om opgaven skal overgå til Falck. Falck rettede i efteråret 2002 henvendelse til Frederikssund Kommune om et bygningsfællesskab mellem brandvæsen og Falck samt mulighederne for et tættere samarbejde.